Set en fugl? Identificér den straks med Birdby-appen
Åbn appenOm arten
Sanglærken er en mellemstor spurvefugl, kendt for sin karakteristiske sangflugt, hvor den stiger højt til vejrs og synger uafbrudt. Den er en almindelig ynglefugl i åbne landskaber i store dele af Europa og Asien. Dens diskrete, jordfarvede fjerdragt giver den god camouflage på jorden.
Størrelse og levetid
- Længde
- 16-19 cm
- Vingefang
- 30-36 cm
- Vægt
- 30-45 g
- Levetid
- 2-5 år (op til 10 år i sjældne tilfælde)
- Kost
- Omnivor (insekter, frø, korn)
Fysiske kendetegn
- Fjerdragt
- Overvejende brunlig med mørkebrune striber på ryg og bryst. Bugen er lysere, ofte hvidlig. Har en lille, men tydelig fjertop på hovedet, som kan rejses.
- Næbform
- Relativt kort, kegleformet næb, mørkt overnæb, lysere undernæb.
- Øjenfarve
- Mørkebrun.
- Benfarve
- Lys brunlig til gullig-brun.
- Særpræg
- Den lille top på hovedet, den stribede fjerdragt og den lange bagklo er karakteristiske. I flugten ses en hvid bagkant på vingerne og hvide yderste halefjer.
- Ungfugleudseende
- Ungfugle ligner de voksne, men har ofte en mere skællet eller plettet overside og en kortere top. De har også lysere fjerkanter, der giver et mere 'skællet' udseende.
- Sæsonændringer
- Ingen markante sæsonmæssige ændringer i fjerdragten. Fjerdragten kan dog fremstå mere slidt og lysere i sensommeren før fældning.
- Kønsdimorfisme
- Meget lille eller ingen. Hanner er gennemsnitligt en smule større end hunner, men forskellen er ikke synlig i felten.
Sådan identificeres
- 1
Sangflugt
Lyt efter den uafbrudte, kvidrende sang fra en fugl, der stiger højt op i luften og svæver. Dette er det mest karakteristiske kendetegn.
- 2
Fjertop
Se efter den lille, men tydelige fjertop på hovedet, som kan rejses. Den er ofte synlig, selv på afstand.
- 3
Fjerdragt
Bemærk den stribede, brunlige fjerdragt på ryggen og brystet, som giver god camouflage på jorden.
- 4
Vinge- og haletegninger i flugten
I flugten kan man se en hvid bagkant på vingerne og hvide yderste halefjer, især når den letter eller lander.
- 5
Bagklo
Hvis fuglen er tæt på, kan den usædvanligt lange bagklo være et godt kendetegn.
Habitat og udbredelse
- Biomer
- Græsland, landbrugsland, heder, enge, kystnære områder.
- Udbredelsesområde
- Europa, Asien (fra Vesteuropa til Japan), Nordafrika. Introduceret til New Zealand og Australien.
- Højdeområde
- Fra havniveau op til ca. 2.700 meter i bjergrige områder.
- Foretrukne miljøer
- Åbne, udyrkede eller lavt bevoksede arealer, dyrkede marker (kornmarker, græsmarker), heder og klitter. Undgår skov og tæt buskads.
Adfærd
- Aktivitetstid
- Diurnal (dagaktiv).
- Fødevaner
- Søger føde på jorden. Om sommeren primært insekter og andre små hvirvelløse dyr (biller, græshopper, larver, edderkopper). Om vinteren skifter kosten til frø, korn og plantedele.
- Social adfærd
- Uden for yngletiden ses sanglærker ofte i flokke, især om vinteren. I yngletiden er de territoriale og lever parvis.
- Flyvemåde
- Karakteristisk sangflugt, hvor den stiger næsten lodret op til stor højde (op til 100-200 meter), svæver syngende i luften og daler derefter langsomt ned. Ellers en bølgende flugt tæt over jorden.
- Trækmønster
- Delvis trækfugl. Nordlige populationer trækker sydpå om vinteren, mens sydligere populationer er standfugle. I Danmark er mange standfugle, men en del trækker sydpå, og vi modtager trækfugle fra Skandinavien.
- Territorial adfærd
- Hannen etablerer og forsvarer et territorium i yngletiden, primært gennem sangflugt og vokalisering.
Sang og kald
- Sang
- En lang, uafbrudt, kvidrende og trillende sang, der ofte fremføres under sangflugten højt oppe i luften. Sangen er kompleks og varieret, ofte med imitationer af andre fuglearter. Kan vare i flere minutter.
- Kald
- Et kort, rullende 'prrrit' eller 'tjirp'. Advarselskald er et mere skarpt 'tjipp'.
- Hvornår den lyder
- Sangen høres primært fra tidligt forår til sensommeren, især om morgenen og formiddagen. Kan synge fra solopgang til solnedgang i yngletiden.
Yngleadfærd
- Yngletid
- Marts-august (i Danmark typisk april-juli). Kan have 2-3 kuld pr. sæson.
- Redebygning
- Reden bygges på jorden, ofte godt skjult i en fordybning eller under en græstue. Den er en skålformet konstruktion af græs, mos og rødder, foret med finere materiale som hår og fjer.
- Kuldstørrelse
- 3-5 æg.
- Beskrivelse af æg
- 3-5 æg (sjældent 2 eller 6). Æggene er gråhvide til grønlige med tætte, mørkebrune pletter og prikker, ofte mere koncentreret i den tykke ende. Størrelse ca. 23 x 17 mm.
- Rugetid
- 11-12 dage, primært udført af hunnen.
- Flyvefærdighed
- 9-11 dage. Ungerne forlader reden, før de er flyvefærdige, og gemmer sig i vegetationen, hvor de fodres af begge forældre i yderligere 1-2 uger.
- Forældreomsorg
- Begge forældre deltager i fodring af ungerne. Hunnen ruger, mens hannen ofte synger og forsvarer territoriet.
Hvor findes den
Åbne marker
Kornmarker, græsmarker og stubmarker er foretrukne levesteder.
Heder og enge
Åbne hedearealer og fugtige enge med lav vegetation.
Kystnære områder
Klitter og strandenge, især hvor der er lav vegetation.
Flyvepladser og militære øvelsesområder
Store, åbne græsarealer, der ikke forstyrres for ofte.
Felttip
- Lyt efter sangen. Sanglærken er ofte lettere at høre end at se. Dens sang er umiskendelig og kan høres på lang afstand.
- Scan himlen. Under sangflugten kan den være meget højt oppe. Brug kikkert til at finde den lille prik på himlen.
- Vær tålmodig. På jorden er den meget sky og falder godt i med omgivelserne. Sid stille og vent på, at den bevæger sig eller letter.
- Tidspunkt på dagen. Den synger mest intenst om morgenen og formiddagen i yngletiden.
Lignende arter
Træpiber
Anthus trivialis
Træpiberen har også en sangflugt, men den stiger ikke så højt og daler ned med udspredte vinger og hale. Den har en mere slank kropsbygning, finere næb og mangler sanglærkens top. Dens sang er mere monoton og ender ofte med et karakteristisk 'sii-sii-sii'.
Engpiber
Anthus pratensis
Engpiberen er mindre og slankere end sanglærken, har en kortere bagklo og mangler toppen. Dens sangflugt er mindre imponerende, og sangen er mere enkel og gentagende. Den har også en mere grønlig tone i fjerdragten.
Korttået Lærke
Calandrella brachydactyla
Korttået Lærke er mindre og mere kompakt, har en kortere bagklo og en mindre tydelig top. Den har ofte en mere ensfarvet ryg og en tydelig mørk plet på siden af halsen, som sanglærken mangler. Dens sang er hurtigere og mere 'rullende'.
Hurtige fakta
- Videnskabeligt navn:
- Alauda arvensis
- Familie:
- Lærker (Alaudidae)
- Længde:
- 16-19 cm
- Vingefang:
- 30-36 cm
- Vægt:
- 30-45 g
- Føde:
- Insekter, frø, korn
- Habitat:
- Åbne landskaber, marker, heder
- Yngletid:
- Marts-august
- Antal æg:
- 3-5
- Conservation Status:
- Ikke truet (Least Concern)
Sjove fakta
- Sanglærken er kendt for at synge i op til 10-15 minutter uafbrudt under sin sangflugt.
- Den kan stige op til 200 meter i luften under sin sangflugt, hvilket gør den til en af de højeste syngende fugle.
- I mange kulturer er sanglærken et symbol på forår, glæde og håb på grund af dens opmuntrende sang.
- Dens lange bagklo menes at hjælpe den med at fordele sin vægt, når den går på blød jord eller vegetation.
- Sanglærken er en af de mest udbredte fuglearter i verden og findes på tre kontinenter.
Videnskabelig klassifikation
- Rige
- Animalia
- Række
- Chordata
- Klasse
- Aves
- Orden
- Passeriformes
- Familie
- Alaudidae
- Slægt
- Alauda
- Art
- Alauda arvensis
Udforsk Sanglærke
Identificér fugle overalt
Gratis på iOS, Android og web. Foto- og lydidentifikation, fuld artsdatabase og din personlige liste.
