Birdby LogoBirdby
Blågul Ara (Ara ararauna)

Blågul Ara

Least Concern

Ara ararauna

Set en fugl? Identificér den straks med Birdby-appen

Åbn appen

Om arten

Den blågule ara er en stor, farverig papegøje, kendt for sin slående blå og gule fjerdragt. Den er hjemmehørende i Sydamerikas tropiske skove og er en af de mest genkendelige og populære ara-arter, både i naturen og som kæledyr. Den er kendt for sin intelligens, sociale adfærd og evne til at efterligne lyde.

Størrelse og levetid

Længde
76-86 cm (inkl. hale)
Vingefang
102-112 cm
Vægt
900-1500 g
Levetid
30-35 år i naturen, op til 50-60 år i fangenskab
Kost
Herbivor (frø, nødder, frugter, blomster, nektar, blade, insekter og larver)

Fysiske kendetegn

Fjerdragt
Oversiden er strålende blå, mens undersiden er gylden gul. Panden og toppen af hovedet er grønlig. Kinderne er hvide med et mønster af små sorte fjerstriber. Struben og næbbet er sort.
Næbform
Stor, kraftig, krum og sort næb, designet til at knække hårde nødder og frø.
Øjenfarve
Iris er lysegul hos voksne, mørkere hos ungfugle. En bar hvid hudplet omgiver øjet.
Benfarve
Mørkegrå til sort
Særpræg
Den karakteristiske kombination af blå overside og gul underside, samt de bare hvide kinder med sorte fjerstriber. Den lange, tilspidsede hale er også et tydeligt kendetegn.
Ungfugleudseende
Ungfugle ligner voksne, men har en kortere hale, en mørkere iris (brunlig) og kan have en mere mat fjerdragt. Næbbet kan også være mindre kraftigt.
Sæsonændringer
Ingen markante sæsonbestemte ændringer i fjerdragt.
Kønsdimorfisme
Ingen tydelig ydre kønsforskel (monomorf). DNA-test eller endoskopi er nødvendig for at bestemme kønnet.

Sådan identificeres

  1. 1

    Fjerdragt

    Se efter den klare, strålende blå overside og den dybe gyldne gule underside. Den grønne pande er også et godt kendetegn.

  2. 2

    Ansigt

    Bemærk de bare hvide kinder med de karakteristiske sorte fjerstriber, der danner et unikt mønster for hver fugl.

  3. 3

    Størrelse og form

    Dens store størrelse og lange, tilspidsede hale er umiskendelige. Den kraftige sorte næb er også et tydeligt træk.

  4. 4

    Kald

    Lyt efter de høje, raspende skrig og gurglelyde, især når de flyver i flokke.

  5. 5

    Adfærd

    Observer deres sociale adfærd, ofte i par eller små grupper, og deres kraftfulde, direkte flyvemønster.

Habitat og udbredelse

Biomer
Tropiske regnskove, galleriskove, savanner med spredte træer, sumpområder og flodbredder.
Udbredelsesområde
Sydamerika, fra det østlige Panama og Colombia, gennem Venezuela, Ecuador, Peru, Bolivia, Paraguay og Brasilien, til det nordøstlige Argentina. Der er også isolerede populationer i Trinidad.
Højdeområde
Typisk under 500 meter over havets overflade, men kan findes op til 800 meter i visse områder.
Foretrukne miljøer
Foretrækker områder med store, gamle træer til redebygning og rigelig adgang til fødekilder, ofte nær vandløb eller floder.

Adfærd

Aktivitetstid
Diurnal (dagaktiv). Mest aktive om morgenen og sent på eftermiddagen.
Fødevaner
Fødes primært af frø, nødder (især palmenødder), frugter, bær, blomster, nektar og blade. De kan også lejlighedsvis spise insekter og larver. De bruger deres kraftige næb til at åbne hårde skaller. De besøger ofte lerslikkepladser for at indtage mineraler og neutralisere toksiner fra deres kost.
Social adfærd
Meget sociale fugle, der ofte ses i par eller små familiegrupper. Uden for ynglesæsonen kan de samles i store flokke på op til 30 individer ved fælles sovepladser eller fødekilder. De danner livslange parbånd.
Flyvemåde
Kraftfuld, direkte og ofte i store buer. Flyver med dybe, langsomme vingeslag. De er meget vokale under flyvning.
Trækmønster
Resident (standfugl) i hele sit udbredelsesområde. Foretager dog lokale bevægelser i forbindelse med fødetilgængelighed.
Territorial adfærd
Par er territoriale omkring deres redeplads i ynglesæsonen, men flokke er generelt ikke territoriale uden for denne periode.

Sang og kald

Sang
Har ikke en egentlig sang, men producerer en række høje, skingre skrig og gurglelyde.
Kald
Karakteristiske, høje, raspende 'raaah-raaah' eller 'scree-onk' kald, der kan høres over lange afstande. De har også blødere gurglelyde og kliklyde i sociale interaktioner.
Hvornår den lyder
Mest vokale under flyvning, ved solopgang og solnedgang, og når de kommunikerer med flokmedlemmer.

Yngleadfærd

Yngletid
Varierer geografisk, men typisk fra november til april i den sydlige del af udbredelsesområdet og fra februar til juni i den nordlige del. Ofte synkroniseret med regntiden.
Redebygning
Bygger rede i hule træer, ofte i palmetræer, eller i klippespalter. De foretrækker høje, utilgængelige steder. De bruger ikke redemateriale, men lægger æggene direkte på bunden af hulen.
Kuldstørrelse
2-4 æg, typisk 2-3.
Beskrivelse af æg
2-4 hvide, ovale æg.
Rugetid
25-28 dage, udført primært af hunnen.
Flyvefærdighed
Ca. 90-100 dage efter klækning. Ungerne forbliver hos forældrene i flere måneder efter at have forladt reden.
Forældreomsorg
Begge forældre deltager i inkubation (hunnen mest) og fodring af ungerne. De er meget beskyttende over for deres afkom.

Hvor findes den

Regnskove

Især langs floder og i galleriskove i Amazonas-bækkenet og andre tropiske områder i Sydamerika.

Sumpområder

De findes ofte i vådområder som Pantanal i Brasilien, hvor der er rigelig adgang til palmetræer.

Lerslikkepladser

Kendte lerslikkepladser i Peru og Ecuador er fremragende steder at observere store flokke af araer, herunder den blågule ara.

Felttip

  1. Tidspunkt på dagen. De er mest aktive tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen, når de flyver til og fra føde- og sovepladser.
  2. Lyt efter kald. Deres høje kald er ofte det første tegn på deres tilstedeværelse, selv før du ser dem.
  3. Søg nær vand. De foretrækker ofte områder nær floder og vandløb, hvor der er rigelig vegetation.
  4. Brug kikkert. På grund af deres størrelse og farver er de relativt nemme at spotte, men en kikkert vil give dig mulighed for at observere detaljer i deres fjerdragt og adfærd.

Lignende arter

Grønvinget Ara

Ara chloropterus

Den grønvingede ara er større og har røde fjer på vingerne, hvor den blågule ara har blå. Den grønvingede ara har også røde fjerstriber på de bare hvide kinder, hvor den blågule ara har sorte.

Rødhalset Ara

Ara rubrogenys

Den rødhalset ara er mindre og har en rød plet på halsen og røde fjer på skuldrene. Dens udbredelsesområde er også meget mere begrænset til Bolivia.

Hurtige fakta

Farve:
Blå og gul
Levested:
Sydamerikanske regnskove
Kost:
Frø, nødder, frugter
Social adfærd:
Meget social, danner livslange par
Stemme:
Høje, raspende skrig

Sjove fakta

  • Blågule araer er kendt for deres intelligens og evne til at efterligne menneskelig tale og andre lyde, hvilket gør dem populære som kæledyr.
  • De danner livslange parbånd og kan ofte ses flyve tæt sammen, selv i store flokke.
  • Deres kraftige næb kan udøve et tryk på over 2000 psi, nok til at knække de hårdeste nødder.
  • De besøger ofte lerslikkepladser, hvor de indtager mineraler, der hjælper med at afgifte de giftige stoffer, der findes i nogle af de umodne frugter og frø, de spiser.
  • I naturen kan de leve i op til 35 år, men i fangenskab med god pleje kan de nå en alder af 50-60 år.

Videnskabelig klassifikation

Rige
Animalia
Række
Chordata
Klasse
Aves
Orden
Psittaciformes
Familie
Psittacidae
Slægt
Ara
Art
Ara ararauna

Udforsk Blågul Ara

Identificér fugle overalt

Gratis på iOS, Android og web. Foto- og lydidentifikation, fuld artsdatabase og din personlige liste.

Åbn i appen