Set en fugl? Identificér den straks med Birdby-appen
Åbn appenOm arten
Den blågule ara er en stor, farverig papegøje, kendt for sin slående blå og gule fjerdragt. Den er hjemmehørende i Sydamerikas tropiske skove og er en af de mest genkendelige og populære ara-arter, både i naturen og som kæledyr. Den er kendt for sin intelligens, sociale adfærd og evne til at efterligne lyde.
Størrelse og levetid
- Længde
- 76-86 cm (inkl. hale)
- Vingefang
- 102-112 cm
- Vægt
- 900-1500 g
- Levetid
- 30-35 år i naturen, op til 50-60 år i fangenskab
- Kost
- Herbivor (frø, nødder, frugter, blomster, nektar, blade, insekter og larver)
Fysiske kendetegn
- Fjerdragt
- Oversiden er strålende blå, mens undersiden er gylden gul. Panden og toppen af hovedet er grønlig. Kinderne er hvide med et mønster af små sorte fjerstriber. Struben og næbbet er sort.
- Næbform
- Stor, kraftig, krum og sort næb, designet til at knække hårde nødder og frø.
- Øjenfarve
- Iris er lysegul hos voksne, mørkere hos ungfugle. En bar hvid hudplet omgiver øjet.
- Benfarve
- Mørkegrå til sort
- Særpræg
- Den karakteristiske kombination af blå overside og gul underside, samt de bare hvide kinder med sorte fjerstriber. Den lange, tilspidsede hale er også et tydeligt kendetegn.
- Ungfugleudseende
- Ungfugle ligner voksne, men har en kortere hale, en mørkere iris (brunlig) og kan have en mere mat fjerdragt. Næbbet kan også være mindre kraftigt.
- Sæsonændringer
- Ingen markante sæsonbestemte ændringer i fjerdragt.
- Kønsdimorfisme
- Ingen tydelig ydre kønsforskel (monomorf). DNA-test eller endoskopi er nødvendig for at bestemme kønnet.
Sådan identificeres
- 1
Fjerdragt
Se efter den klare, strålende blå overside og den dybe gyldne gule underside. Den grønne pande er også et godt kendetegn.
- 2
Ansigt
Bemærk de bare hvide kinder med de karakteristiske sorte fjerstriber, der danner et unikt mønster for hver fugl.
- 3
Størrelse og form
Dens store størrelse og lange, tilspidsede hale er umiskendelige. Den kraftige sorte næb er også et tydeligt træk.
- 4
Kald
Lyt efter de høje, raspende skrig og gurglelyde, især når de flyver i flokke.
- 5
Adfærd
Observer deres sociale adfærd, ofte i par eller små grupper, og deres kraftfulde, direkte flyvemønster.
Habitat og udbredelse
- Biomer
- Tropiske regnskove, galleriskove, savanner med spredte træer, sumpområder og flodbredder.
- Udbredelsesområde
- Sydamerika, fra det østlige Panama og Colombia, gennem Venezuela, Ecuador, Peru, Bolivia, Paraguay og Brasilien, til det nordøstlige Argentina. Der er også isolerede populationer i Trinidad.
- Højdeområde
- Typisk under 500 meter over havets overflade, men kan findes op til 800 meter i visse områder.
- Foretrukne miljøer
- Foretrækker områder med store, gamle træer til redebygning og rigelig adgang til fødekilder, ofte nær vandløb eller floder.
Adfærd
- Aktivitetstid
- Diurnal (dagaktiv). Mest aktive om morgenen og sent på eftermiddagen.
- Fødevaner
- Fødes primært af frø, nødder (især palmenødder), frugter, bær, blomster, nektar og blade. De kan også lejlighedsvis spise insekter og larver. De bruger deres kraftige næb til at åbne hårde skaller. De besøger ofte lerslikkepladser for at indtage mineraler og neutralisere toksiner fra deres kost.
- Social adfærd
- Meget sociale fugle, der ofte ses i par eller små familiegrupper. Uden for ynglesæsonen kan de samles i store flokke på op til 30 individer ved fælles sovepladser eller fødekilder. De danner livslange parbånd.
- Flyvemåde
- Kraftfuld, direkte og ofte i store buer. Flyver med dybe, langsomme vingeslag. De er meget vokale under flyvning.
- Trækmønster
- Resident (standfugl) i hele sit udbredelsesområde. Foretager dog lokale bevægelser i forbindelse med fødetilgængelighed.
- Territorial adfærd
- Par er territoriale omkring deres redeplads i ynglesæsonen, men flokke er generelt ikke territoriale uden for denne periode.
Sang og kald
- Sang
- Har ikke en egentlig sang, men producerer en række høje, skingre skrig og gurglelyde.
- Kald
- Karakteristiske, høje, raspende 'raaah-raaah' eller 'scree-onk' kald, der kan høres over lange afstande. De har også blødere gurglelyde og kliklyde i sociale interaktioner.
- Hvornår den lyder
- Mest vokale under flyvning, ved solopgang og solnedgang, og når de kommunikerer med flokmedlemmer.
Yngleadfærd
- Yngletid
- Varierer geografisk, men typisk fra november til april i den sydlige del af udbredelsesområdet og fra februar til juni i den nordlige del. Ofte synkroniseret med regntiden.
- Redebygning
- Bygger rede i hule træer, ofte i palmetræer, eller i klippespalter. De foretrækker høje, utilgængelige steder. De bruger ikke redemateriale, men lægger æggene direkte på bunden af hulen.
- Kuldstørrelse
- 2-4 æg, typisk 2-3.
- Beskrivelse af æg
- 2-4 hvide, ovale æg.
- Rugetid
- 25-28 dage, udført primært af hunnen.
- Flyvefærdighed
- Ca. 90-100 dage efter klækning. Ungerne forbliver hos forældrene i flere måneder efter at have forladt reden.
- Forældreomsorg
- Begge forældre deltager i inkubation (hunnen mest) og fodring af ungerne. De er meget beskyttende over for deres afkom.
Hvor findes den
Regnskove
Især langs floder og i galleriskove i Amazonas-bækkenet og andre tropiske områder i Sydamerika.
Sumpområder
De findes ofte i vådområder som Pantanal i Brasilien, hvor der er rigelig adgang til palmetræer.
Lerslikkepladser
Kendte lerslikkepladser i Peru og Ecuador er fremragende steder at observere store flokke af araer, herunder den blågule ara.
Felttip
- Tidspunkt på dagen. De er mest aktive tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen, når de flyver til og fra føde- og sovepladser.
- Lyt efter kald. Deres høje kald er ofte det første tegn på deres tilstedeværelse, selv før du ser dem.
- Søg nær vand. De foretrækker ofte områder nær floder og vandløb, hvor der er rigelig vegetation.
- Brug kikkert. På grund af deres størrelse og farver er de relativt nemme at spotte, men en kikkert vil give dig mulighed for at observere detaljer i deres fjerdragt og adfærd.
Lignende arter
Grønvinget Ara
Ara chloropterus
Den grønvingede ara er større og har røde fjer på vingerne, hvor den blågule ara har blå. Den grønvingede ara har også røde fjerstriber på de bare hvide kinder, hvor den blågule ara har sorte.
Rødhalset Ara
Ara rubrogenys
Den rødhalset ara er mindre og har en rød plet på halsen og røde fjer på skuldrene. Dens udbredelsesområde er også meget mere begrænset til Bolivia.
Hurtige fakta
- Farve:
- Blå og gul
- Levested:
- Sydamerikanske regnskove
- Kost:
- Frø, nødder, frugter
- Social adfærd:
- Meget social, danner livslange par
- Stemme:
- Høje, raspende skrig
Sjove fakta
- Blågule araer er kendt for deres intelligens og evne til at efterligne menneskelig tale og andre lyde, hvilket gør dem populære som kæledyr.
- De danner livslange parbånd og kan ofte ses flyve tæt sammen, selv i store flokke.
- Deres kraftige næb kan udøve et tryk på over 2000 psi, nok til at knække de hårdeste nødder.
- De besøger ofte lerslikkepladser, hvor de indtager mineraler, der hjælper med at afgifte de giftige stoffer, der findes i nogle af de umodne frugter og frø, de spiser.
- I naturen kan de leve i op til 35 år, men i fangenskab med god pleje kan de nå en alder af 50-60 år.
Videnskabelig klassifikation
- Rige
- Animalia
- Række
- Chordata
- Klasse
- Aves
- Orden
- Psittaciformes
- Familie
- Psittacidae
- Slægt
- Ara
- Art
- Ara ararauna
Udforsk Blågul Ara
Identificér fugle overalt
Gratis på iOS, Android og web. Foto- og lydidentifikation, fuld artsdatabase og din personlige liste.
