Tornirisk

Om arten

Tornirisken, også kendt som Hørfinken, er en lille, slank finke, der er udbredt i Europa, det vestlige Asien og Nordafrika. Den er kendt for sin karakteristiske sang og for hannens røde pande og bryst i yngletiden. Den foretrækker åbne landskaber med buske og krat, hvor den kan finde frø fra urter og buske, som udgør dens primære føde.

Størrelse og levetid

Længde

12.5-14 cm

Vingefang

21-25 cm

Vægt

15-22 g

Levetid

2-5 år (op til 8 år i fangenskab)

Kost

Frøæder (primært frø fra urter, tidsler, hør, raps, mælkebøtter), suppleret med insekter i yngletiden.

Fysiske kendetegn

Fjerdragt

Generelt brunlig overside med mørke striber. Undersiden er lysere, ofte med en hvidlig bug. Vingerne er mørke med tydelige hvide kanter på svingfjerene, især synlige i flugt. Halen er kløftet og mørk med hvide yderkanter.

Næbform

Kegleformet, relativt lille og spids, grålig til brunlig.

Øjenfarve

Mørkebrun.

Benfarve

Mørk brunlig til sort.

Særpræg

Hannens røde pande og bryst i yngletiden er meget karakteristisk. De hvide kanter på vinger og hale er også gode kendetegn. Den slanke bygning og den kløftede hale er også vigtige.

Ungfugleudseende

Ungfugle ligner hunner, men er mere kraftigt stribede på både over- og underside, og mangler helt den røde farve. Deres fjerdragt er mere mat og mindre kontrastfuld.

Sæsonændringer

Hanner får deres karakteristiske røde pande og bryst i yngledragten (forår/sommer). Uden for yngletiden (vinterdragt) er den røde farve reduceret eller helt fraværende, og fjerdragten er mere dæmpet brunlig og stribet, lignende hunnens.

Kønsdimorfisme

Ja. Hanner i yngledragt har en klar rød pande og et rødt bryst, som kan variere i intensitet. Hunner og hanner i vinterdragt mangler den røde farve og er mere ensartet brunstribede. Hunner er generelt mere gråbrune og kraftigere stribede end hanner i vinterdragt.

Sådan identificeres

1. 1

   Størrelse og form

   Lille, slank finke med en kløftet hale. Lidt større end en blåmejse, men slankere.

2. 2

   Fjerdragt (han i yngledragt)

   Se efter den karakteristiske røde pande og det røde bryst. Oversiden er brunlig, undersiden lysere med hvid bug. Mørke vinger med tydelige hvide kanter.

3. 3

   Fjerdragt (hun og han i vinterdragt)

   Mere ensartet brunstribet, mangler den røde farve. Stadig med de hvide kanter på vinger og hale, som er et godt kendetegn.

4. 4

   Flugt

   Bølgende flugt med hurtige vingeslag. De hvide vingekanter og halesider er meget tydelige i flugt.

5. 5

   Sang og kald

   Lyt efter den livlige, kvidrende sang og det metalliske 'tjink-tjink' kontaktkald.

6. 6

   Habitat

   Søg i åbne områder med buske, krat, hegn og ukrudtsbevoksning.

Habitat og udbredelse

Biomer

Tempererede græsarealer, buskads, heder, kystområder, landbrugsland, haver, parker.

Udbredelsesområde

Udbredt i det meste af Europa, det vestlige Asien (østpå til det vestlige Sibirien) og Nordafrika. I Danmark er den en almindelig ynglefugl og trækfugl.

Højdeområde

Fra havniveau op til ca. 2000 meter i bjergrige områder, men typisk i lavlandet.

Foretrukne miljøer

Åbne, tørre områder med spredte buske, krat, hegn, unge nåletræsplantager, klitter, heder, braklagte marker og ruderater. Den undgår tætte skove.

Adfærd

Aktivitetstid

Diurnal (dagaktiv).

Fødevaner

Søger føde primært på jorden eller i lave buske og urter. Den er specialiseret i at spise små frø, som den piller ud med sit lille næb. Den kan også klatre i frøstande for at nå frø. I yngletiden suppleres kosten med små insekter til ungerne.

Social adfærd

Uden for yngletiden er tornirisken meget social og danner ofte store flokke, nogle gange blandet med andre finkearter. I yngletiden lever de parvis, men kan yngle i løse kolonier.

Flyvemåde

Har en karakteristisk bølgende flugt, typisk for finker, med hurtige vingeslag afbrudt af korte glidefaser. I flugt ses tydeligt de hvide kanter på vinger og hale.

Trækmønster

Delvis trækfugl. Nordlige populationer trækker sydpå til Sydeuropa og Nordafrika om vinteren. Danske tornirisker er både standfugle og trækfugle; mange trækker sydpå, mens andre overvintrer i Danmark, især i milde vintre. Trækket foregår typisk i september-oktober og marts-april.

Territorial adfærd

Hanner forsvarer et lille territorium omkring reden i yngletiden, men er generelt ikke stærkt territoriale uden for denne periode.

Yngleadfærd

Yngletid

April til august, ofte med 2-3 kuld.

Redebygning

Reden bygges af hunnen, typisk lavt i en tæt busk, et krat eller et lille nåletræ, ofte mindre end 2 meter over jorden. Den er en skålformet konstruktion af græsstrå, mos, rødder og plantefibre, foret med fine rødder, hår og fjer.

Kuldstørrelse

4-6 æg.

Beskrivelse af æg

4-6 æg, hvidlige til lyseblå med mørkebrune eller lilla pletter og streger, især i den brede ende. Æggene måler ca. 18 x 13 mm.

Rugetid

11-14 dage, primært udført af hunnen.

Flyvefærdighed

10-14 dage efter klækning. Ungerne fodres af begge forældre.

Forældreomsorg

Begge forældre deltager i fodring af ungerne. Hunnen ruger, mens hannen ofte bringer føde til hende på reden.

Hvor findes den

Felttip

1. Søg i buske og krat. Tornirisken er ofte sky og gemmer sig i tæt vegetation. Vær tålmodig og scan buskene.
2. Lyt efter sangen. Hannens sang er karakteristisk og kan lede dig til fuglen, især i yngletiden.
3. Observer flokke. Uden for yngletiden ses de ofte i flokke, der søger føde på jorden. Hold øje med bevægelser i ukrudtsbevoksning.
4. Kig efter hvide vingekanter i flugt. Dette er et meget tydeligt kendetegn, når fuglen flyver forbi.
5. Besøg foderbrætter. Kan besøge foderbrætter med små frø, især i vintermånederne.

Lignende arter

Hurtige fakta

Primær føde:

Frø

Ynglehabitat:

Åbne områder med buske og krat

Kendetegn (han):

Rød pande og bryst i yngletiden

Kendetegn (begge køn):

Hvide kanter på vinger og hale

Social adfærd:

Flokfugl uden for yngletiden

Sjove fakta

• Navnet 'cannabina' i det videnskabelige navn refererer til 'cannabis' (hamp), da frø fra hamp tidligere var en vigtig del af dens kost.
• Tornirisken er kendt for at være en dygtig frøæder og kan effektivt udnytte små frø fra mange forskellige plantearter.
• I nogle kulturer blev tornirisken holdt som burfugl på grund af sin behagelige sang.
• Den røde farve på hannens pande og bryst skyldes karotenoider fra dens kost, og intensiteten kan variere med fødetilgangen.

Videnskabelig klassifikation

Rige

Animalia

Række

Chordata

Klasse

Aves

Orden

Passeriformes

Familie

Fringillidae

Slægt

Carduelis

Art

Carduelis cannabina

Udforsk Tornirisk