Birdby LogoBirdby
Klippedue (Columba livia)

Klippedue

Ikke truet (Least Concern)

Columba livia

Set en fugl? Identificér den straks med Birdby-appen

Åbn appen

Om arten

Klippeduen (Columba livia) er en art af due, der oprindeligt beboede klippefyldte kystområder og bjerge. Dens tamme form, tamduen, er udbredt globalt og er forfader til alle tamduer. Vilde klippeduer er i dag sjældne i deres oprindelige rene form, og de fleste observerede fugle i byområder er vildfarne tamduer eller hybrider. Arten er kendt for sin tilpasningsevne og evne til at leve tæt på mennesker.

Størrelse og levetid

Længde
31-34 cm
Vingefang
62-68 cm
Vægt
238-380 g
Levetid
3-5 år (vildtlevende), op til 15 år (i fangenskab)
Kost
Frø, korn, frugter, insekter, brødrester og anden menneskelig afføde i byområder.

Fysiske kendetegn

Fjerdragt
Typisk blågrå krop med to sorte vingebånd, et hvidt overgump parti, og skinnende grønne og lilla iriserende fjer på hals og nakke. Halen sort med en lysere stribe ved basen. Vingedækfjer er mørke yderst. Varierer dog meget i farve og mønster hos vilde og forvildede populationer, lige fra helt hvid til helt sort, og mange mellemliggende farver og mønstre på grund af hybridisering med tamduer.
Næbform
Forholdsvis kort, slank og mørk med en hvidlig cere (vokshud) ved basen.
Øjenfarve
Orange-rød. Ungfugle har mørkebrune øjne.
Benfarve
Røde til lyserøde
Særpræg
De to sorte vingebånd på lysegrå vinger og den hvide overgump er de mest karakteristiske træk ved den rene vildform. Den iriserende grønne og lilla glans på hals og nakke, især hos hannen, er også et tydeligt kendetegn. Vilde klippeduer har en slankere, mere strømlinet form end mange tamduer.
Ungfugleudseende
Ungfugle ligner voksne, men har en mattere fjerdragt med mindre iridescens på halsen. Øjnene er mørkebrune snarere end orange-røde, og næbbet kan være mere blegt. De to sorte vingebånd er ofte mindre definerede.
Sæsonændringer
Ingen markante sæsonmæssige ændringer i fjerdragt.
Kønsdimorfisme
Hanner og hunner ligner hinanden, men hannen kan have en mere udtalt og skinnende iridescens på halsen og opfører sig mere aggressivt under kurmageri. Hanner er generelt en smule større.

Sådan identificeres

  1. 1

    Fjerdragt

    Standard vildfjerdragt er blågrå med to tydelige sorte vingebånd, hvid overgump, og skinnende hals/nakke. Vær opmærksom på stor variation i bypopulationer.

  2. 2

    Overgump

    Se efter en tydelig hvid overgump, især i flugten. Dette er et nøglekendetegn for den rene klippedue.

  3. 3

    Vingebånd

    De to parallelle sorte bånd på hver vinge er et karakteristisk træk.

  4. 4

    Størrelse og form

    Mellemstore, robuste duer med en relativt kort hale og en typisk 'due-form' med et lille hoved i forhold til kroppen.

  5. 5

    Kald

    Lyden er den velkendte bløde, gurglende 'kurren' som er unik for duer.

Habitat og udbredelse

Biomer
Oprindeligt klippekyster, bjerge og kløfter. Nu dominerende i urbane og semi-urbane områder, landbrugsland, parker og haver.
Udbredelsesområde
Oprindeligt Europa, Nordafrika og det vestlige Asien. Indført globalt til alle kontinenter undtagen Antarktis, hvor den nu er en af de mest udbredte fuglearter.
Højdeområde
Havniveau til over 4000 meters højde i visse bjergrige regioner.
Foretrukne miljøer
Klipper, bygninger, broer, lagerbygninger, ruiner, og andre strukturer der efterligner naturlige klippefyldte omgivelser. De foretrækker steder med adgang til føde (korn, frø, menneskelig afføde) og vand.

Adfærd

Aktivitetstid
Dagaktiv, mest aktiv om morgenen og eftermiddagen.
Fødevaner
Jordføder, søger efter frø, korn og frugter på åbne områder. I byer æder den alt fra brødrester til insekter og små hvirvelløse dyr. De kan også fouragere i små buske og træer efter bær.
Social adfærd
Meget social fugl, lever ofte i store flokke, især i byområder. Flokkene kan tælle hundredvis af individer. De fouragerer ofte sammen og samles i store grupper ved overnatningssteder. Danner monogame par for mindst én ynglesæson, men utroskab forekommer.
Flyvemåde
Stærk og direkte flugt med hurtige vingeslag. Kan flyve i høje hastigheder og udføre hurtige manøvrer. Under parringsflugt vil hannen flyve opad i cirkler, klappe vingerne sammen over ryggen og derefter glide ned med stive vinger.
Trækmønster
Overvejende standfugl. Lokale bevægelser kan forekomme for at finde føde eller egnede ynglepladser, men der er ingen egentlig træk adfærd.
Territorial adfærd
Par forsvarer et lille territorium omkring reden under ynglesæsonen. Hanner vil jage andre hanner væk fra umiddelbar nærhed af reden, men flokke forbliver tolerante uden for reden.

Sang og kald

Sang
Sangen består af en blød og gurglende "coo-roo-COO, coo-roo-COO" gentaget flere gange. Denne sang fremsættes ofte af hannen under kurmageri.
Kald
En række dybe, gurglende kald som "hoo-hoo-hooo" og "coo-coo-cooo". Et advarselskald er et kort, gispende "grrrr" eller "roo".
Hvornår den lyder
Vokalisering sker året rundt, men er mest udtalt i ynglesæsonen under kurmageri og til forsvar af reden.

Yngleadfærd

Yngletid
Varierer geografisk, men kan yngle året rundt i gunstige klimaer, især i byområder. I tempererede zoner typisk fra marts til oktober, med to til fire kuld om året.
Redebygning
Reden er en skrøbelig, simpel platform lavet af kviste, græs og andet plantemateriale. Placeres typisk på afsatser på klipper eller bygninger, i huller eller under tagudhæng. Begge forældre bygger reden.
Kuldstørrelse
Normalt 2 æg, sjældent 1 eller 3.
Beskrivelse af æg
Normalt 2 skinnende hvide, ovale æg per kuld. Æggene måler ca. 39 x 29 mm.
Rugetid
17-19 dage. Begge forældre skiftes til at ruge, men hunnen ruger overvejende om natten.
Flyvefærdighed
25-32 dage. Ungerne fodres med duemælk (en rig, ostelignende substans produceret i forældrenes kroer) de første dage, derefter suppleres med opgylpet frø og korn. Forlades af forældrene kort efter udfløjning.
Forældreomsorg
Begge forældre tager sig af æg og unger. De ruger, fodrer ungerne og beskytter reden mod rovdyr. Når ungerne er flyvefærdige, kan forældrene allerede være i gang med et nyt kuld æg.

Hvor findes den

Byområder

Parker, pladser, hustage, broer og offentlige bygninger er foretrukne yngle- og rastepladser.

Landdistrikter

Gårde, lader, siloer og klipper. Vilde klippeduer kan findes langs kystklipper i visse regioner.

Industriområder

Store bygninger, fabrikker og pakhuse tilbyder beskyttede omgivelser.

Felttip

  1. Observer i byer. Den mest almindelige måde at se klippeduer på er i bymiljøer, hvor de er meget tamme og lette at observere på jorden og flyvende.
  2. Søg efter fødekilder. Klippeduer samles ofte, hvor der er let adgang til mad, f.eks. ved restauranter, affaldsspande eller fodringspladser.
  3. Hold øje med bygninger. Spejd efter fugle, der sidder på afsatser eller under tagudhæng, da disse er foretrukne raste- og ynglesteder.
  4. Lyt efter kald. Deres karakteristiske kurren kan ofte høres, før fuglene ses, især fra hanner, der kurrer til hunner.

Lignende arter

Huldue

Columba oenas

Hulduen er ensfarvet grå, mangler de to sorte vingebånd (har kun en svagere, enkel sort streg nær vingekanten) og en hvid overgump. Dens øjne er mørke, og den har en mere kompakt bygning. Den lever primært i skove og yngler i træhuller.

Ringdue

Columba palumbus

Ringduen er betydeligt større og tungere end klippeduen. Den har en tydelig hvid halsplet og hvide tværstriber på vingerne, som er meget synlige i flugten. Fjerdragten er mere brunlig-grå, og den har en lang hale. Dens stemme er en dyb, rytmisk sang med fem stavelser.

Hurtige fakta

Verdens mest udbredte:
Regnes for at være en af de mest udbredte fuglearter i verden på grund af dens tilpasning til bymiljøer.
Duemælk:
Producerer 'duemælk' i forældrenes kro, et unikt næringsrigt stof til ungernes første dage.
Navigationsfærdigheder:
Tamduer, der stammer fra klippeduen, er berømte for deres navigationsfærdigheder og blev brugt som brevduer.

Sjove fakta

  • Klippeduen var den første fugl, der blev tæmmet for over 5000 år siden i Mesopotamien.
  • De kan genkende individuelle menneskeansigter, selv når personen ændrer tøj eller håropsætning.
  • Historisk set har tamduer spillet en vigtig rolle i krig, da de blev brugt til at sende meddelelser over lange afstande.

Videnskabelig klassifikation

Rige
Animalia
Række
Chordata
Klasse
Aves
Orden
Columbiformes
Familie
Columbidae
Slægt
Columba
Art
Columba livia

Udforsk Klippedue

Identificér fugle overalt

Gratis på iOS, Android og web. Foto- og lydidentifikation, fuld artsdatabase og din personlige liste.

Åbn i appen