Ringdue

Om arten

Ringduen er den største og mest almindelige dueart i Europa. Den er kendt for sin robuste bygning, karakteristiske hvide halspletter (hos voksne) og en dyb, kurrende sang. Den er en tilpasningsdygtig art, der trives i både landlige og urbane miljøer.

Størrelse og levetid

Længde

38-43 cm

Vingefang

68-80 cm

Vægt

300-600 g

Levetid

Typisk 3-5 år i naturen, op til 17 år er registreret.

Kost

Herbivor (planteæder)

Fysiske kendetegn

Fjerdragt

Voksne fugle har en gråblå krop med en lysere grå underside. Brystet har en rosa nuance. Halsen er grønlig-lilla iriserende med karakteristiske hvide pletter på siderne. Vingerne er grå med en tydelig hvid stribe, der er særligt synlig i flugten. Ryggen er mørkegrå.

Næbform

Kort, slank og lyserød med en gul spids. Vokshuden ved næbbet er hvidlig.

Øjenfarve

Lysegul iris.

Benfarve

Rødlige ben og fødder.

Særpræg

De hvide halspletter og den hvide vingestribe er de mest karakteristiske kendetegn for voksne ringduer. Den store størrelse adskiller den også fra andre duer.

Ungfugleudseende

Ungfugle mangler de hvide halspletter og den hvide vingestribe. Deres fjerdragt er generelt mere ensartet gråbrun, og brystet er mindre rosa. Halsens irisering er også fraværende eller meget svag. De får gradvist de voksne kendetegn i løbet af deres første leveår.

Sæsonændringer

Ingen markante sæsonbestemte ændringer i fjerdragt. Fældning sker typisk efter ynglesæsonen.

Kønsdimorfisme

Meget lille. Hanner og hunner ligner hinanden, men hanner kan være en anelse større og have mere intense farver i halsens irisering.

Sådan identificeres

1. 1

   Størrelse og form

   Stor, robust due med en lang hale. Den største due i Europa.

2. 2

   Halspletter

   Voksne fugle har tydelige hvide pletter på siderne af halsen, omkranset af grønlig-lilla irisering.

3. 3

   Vingestribe

   En markant hvid stribe på vingen, der er særligt synlig i flugten.

4. 4

   Sang

   Den karakteristiske dybe, kurrende 'coo-COO-coo-coo-coo' sang er et sikkert kendetegn.

5. 5

   Flugt

   Kraftfuld flugt med klaprende vinger ved start og landing.

Habitat og udbredelse

Biomer

Tempererede skove, parker, haver, landbrugsland, byområder.

Udbredelsesområde

Udbredt i Europa, Nordafrika og det vestlige Asien. Introduceret til New Zealand.

Højdeområde

Fra havniveau op til omkring 2000 meter i bjergrige områder.

Foretrukne miljøer

Løvskove, blandingsskove, parker og store haver med træer til redebygning og rigelig adgang til føde som kornmarker, græsarealer og buske med bær.

Adfærd

Aktivitetstid

Diurnal (dagaktiv).

Fødevaner

Fødes primært på jorden. Spiser frø, korn, skud, blade, knopper, bær og frugter. Kan også indtage små snegle og insekter, især når de fodrer unger. Er kendt for at spise afgrøder som ærter, korn og raps.

Social adfærd

Uden for ynglesæsonen danner ringduer ofte store flokke, især når de søger føde eller overnatter. Under ynglesæsonen er de mere territoriale og ses ofte i par.

Flyvemåde

Kraftfuld og direkte flugt med hurtige vingeslag. Kan glide over længere afstande. Ved start og landing er der ofte en karakteristisk klaprende lyd fra vingerne.

Trækmønster

Delvis trækfugl. Nordlige populationer trækker sydpå om vinteren, mens sydlige og vestlige populationer ofte er standfugle. I Danmark er ringduen både standfugl og trækfugl, hvor mange nordiske fugle passerer landet, og en del danske fugle trækker sydpå.

Territorial adfærd

Territoriale under ynglesæsonen, hvor hannen forsvarer et område omkring reden med sang og adfærd.

Yngleadfærd

Yngletid

Marts til september, ofte med flere kuld.

Redebygning

Bygger en skrøbelig rede af kviste og grene, ofte højt oppe i træer eller buske. Reden er ofte så tynd, at æggene kan ses nedefra. Kan også rede i bygninger i byområder.

Kuldstørrelse

1-2 æg, oftest 2.

Beskrivelse af æg

Typisk 2 hvide, glatte og elliptiske æg.

Rugetid

16-17 dage.

Flyvefærdighed

17-35 dage, ungerne forlader reden, når de er flyvefærdige.

Forældreomsorg

Begge forældre ruger på æggene og fodrer ungerne med 'duemælk' (en næringsrig sekretion fra kroen) i de første dage, derefter med opgylpet frø og plantemateriale.

Hvor findes den

Felttip

1. Lyt efter sangen. Ringduens sang er meget karakteristisk og ofte det første tegn på dens tilstedeværelse, især i ynglesæsonen.
2. Observer på jorden. De fouragerer ofte på jorden i åbne områder som marker, græsplæner og under træer.
3. Kig i trætoppene. De bygger reder i træer og kan ses sidde og hvile højt oppe.
4. Vær opmærksom på flugten. Den hvide vingestribe og den klaprende lyd ved start er gode kendetegn i flugten.

Lignende arter

Hurtige fakta

Størrelse:

Europas største due

Kendetegn:

Hvide halspletter og vingestribe

Føde:

Frø, korn, blade, bær

Sang:

Dyb, kurrende 'coo-COO-coo-coo-coo'

Habitat:

Skove, parker, landbrugsland, byer

Sjove fakta

• Ringduen er en af de få fuglearter, der kan producere 'duemælk' til at fodre sine unger, en næringsrig substans der ligner pattedyrsmælk.
• På trods af sin store størrelse bygger ringduen ofte en meget skrøbelig rede, der næsten er gennemsigtig.
• Ringduen har en bemærkelsesværdig evne til at tilpasse sig menneskeskabte miljøer og er blevet en almindelig byfugl i mange områder.
• Dens videnskabelige navn, Columba palumbus, betyder 'due' og 'skovdue', hvilket afspejler dens oprindelige habitat.

Videnskabelig klassifikation

Rige

Animalia

Række

Chordata

Klasse

Aves

Orden

Columbiformes

Familie

Columbidae

Slægt

Columba

Art

palumbus

Udforsk Ringdue