Stor Flagspætte

Om arten

Stor Flagspætte er en mellemstor spætte, kendt for sin karakteristiske sort-hvide fjerdragt med et markant rødt område under halen. Den er en almindelig og udbredt art i store dele af Europa og Asien, hvor den ofte ses i skove og parker. Den er kendt for sin trommen på træstammer, som bruges til kommunikation og territoriehævdelse.

Størrelse og levetid

Længde

20-24 cm

Vingefang

34-39 cm

Vægt

70-100 g

Levetid

Op til 11 år i naturen, typisk 2-3 år

Kost

Omnivore (primært insekter, larver, frø, nødder, bær og fugleunger/æg)

Fysiske kendetegn

Fjerdragt

Overvejende sort overside med store hvide skulderpletter. Undersiden er hvidlig med en markant rød undergump. Hovedet er sort og hvidt med et sort skægstriber, der strækker sig fra næbbet ned til halsen.

Næbform

Kraftigt, mejselformet, mørkegråt næb, velegnet til at hakke i træ.

Øjenfarve

Rødbrun

Benfarve

Mørkegrå

Særpræg

Sort-hvid fjerdragt med rød undergump. Hvide skulderpletter er tydelige i flugt. Hannen har en rød nakkeplet, hunnen har ikke. Ungfugle har rød isse.

Ungfugleudseende

Ungfugle ligner de voksne, men har en rød isse, der dækker hele toppen af hovedet. Denne røde isse er mere udbredt og lysere end hannens nakkeplet.

Sæsonændringer

Ingen markante sæsonmæssige ændringer i fjerdragten.

Kønsdimorfisme

Hannen har en rød plet i nakken, som hunnen mangler. Ellers er kønnene ens i fjerdragten.

Sådan identificeres

1. 1

   Fjerdragt

   Sort overside med store hvide skulderpletter, hvidlig underside og en tydelig rød undergump. Hovedet er sort og hvidt med en sort skægstriber.

2. 2

   Kønsspecifikke kendetegn

   Hannen har en rød plet i nakken, som hunnen mangler. Ungfugle har en rød isse.

3. 3

   Stemme og trommen

   Det skarpe 'kik' eller 'tjik' og den hurtige, korte trommen på træstammer er meget karakteristisk.

4. 4

   Fødesøgning

   Ses ofte hakke energisk på træstammer, bevæger sig opad i spiraler og bruger sin stive halefjer som støtte.

5. 5

   Flugt

   Bølgende flugt med skiftevis hurtige vingeslag og korte glidefald.

Habitat og udbredelse

Biomer

Tempererede skove, blandingsskove, nåleskove, løvskove, parker og større haver.

Udbredelsesområde

Udbredt i det meste af Europa og Asien, fra Storbritannien og Skandinavien i vest til Japan i øst. Findes også i dele af Nordafrika.

Højdeområde

Fra havniveau op til 2.000 meter, afhængig af region.

Foretrukne miljøer

Foretrækker områder med ældre træer, hvor der er rigeligt med insekter og mulighed for at udhugge redehuller. Trives også i kulturlandskaber med spredte træer.

Adfærd

Aktivitetstid

Diurnal (dagaktiv).

Fødevaner

Søger føde på træstammer og grene, hvor den hakker efter insekter og larver under barken. Om vinteren supplerer den med frø fra kogler (især gran og fyr), nødder og bær. Kan også plyndre fuglereder for æg og unger.

Social adfærd

Lever primært solitært eller i par i yngletiden. Uden for yngletiden kan de ses enkeltvis eller i små familiegrupper.

Flyvemåde

Bølgende flugt med hurtige vingeslag efterfulgt af et kort glidefald, hvor vingerne holdes tæt ind til kroppen.

Trækmønster

Overvejende standfugl i det meste af udbredelsesområdet. I nordlige og østlige dele kan der forekomme invasionsagtige træk i år med dårlig fødetilgang, hvor fugle bevæger sig sydpå.

Territorial adfærd

Meget territorial i yngletiden, hvor parret forsvarer et område omkring redehullet. Trommen bruges til at markere territorium.

Yngleadfærd

Yngletid

April til juni.

Redebygning

Udhugger selv redehuller i rådne eller bløde træstammer, ofte i løvtræer som bøg, eg eller birk. Hullet er typisk 20-30 cm dybt med en indgang på ca. 5 cm i diameter. Begge køn deltager i udhugningen.

Kuldstørrelse

4-7 æg.

Beskrivelse af æg

4-7 skinnende hvide, ovale æg uden pletter.

Rugetid

10-13 dage, udført af begge forældre.

Flyvefærdighed

20-24 dage efter klækning. Ungerne fodres af begge forældre.

Forældreomsorg

Begge forældre deltager i udrugning og opfostring af ungerne. Efter ungerne er fløjet fra reden, fodres de stadig af forældrene i en periode.

Hvor findes den

Felttip

1. Lyt efter trommen. Trommen er ofte det første tegn på en Stor Flagspætte. Den er højlydt og kan høres på lang afstand.
2. Lyt efter kald. Det skarpe 'kik' er også en god indikator for dens tilstedeværelse.
3. Scan træstammer. Kig efter fugle, der bevæger sig opad på træstammer, hakker i barken eller sidder og hviler.
4. Kig efter 'spættesmedjer'. Stor Flagspætte kiler ofte kogler eller nødder fast i sprækker i træer for at hakke dem op. Disse steder kaldes 'spættesmedjer' og kan indikere dens tilstedeværelse.
5. Vær tålmodig. De kan være sky, men hvis du sidder stille, kan de komme tættere på.

Lignende arter

Hurtige fakta

Primær føde:

Insekter og larver

Redested:

Udhuggede redehuller i træer

Kendetegn:

Sort-hvid fjerdragt, rød undergump, hvide skulderpletter, trommen

Status i Danmark:

Almindelig ynglefugl og standfugl

Vigtig for skoven:

Bidrager til at kontrollere insektbestande og skaber redehuller til andre arter

Sjove fakta

• Stor Flagspætte kan hakke op til 10.000-12.000 gange om dagen uden at få hjernerystelse, takket være en speciel knoglestruktur i kraniet og stærke nakkemuskler.
• Den bruger sin lange, piggede tunge til at fange insekter dybt inde i træet.
• Udover at spise insekter er Stor Flagspætte også kendt for at være en 'rovfugl' i den forstand, at den kan plyndre andre fugles reder for æg og unger, især i perioder med knaphed på insekter.
• De redehuller, som Stor Flagspætte udhugger, genbruges ofte af andre hulerugende fugle som mejser, stære og ugler, når spætterne er færdige med dem.

Videnskabelig klassifikation

Rige

Animalia

Række

Chordata

Klasse

Aves

Orden

Piciformes

Familie

Picidae

Slægt

Dendrocopos

Art

Dendrocopos major

Udforsk Stor Flagspætte