Birdby LogoBirdby
Tårnfalk (Falco tinnunculus)

Tårnfalk

Least Concern (Ikke truet)

Falco tinnunculus

Set en fugl? Identificér den straks med Birdby-appen

Åbn appen

Om arten

Tårnfalken er en lille til mellemstor rovfugl, kendt for sin karakteristiske 'musevågen' adfærd, hvor den står stille i luften på vibrerende vinger, mens den spejder efter bytte. Den er en af de mest udbredte falkearter i verden og en almindelig ynglefugl i Danmark. Den er tilpasningsdygtig og findes i mange forskellige habitater, fra åbne landskaber til byområder.

Størrelse og levetid

Længde
32-39 cm
Vingefang
65-82 cm
Vægt
Hanner: 136-252 g, Hunner: 154-314 g
Levetid
Typisk 3-5 år i naturen, op til 16 år i fangenskab
Kost
Kødæder (Carnivore), primært smågnavere (især markmus), insekter (især biller og græshopper), småfugle og krybdyr.

Fysiske kendetegn

Fjerdragt
Hannen har en rustrød ryg med sorte pletter, gråblåt hoved og hale med et bredt sort endebånd. Undersiden er lys med mørke striber. Hunnen og ungfugle er mere ensartet rustbrune med mørke tværstriber på ryg og hale, og hovedet er brunt. Begge køn har en tydelig sort 'tårestribe' under øjet.
Næbform
Kort, krumt og kraftigt falkenæb, gråblåt ved roden og sort mod spidsen.
Øjenfarve
Mørkebrune øjne med en gul øjenring.
Benfarve
Gule ben og fødder.
Særpræg
Karakteristisk 'musevågen' flugt, spidse vinger, lang hale. Hannens gråblå hoved og hale er et godt kendetegn. Hunner og ungfugle er mere ensartede brune.
Ungfugleudseende
Ungfugle ligner hunner, men har ofte en mere løs og pjusket fjerdragt. Halen er tværstribet som hos hunnen, og hovedet er brunt.
Sæsonændringer
Ingen markante sæsonbestemte ændringer i fjerdragt udover normal fældning.
Kønsdimorfisme
Ja, tydelig. Hanner har gråblåt hoved og hale med sort endebånd, mens hunner er mere ensartet rustbrune med tværstribet hale og brunt hoved.

Sådan identificeres

  1. 1

    Flugt og jagtstil

    Se efter den karakteristiske 'musevågen' – at fuglen står stille i luften med hurtige vingeslag. Dette er det mest sikre kendetegn for tårnfalken.

  2. 2

    Størrelse og silhuet

    En mellemstor falk med relativt lange, spidse vinger og en lang hale. Mindre end en musvåge, større end en spurvehøg.

  3. 3

    Fjerdragt (han)

    Hannen er let at kende på sit gråblå hoved og gråblå hale med et bredt sort endebånd. Ryggen er rustrød med sorte pletter.

  4. 4

    Fjerdragt (hun og ungfugl)

    Hunner og ungfugle er mere ensartet rustbrune med mørke tværstriber på ryg og hale. Hovedet er brunt. De mangler hannens gråblå farver.

  5. 5

    Kald

    Lyt efter det hurtige, gentagne 'kik-kik-kik-kik' eller 'kly-kly-kly-kly', især når fuglen er urolig eller ved reden.

Habitat og udbredelse

Biomer
Åbne landskaber, landbrugsland, heder, moser, kystområder, byparker, industriområder.
Udbredelsesområde
Udbredt i Europa, Asien og Afrika. I Danmark er den udbredt i hele landet, men tætheden varierer.
Højdeområde
Fra havoverfladen op til 4500 meter i visse dele af udbredelsesområdet. I Danmark primært i lavlandet.
Foretrukne miljøer
Foretrækker åbne områder med spredte træer, buske eller bygninger, der kan bruges som udkigsposter og ynglesteder. Gerne områder med rigelig forekomst af smågnavere.

Adfærd

Aktivitetstid
Diurnal (dagaktiv).
Fødevaner
Jager primært ved at 'musevåge' – stå stille i luften mod vinden med hurtige vingeslag – og styrtdykke ned over byttet. Kan også jage fra en siddende udkigspost. Byttet sluges ofte helt eller rives i stykker med næbbet.
Social adfærd
Lever primært solitært eller i par i yngletiden. Kan samles i mindre grupper uden for yngletiden, især ved gode fødeområder eller under træk.
Flyvemåde
Karakteristisk 'musevågen' flugt, hvor den står stille i luften. Ellers en hurtig og adræt flugt med hurtige vingeslag og glidefaser. Vingeslagene er hurtigere end hos musvågen.
Trækmønster
I Danmark er tårnfalken både standfugl og trækfugl. Mange danske tårnfalke trækker sydpå til Vesteuropa (Frankrig, Spanien) og Nordafrika om vinteren, mens andre overvintrer i Danmark. Fugle fra Skandinavien og Finland trækker gennem Danmark. Trækket foregår primært i september-oktober og marts-april.
Territorial adfærd
Parret forsvarer et yngleterritorium, men jagtområder kan overlappe med andre par uden for den umiddelbare nærhed af reden.

Sang og kald

Sang
Har ingen egentlig sang. Vokaliserer primært med advarsels- og kontaktkald.
Kald
Et karakteristisk, hurtigt og gentaget 'kik-kik-kik-kik' eller 'kly-kly-kly-kly', der kan lyde lidt som en latter. Bruges som advarselskald, ved uro ved reden eller som kontaktkald mellem parret. Ungfugle tigger med et mere pibende 'pii-pii-pii'.
Hvornår den lyder
Mest vokale i yngletiden, især ved reden, og når de er forstyrrede. Kan også høres under jagt eller i kontakt mellem fugle.

Yngleadfærd

Yngletid
April til juli. Æglægning typisk i maj.
Redebygning
Bygger ikke selv rede, men overtager gamle kragereder, skadereder eller reder fra andre rovfugle. Yngler også ofte i redekasser, på bygninger (f.eks. kirker, lader) eller i klippesprækker. I Danmark er redekasser meget populære.
Kuldstørrelse
3-6 æg
Beskrivelse af æg
3-6 æg (oftest 4-5). Æggene er matte, hvidlige til gullige med tætte rødbrune pletter og skjolder, der ofte dækker det meste af overfladen. Størrelse ca. 40 x 32 mm.
Rugetid
27-29 dage, primært hunnen ruger.
Flyvefærdighed
27-32 dage. Ungerne forlader reden, men fodres af forældrene i yderligere 2-4 uger.
Forældreomsorg
Begge forældre deltager i opfostringen. Hunnen ruger og passer ungerne i reden, mens hannen primært jager og bringer føde. Når ungerne er større, jager begge forældre.

Hvor findes den

Åbne landskaber

Tårnfalken foretrækker åbne områder som marker, enge, heder og moser, hvor den kan jage smågnavere. Hold øje med den, når den musevåger over disse områder.

Landbrugsland

Almindelig i landbrugslandskaber, især hvor der er levende hegn, fritstående træer eller lader, der kan bruges som udkigsposter eller ynglesteder.

Byområder og forstæder

Kan findes i byparker, på kirketårne, høje bygninger og industriområder, hvor den kan finde egnede ynglesteder og jagtområder.

Esbjerg og omegn (Region Syddanmark)

I området omkring Esbjerg, herunder ved de angivne koordinater (55.4770640457926, 8.468676911112174), vil tårnfalken være almindelig at se i de åbne landbrugsarealer, langs kysten og i udkanten af byområder. Hold øje med den over marker og græsarealer. Vadehavsområdet og de omkringliggende marsk- og engarealer er også gode steder at lede. Den kan også ses i bynære grønne områder og industriområder i Esbjerg.

Felttip

  1. Kig efter musevågen. Det mest karakteristiske tegn er dens evne til at stå stille i luften. Hvis du ser en rovfugl, der 'hænger' i luften, er det sandsynligvis en tårnfalk.
  2. Scan udkigsposter. Tårnfalken sidder ofte på fritstående træer, elmaster, hegnspæle eller bygningstag, hvorfra den spejder efter bytte.
  3. Lyt efter kald. Lær dens 'kik-kik-kik' kald at kende. Det kan ofte afsløre dens tilstedeværelse, selvom den er svær at se.
  4. Tidspunkt på dagen. Den er dagaktiv og jager primært i dagtimerne, især om formiddagen og sent på eftermiddagen.
  5. Sæsonbestemt tilstedeværelse i Danmark. Tårnfalken kan ses hele året i Danmark, men antallet kan variere. Trækfugle passerer i foråret (marts-april) og efteråret (september-oktober). Ynglefugle er mest synlige i yngletiden (april-juli).

Lignende arter

Lærkefalk

Falco subbuteo

Lærkefalken er slankere, har længere og mere spidse vinger, og en kortere hale. Den har mørkere overside og tydelige rustrøde 'bukser' på undersiden, som tårnfalken mangler. Lærkefalken jager primært insekter i luften og har en mere elegant, svalelignende flugt uden den karakteristiske musevågen.

Spurvehøg

Accipiter nisus

Spurvehøgen har kortere, bredere og mere afrundede vinger samt en længere, mere afrundet hale. Den har en typisk 'flap-flap-glide' flugt og jager primært småfugle i skovområder. Den musevåger ikke. Hannen er gråblå på ryggen, hunnen er brunlig, men ingen af dem har tårnfalkens gråblå hoved og hale (han) eller rustbrune plettede ryg (begge køn).

Musvåge

Buteo buteo

Musvågen er betydeligt større og mere robust bygget med bredere, mere afrundede vinger og en kortere, bredere hale. Den har en langsommere, tungere flugt og kan også 'musevåge', men med langsommere vingeslag og en mere 'svævende' stil. Fjerdragten er meget variabel, men typisk brunlig med lysere underside og mørke vingespidser. Mangler tårnfalkens karakteristiske hoved- og haletegninger.

Hurtige fakta

Primær jagtmetode:
Musevågen
Føde:
Smågnavere og insekter
Ynglesteder:
Gamle reder, redekasser, bygninger
Kendetegn han:
Gråblåt hoved og hale
Kendetegn hun/ungfugl:
Rustbrun, tværstribet hale

Sjove fakta

  • Tårnfalken kan se ultraviolet lys, hvilket hjælper den med at finde musenes urinspor, som reflekterer UV-lys, og dermed lokalisere deres territorier.
  • Navnet 'tårnfalk' kommer fra dens forkærlighed for at yngle i tårne, især kirketårne.
  • Den er en af de få rovfugle, der er i stand til at 'musevåge' effektivt, hvilket kræver en utrolig kontrol over vingeslag og kropsposition i forhold til vinden.
  • I Danmark er tårnfalken en af de mest succesfulde rovfugle, delvist takket være udbredt opsætning af redekasser.

Videnskabelig klassifikation

Rige
Animalia
Række
Chordata
Klasse
Aves
Orden
Falconiformes
Familie
Falconidae
Slægt
Falco
Art
Falco tinnunculus

Udforsk Tårnfalk

Identificér fugle overalt

Gratis på iOS, Android og web. Foto- og lydidentifikation, fuld artsdatabase og din personlige liste.

Åbn i appen