Set en fugl? Identificér den straks med Birdby-appen
Åbn appenOm arten
Tårnfalken er en lille til mellemstor rovfugl, kendt for sin karakteristiske 'musevågen' adfærd, hvor den står stille i luften på vibrerende vinger, mens den spejder efter bytte. Den er en af de mest udbredte falkearter i verden og en almindelig ynglefugl i Danmark. Den er tilpasningsdygtig og findes i mange forskellige habitater, fra åbne landskaber til byområder.
Størrelse og levetid
- Længde
- 32-39 cm
- Vingefang
- 65-82 cm
- Vægt
- Hanner: 136-252 g, Hunner: 154-314 g
- Levetid
- Typisk 3-5 år i naturen, op til 16 år i fangenskab
- Kost
- Kødæder (Carnivore), primært smågnavere (især markmus), insekter (især biller og græshopper), småfugle og krybdyr.
Fysiske kendetegn
- Fjerdragt
- Hannen har en rustrød ryg med sorte pletter, gråblåt hoved og hale med et bredt sort endebånd. Undersiden er lys med mørke striber. Hunnen og ungfugle er mere ensartet rustbrune med mørke tværstriber på ryg og hale, og hovedet er brunt. Begge køn har en tydelig sort 'tårestribe' under øjet.
- Næbform
- Kort, krumt og kraftigt falkenæb, gråblåt ved roden og sort mod spidsen.
- Øjenfarve
- Mørkebrune øjne med en gul øjenring.
- Benfarve
- Gule ben og fødder.
- Særpræg
- Karakteristisk 'musevågen' flugt, spidse vinger, lang hale. Hannens gråblå hoved og hale er et godt kendetegn. Hunner og ungfugle er mere ensartede brune.
- Ungfugleudseende
- Ungfugle ligner hunner, men har ofte en mere løs og pjusket fjerdragt. Halen er tværstribet som hos hunnen, og hovedet er brunt.
- Sæsonændringer
- Ingen markante sæsonbestemte ændringer i fjerdragt udover normal fældning.
- Kønsdimorfisme
- Ja, tydelig. Hanner har gråblåt hoved og hale med sort endebånd, mens hunner er mere ensartet rustbrune med tværstribet hale og brunt hoved.
Sådan identificeres
- 1
Flugt og jagtstil
Se efter den karakteristiske 'musevågen' – at fuglen står stille i luften med hurtige vingeslag. Dette er det mest sikre kendetegn for tårnfalken.
- 2
Størrelse og silhuet
En mellemstor falk med relativt lange, spidse vinger og en lang hale. Mindre end en musvåge, større end en spurvehøg.
- 3
Fjerdragt (han)
Hannen er let at kende på sit gråblå hoved og gråblå hale med et bredt sort endebånd. Ryggen er rustrød med sorte pletter.
- 4
Fjerdragt (hun og ungfugl)
Hunner og ungfugle er mere ensartet rustbrune med mørke tværstriber på ryg og hale. Hovedet er brunt. De mangler hannens gråblå farver.
- 5
Kald
Lyt efter det hurtige, gentagne 'kik-kik-kik-kik' eller 'kly-kly-kly-kly', især når fuglen er urolig eller ved reden.
Habitat og udbredelse
- Biomer
- Åbne landskaber, landbrugsland, heder, moser, kystområder, byparker, industriområder.
- Udbredelsesområde
- Udbredt i Europa, Asien og Afrika. I Danmark er den udbredt i hele landet, men tætheden varierer.
- Højdeområde
- Fra havoverfladen op til 4500 meter i visse dele af udbredelsesområdet. I Danmark primært i lavlandet.
- Foretrukne miljøer
- Foretrækker åbne områder med spredte træer, buske eller bygninger, der kan bruges som udkigsposter og ynglesteder. Gerne områder med rigelig forekomst af smågnavere.
Adfærd
- Aktivitetstid
- Diurnal (dagaktiv).
- Fødevaner
- Jager primært ved at 'musevåge' – stå stille i luften mod vinden med hurtige vingeslag – og styrtdykke ned over byttet. Kan også jage fra en siddende udkigspost. Byttet sluges ofte helt eller rives i stykker med næbbet.
- Social adfærd
- Lever primært solitært eller i par i yngletiden. Kan samles i mindre grupper uden for yngletiden, især ved gode fødeområder eller under træk.
- Flyvemåde
- Karakteristisk 'musevågen' flugt, hvor den står stille i luften. Ellers en hurtig og adræt flugt med hurtige vingeslag og glidefaser. Vingeslagene er hurtigere end hos musvågen.
- Trækmønster
- I Danmark er tårnfalken både standfugl og trækfugl. Mange danske tårnfalke trækker sydpå til Vesteuropa (Frankrig, Spanien) og Nordafrika om vinteren, mens andre overvintrer i Danmark. Fugle fra Skandinavien og Finland trækker gennem Danmark. Trækket foregår primært i september-oktober og marts-april.
- Territorial adfærd
- Parret forsvarer et yngleterritorium, men jagtområder kan overlappe med andre par uden for den umiddelbare nærhed af reden.
Sang og kald
- Sang
- Har ingen egentlig sang. Vokaliserer primært med advarsels- og kontaktkald.
- Kald
- Et karakteristisk, hurtigt og gentaget 'kik-kik-kik-kik' eller 'kly-kly-kly-kly', der kan lyde lidt som en latter. Bruges som advarselskald, ved uro ved reden eller som kontaktkald mellem parret. Ungfugle tigger med et mere pibende 'pii-pii-pii'.
- Hvornår den lyder
- Mest vokale i yngletiden, især ved reden, og når de er forstyrrede. Kan også høres under jagt eller i kontakt mellem fugle.
Yngleadfærd
- Yngletid
- April til juli. Æglægning typisk i maj.
- Redebygning
- Bygger ikke selv rede, men overtager gamle kragereder, skadereder eller reder fra andre rovfugle. Yngler også ofte i redekasser, på bygninger (f.eks. kirker, lader) eller i klippesprækker. I Danmark er redekasser meget populære.
- Kuldstørrelse
- 3-6 æg
- Beskrivelse af æg
- 3-6 æg (oftest 4-5). Æggene er matte, hvidlige til gullige med tætte rødbrune pletter og skjolder, der ofte dækker det meste af overfladen. Størrelse ca. 40 x 32 mm.
- Rugetid
- 27-29 dage, primært hunnen ruger.
- Flyvefærdighed
- 27-32 dage. Ungerne forlader reden, men fodres af forældrene i yderligere 2-4 uger.
- Forældreomsorg
- Begge forældre deltager i opfostringen. Hunnen ruger og passer ungerne i reden, mens hannen primært jager og bringer føde. Når ungerne er større, jager begge forældre.
Hvor findes den
Åbne landskaber
Tårnfalken foretrækker åbne områder som marker, enge, heder og moser, hvor den kan jage smågnavere. Hold øje med den, når den musevåger over disse områder.
Landbrugsland
Almindelig i landbrugslandskaber, især hvor der er levende hegn, fritstående træer eller lader, der kan bruges som udkigsposter eller ynglesteder.
Byområder og forstæder
Kan findes i byparker, på kirketårne, høje bygninger og industriområder, hvor den kan finde egnede ynglesteder og jagtområder.
Esbjerg og omegn (Region Syddanmark)
I området omkring Esbjerg, herunder ved de angivne koordinater (55.4770640457926, 8.468676911112174), vil tårnfalken være almindelig at se i de åbne landbrugsarealer, langs kysten og i udkanten af byområder. Hold øje med den over marker og græsarealer. Vadehavsområdet og de omkringliggende marsk- og engarealer er også gode steder at lede. Den kan også ses i bynære grønne områder og industriområder i Esbjerg.
Felttip
- Kig efter musevågen. Det mest karakteristiske tegn er dens evne til at stå stille i luften. Hvis du ser en rovfugl, der 'hænger' i luften, er det sandsynligvis en tårnfalk.
- Scan udkigsposter. Tårnfalken sidder ofte på fritstående træer, elmaster, hegnspæle eller bygningstag, hvorfra den spejder efter bytte.
- Lyt efter kald. Lær dens 'kik-kik-kik' kald at kende. Det kan ofte afsløre dens tilstedeværelse, selvom den er svær at se.
- Tidspunkt på dagen. Den er dagaktiv og jager primært i dagtimerne, især om formiddagen og sent på eftermiddagen.
- Sæsonbestemt tilstedeværelse i Danmark. Tårnfalken kan ses hele året i Danmark, men antallet kan variere. Trækfugle passerer i foråret (marts-april) og efteråret (september-oktober). Ynglefugle er mest synlige i yngletiden (april-juli).
Lignende arter
Lærkefalk
Falco subbuteo
Lærkefalken er slankere, har længere og mere spidse vinger, og en kortere hale. Den har mørkere overside og tydelige rustrøde 'bukser' på undersiden, som tårnfalken mangler. Lærkefalken jager primært insekter i luften og har en mere elegant, svalelignende flugt uden den karakteristiske musevågen.
Spurvehøg
Accipiter nisus
Spurvehøgen har kortere, bredere og mere afrundede vinger samt en længere, mere afrundet hale. Den har en typisk 'flap-flap-glide' flugt og jager primært småfugle i skovområder. Den musevåger ikke. Hannen er gråblå på ryggen, hunnen er brunlig, men ingen af dem har tårnfalkens gråblå hoved og hale (han) eller rustbrune plettede ryg (begge køn).
Musvåge
Buteo buteo
Musvågen er betydeligt større og mere robust bygget med bredere, mere afrundede vinger og en kortere, bredere hale. Den har en langsommere, tungere flugt og kan også 'musevåge', men med langsommere vingeslag og en mere 'svævende' stil. Fjerdragten er meget variabel, men typisk brunlig med lysere underside og mørke vingespidser. Mangler tårnfalkens karakteristiske hoved- og haletegninger.
Hurtige fakta
- Primær jagtmetode:
- Musevågen
- Føde:
- Smågnavere og insekter
- Ynglesteder:
- Gamle reder, redekasser, bygninger
- Kendetegn han:
- Gråblåt hoved og hale
- Kendetegn hun/ungfugl:
- Rustbrun, tværstribet hale
Sjove fakta
- Tårnfalken kan se ultraviolet lys, hvilket hjælper den med at finde musenes urinspor, som reflekterer UV-lys, og dermed lokalisere deres territorier.
- Navnet 'tårnfalk' kommer fra dens forkærlighed for at yngle i tårne, især kirketårne.
- Den er en af de få rovfugle, der er i stand til at 'musevåge' effektivt, hvilket kræver en utrolig kontrol over vingeslag og kropsposition i forhold til vinden.
- I Danmark er tårnfalken en af de mest succesfulde rovfugle, delvist takket være udbredt opsætning af redekasser.
Videnskabelig klassifikation
- Rige
- Animalia
- Række
- Chordata
- Klasse
- Aves
- Orden
- Falconiformes
- Familie
- Falconidae
- Slægt
- Falco
- Art
- Falco tinnunculus
Udforsk Tårnfalk
Identificér fugle overalt
Gratis på iOS, Android og web. Foto- og lydidentifikation, fuld artsdatabase og din personlige liste.
