Strandskade

Om arten

Strandskaden er en stor, karakteristisk vadefugl, let genkendelig på sin sort-hvide fjerdragt, kraftige orange-røde næb og lyserøde ben. Den er kendt for sin larmende adfærd og evne til at åbne muslinger og østers, hvilket har givet den dens navn. Den er en almindelig og velkendt art langs Europas kyster.

Størrelse og levetid

Længde

40-45 cm

Vingefang

80-86 cm

Vægt

350-700 g

Levetid

Op til 30 år i naturen

Kost

Muslinger, østers, orme, krebsdyr og andre hvirvelløse dyr fundet i tidevandszonen og på marker.

Fysiske kendetegn

Fjerdragt

Voksne fugle i yngledragt har skinnende sort hoved, hals og bryst, samt sort ryg og overside af vingerne. Bugen er hvid. Der er et hvidt vingebånd, der er tydeligt i flugten. Ikke-ynglende fugle har en hvid plet under øjet og et ufuldstændigt hvidt halsbånd.

Næbform

Langt, lige, stærkt og komprimeret fra siden, skinnende orange-rødt med en gul spids. Tilpasset til at åbne muslinger og sondere i mudder.

Øjenfarve

Røde med en orange øjenring.

Benfarve

Lyserøde og relativt korte og tykke.

Særpræg

Sort-hvid fjerdragt, langt orange-rødt næb, røde øjne og lyserøde ben. Den er den eneste vadefugl i Europa med denne farvekombination. I flugt ses et bredt hvidt vingebånd og en hvid gump og hale med en sort spids.

Ungfugleudseende

Ungfugle ligner voksne, men har brunere sorte partier, en lysebrun plet i nakken, en grålig tone på næbbet og benene er grårosa. Næbbet har også en mørkere spids og er kortere.

Sæsonændringer

Den mest mærkbare sæsonmæssige ændring er et ufuldstændigt hvidt halsbånd, der udvikles hos mange fugle i vinterdragten (ikke-ynglende). Hoved- og halsfjerdragten kan også virke en smule mere mat.

Kønsdimorfisme

Ingen tydelig kønsdimorfi i fjerdragten. Hunner er gennemsnitligt en smule større end hanner, og hunnens næb kan være en anelse længere og slankere, men dette er ikke en pålidelig feltkarakteristik.

Sådan identificeres

1. 1

   Fjerdragt

   Den mest karakteristiske: kulsort hoved, hals, bryst og ryg, hvid underside. Hvidt vingebånd og hvid gump ses tydeligt i flugten.

2. 2

   Næb

   Langt, lige og kraftigt, skinnende orange-rødt med en gul spids. Ingen anden vadefugl i Europa har et lignende næb.

3. 3

   Ben og øjne

   Lyserøde ben og røde øjne med en orange øjenring er umiskendelige træk.

4. 4

   Kald

   De høje, gennemtrængende 'kviip-kviip-kviip' kald er let genkendelige og ofte det første tegn på fuglens tilstedeværelse.

5. 5

   Adfærd

   Dens karakteristiske fødesøgningsmetode, hvor den sondere eller åbner muslinger med næbbet, er et godt identifikationspunkt.

Habitat og udbredelse

Biomer

Kystområder, flodmundinger, marsk, tidevandsflader, sandstrande, klippekyster, græsarealer tæt på kysten og i nogle indlandsområder, ofte agerjord og græsgange.

Udbredelsesområde

Udbredt langs kysterne i Vesteuropa, Centralasien og Østasien. Findes i det meste af Vesteuropa fra Island og Norge ned til Portugal, samt langs Sortehavet og Middelhavet. Bestande findes også i dele af Asien, herunder det vestlige Sibirien, Centralasien og dele af Kina og Korea. Overvintrer i Vesteuropa og langs afrikanske kyster.

Højdeområde

Typisk fundet fra havoverfladen op til lave højder i indlandet.

Foretrukne miljøer

Saltholdige og ferskvandsmarsker, mudderflader, sandede strande, klipper, flodmundinger og grønne enge nær kysten. Ynglende fugle kan også findes på indlandsmarker, især i Holland, Tyskland og Danmark.

Adfærd

Aktivitetstid

Hovedsageligt dagaktiv, men kan også fødesøge om natten, især når tidevandet blotlægger føde.

Fødevaner

Fødesøger primært ved at vade i lavt vand eller på mudderflader. Bruger sit kraftige næb til at åbne muslinger (ved at hakke ind i musklen eller kile næbbet ind), sondere efter orme og krebsdyr i mudderet eller plukke smådyr fra overfladen. Kan også fouragere på land efter insekter og larver.

Social adfærd

Meget social uden for ynglesæsonen, hvor de danner store flokke på overvintringspladser. I ynglesæsonen er de territoriale og forsvarer deres reder aggressivt. De kommunikerer ofte med høje kald.

Flyvemåde

Stærk og direkte flugt med hurtige, stive vingeslag. Flyver ofte i flokke, især under træk. Det hvide vingebånd er meget tydeligt i flugten.

Trækmønster

Nordlige populationer er trækfugle, der overvintrer langs Vesteuropas kyster, Nordafrika og Mellemøsten. Sydlige populationer er mere standfugle. Danske ynglefugle trækker mod sydvest til Vesteuropas kyster fra sensommeren til det tidlige efterår og returnerer i det tidlige forår.

Territorial adfærd

I ynglesæsonen etablerer og forsvarer par et territorium omkring reden. De er kendt for at være aggressive over for indtrængende, herunder mennesker og andre fugle.

Yngleadfærd

Yngletid

Typisk april til juli, med æglægning fra slutningen af april til maj.

Redebygning

Reden er en simpel fordybning i jorden, ofte foret med små sten, skaller eller plantedele. Placeres typisk på åbne områder nær kysten, på strande, klitter, marker eller endda flade hustage i byområder. Begge forældre deltager i redebygningen.

Kuldstørrelse

Normalt 2-4 æg, hyppigst 3.

Beskrivelse af æg

2-4 æg (oftest 3), pæreformede, gråbrune eller olivengrønne med mørkebrune eller sorte pletter og streger, hvilket giver god camouflage.

Rugetid

24-28 dage. Begge forældre ruger.

Flyvefærdighed

Ungerne er redeflydende (udvikler fjerdragt til at flyve) efter 30-35 dage. De er dog 'prækokse', hvilket betyder, at de forlader reden kort efter klækning og følger forældrene for at søge føde.

Forældreomsorg

Begge forældre deltager i rugning og pasning af ungerne. Ungerne fodres og beskyttes intenst af forældrene, indtil de er flyvefærdige. Forældrene lærer også ungerne at finde og åbne føde.

Hvor findes den

Felttip

1. Lyt efter kaldet. Strandskader er meget vokale. Deres høje 'kviip-kviip' er ofte det første, man hører, før man ser dem.
2. Kig ved lavvande. De er mest aktive med at fouragere, når tidevandet er ude og blotlægger fødegrundene.
3. Scan åbne områder. De foretrækker åbne, ugenerede områder til fødesøgning og hvile. Brug en kikkert for at spotte dem på afstand.

Lignende arter

Hurtige fakta

Verdens bestand:

Anslået til 1,1 - 1,2 millioner individer.

Primær føde:

Muslinger.

Yngleområder i Danmark:

Udbredt i hele landet, mest almindelig ved kysterne, men også indland i f.eks. Vestjylland.

Unikt næb:

Næbbet vokser konstant og slides ned af fødesøgning; farven kan variere i intensitet afhængig af årstid og alder.

Sjove fakta

• Strandskader kan åbne muslinger på to forskellige måder: Enten ved at hamre et hul i skallen eller ved at stikke næbbet ind i skallen, når muslingen åbner sig, for derefter at klippe muskelen over.
• Navnet 'oystercatcher' (østersfanger) er noget misvisende, da de primært lever af muslinger og orme. Østers spises kun sjældent.
• De er monogame og danner ofte par, der holder sammen i mange år og vender tilbage til de samme yngleområder.
• Strandskader har en usædvanlig lang levetid for en vadefugl, med ringmærkede individer, der er blevet over 40 år gamle.

Videnskabelig klassifikation

Rige

Animalia

Række

Chordata

Klasse

Aves

Orden

Charadriiformes

Familie

Haematopodidae

Slægt

Haematopus

Art

H. ostralegus

Udforsk Strandskade