Stor Skallesluger

Om arten

Stor Skallesluger er en stor dykand, kendt for sin slanke krop og lange, smalle næb med savtakkede kanter, der er ideelt til at fange fisk. Hannen er i yngledragt meget karakteristisk med sin hvide krop, mørkegrønne hoved og sorte ryg, mens hunnen er mere diskret med en grå krop og rødbrun, pjuskede nakke. Den er udbredt i store dele af den nordlige halvkugle og findes i Danmark primært som vintergæst og trækfugl, men også som en sjælden ynglefugl.

Størrelse og levetid

Længde

58-72 cm

Vingefang

82-102 cm

Vægt

900-2100 g

Levetid

Op til 15 år i naturen

Kost

Fisk (primært småfisk), insekter, krebsdyr og padder

Fysiske kendetegn

Fjerdragt

Han i yngledragt: Hvid krop med en laksefarvet nuance på bugen (især i frisk fjerdragt), sort ryg, mørkegrønt glinsende hoved og hals. Hun: Grå krop, hvid bug, rødbrunt hoved og hals med en karakteristisk pjusket nakke. Ungfugle ligner hunnen, men er generelt mattere i farverne.

Næbform

Langt, slankt og rødt næb med en krogformet spids og savtakkede kanter, der hjælper med at fastholde glatte fisk.

Øjenfarve

Rødbrun iris hos voksne, mørkere hos ungfugle.

Benfarve

Orange-røde ben og fødder hos begge køn.

Særpræg

Hannens hvide krop og mørkegrønne hoved. Hunnens rødbrune, pjuskede nakke og grå krop. Det lange, smalle, røde næb er et nøglekendetegn for begge køn.

Ungfugleudseende

Ungfugle ligner hunnen, men har ofte en mere udtalt hvid strube og en mindre pjusket nakke. Deres fjerdragt er generelt mere mat.

Sæsonændringer

Hannen får i sensommeren og efteråret en eklipsedragt, der ligner hunnens, men med et mørkere hoved og en mere ensartet grå krop. Den fulde yngledragt genvindes i løbet af vinteren.

Kønsdimorfisme

Meget udtalt. Hanner er markant mere farverige med hvid krop og mørkegrønt hoved, mens hunner er grå med rødbrunt hoved.

Sådan identificeres

1. 1

   Størrelse og form

   Stor, slank dykand med et langt, smalt næb. Ligner en stor udgave af Toppet Skallesluger, men uden dennes tydelige top.

2. 2

   Hannens yngledragt

   Hvid krop (ofte med laksefarvet skær), sort ryg, mørkegrønt glinsende hoved uden top. Meget karakteristisk og let at kende.

3. 3

   Hunnens udseende

   Grå krop, hvid bug, rødbrunt hoved og hals med en karakteristisk pjusket nakke, der giver hovedet et 'stort' udseende. Næbbet er rødt.

4. 4

   Næbbet

   Langt, slankt, rødt næb med en krogformet spids og savtakkede kanter. Dette er et nøglekendetegn for alle skalleslugere.

5. 5

   Adfærd

   Dykker ofte efter fisk. Ses ofte i flokke på åbent vand, især om vinteren.

Habitat og udbredelse

Biomer

Ferskvandsøkosystemer, kystnære farvande

Udbredelsesområde

Nordamerika, Europa og Asien. I Danmark primært som vintergæst og trækfugl, men også som sjælden ynglefugl.

Højdeområde

Fra havniveau op til 2000 meter i bjergområder.

Foretrukne miljøer

Store, klare ferskvandssøer, langsomt flydende floder, kystnære fjorde og bugter. Foretrækker vand med god sigtbarhed for fiskejagt. I Danmark ses den ofte i større søer, fjorde og langs kysterne, især i vinterhalvåret.

Adfærd

Aktivitetstid

Diurnal (dagaktiv).

Fødevaner

Dykker efter fisk, som den fanger med sit savtakkede næb. Kan dykke i op til et minut, men typisk kortere. Jager ofte i grupper, hvor de driver fisk sammen. Spiser primært småfisk som skaller, aborrer og hundestejler.

Social adfærd

Uden for yngletiden ses de ofte i større flokke, især på overvintringspladser. I yngletiden lever de parvis eller i løse kolonier.

Flyvemåde

Kraftfuld og direkte flugt med hurtige vingeslag. Flyver ofte lavt over vandet. Har brug for et langt tilløb på vandoverfladen for at lette.

Trækmønster

Delvis trækfugl. Nordlige populationer trækker sydpå til isfri farvande om vinteren. I Danmark er Stor Skallesluger en almindelig træk- og vintergæst fra Skandinavien og Rusland. En lille bestand yngler også i Danmark, primært i Jylland og på Fyn. Trækket foregår typisk fra oktober-november og retur i marts-april.

Territorial adfærd

Hanner forsvarer et territorium omkring reden under yngletiden, men er ellers ikke stærkt territoriale.

Yngleadfærd

Yngletid

April-juni i Danmark.

Redebygning

Reden placeres ofte i hule træer, klippesprækker, under buske eller i forladte rævegrave, ofte tæt på vand. De kan også benytte redekasser. Reden er foret med dun.

Kuldstørrelse

8-12 æg.

Beskrivelse af æg

8-12 æg, cremefarvede til lysegrønne, uden pletter. Størrelse ca. 66 x 47 mm.

Rugetid

30-32 dage, udført af hunnen alene.

Flyvefærdighed

60-70 dage. Ungerne er redeflyende kort efter klækning og følger hunnen, men er først flyvefærdige efter ca. 2 måneder.

Forældreomsorg

Kun hunnen ruger og tager sig af ungerne. Hannerne forlader ofte hunnen kort efter æglægningen.

Hvor findes den

Felttip

1. Kig på åbent vand. Stor Skallesluger foretrækker åbent vand, hvor den kan dykke efter fisk. Scan vandoverfladen med en kikkert.
2. Vintermånederne. Den bedste tid at se Stor Skallesluger i Danmark er fra oktober til april, hvor de er mest talrige som vintergæster.
3. Identificer køn. Læg mærke til forskellen mellem han og hun. Hannens hvide krop og mørkegrønne hoved er umiskendelige. Hunnens rødbrune, pjuskede nakke er et godt kendetegn.
4. Observer adfærd. Se efter dykkende fugle, der kommer op med fisk i næbbet. Deres dyk er ofte korte og gentagne.

Lignende arter

Hurtige fakta

Føde:

Primært fisk

Ynglehabitat:

Hule træer, klippesprækker nær vand

Vintergæst i Danmark:

Ja, almindelig

Ynglefugl i Danmark:

Ja, sjælden

Næbtype:

Savtakket, kroget

Sjove fakta

• Stor Skallesluger er en af de største dykænder i verden.
• Dens savtakkede næb er en specialiseret tilpasning til at fange glatte fisk, hvilket har givet den tilnavnet 'fiskand'.
• Ungerne er redeflyende kort efter klækning og kan dykke og finde føde selv, men forbliver under moderens opsyn.
• I nogle områder kan hunner danne 'børnehaver', hvor flere hunner passer en stor gruppe unger sammen.

Videnskabelig klassifikation

Rige

Animalia

Række

Chordata

Klasse

Aves

Orden

Anseriformes

Familie

Anatidae

Slægt

Mergus

Art

Mergus merganser

Udforsk Stor Skallesluger