Set en fugl? Identificér den straks med Birdby-appen
Åbn appenOm arten
Musvitten er en almindelig og velkendt spurvefugl i familien mejser. Den er kendt for sin karakteristiske sorte hovedhætte, hvide kinder og gule underside med en sort stribe. Den er en aktiv og nysgerrig fugl, der ofte ses i haver og parker.
Størrelse og levetid
- Længde
- 13.5-15 cm
- Vingefang
- 22-25 cm
- Vægt
- 14-22 g
- Levetid
- 2-3 år (op til 15 år i fangenskab)
- Kost
- Omnivor (insekter, edderkopper, frø, nødder, bær)
Fysiske kendetegn
- Fjerdragt
- Hovedet er sort med store hvide kindpletter. Ryggen er grønlig, og vingerne er blågrå med et hvidt vingebånd. Undersiden er gul med en bred sort stribe, der løber fra hagen ned til undergumpen. Halen er blågrå.
- Næbform
- Kort, kegleformet og spids, sort.
- Øjenfarve
- Mørkebrun
- Benfarve
- Blågrå
- Særpræg
- Den sorte hovedhætte, hvide kinder og den brede sorte stribe på den gule underside er de mest karakteristiske træk.
- Ungfugleudseende
- Ungfugle ligner hunner, men har en mere mat gul underside, en smallere og ofte utydelig sort stribe, og kindpletterne er mere gullige end hvide.
- Sæsonændringer
- Ingen markante sæsonbestemte ændringer i fjerdragt. Fjerdragten kan dog fremstå mere slidt og mat i slutningen af ynglesæsonen.
- Kønsdimorfisme
- Hannen har en bredere og mere intens sort stribe på brystet og bugen end hunnen. Hos hunnen er striben smallere og ofte brudt eller mindre tydelig, især mellem benene. Hannens farver er generelt mere intense.
Sådan identificeres
- 1
Hoved og kinder
Se efter den sorte hovedhætte og de store, klare hvide kindpletter. Dette er et af de mest iøjnefaldende træk.
- 2
Underside og stribe
Bemærk den lyse gule underside med den tydelige, brede sorte stribe, der løber fra hagen ned til undergumpen. Stribens bredde kan indikere køn (bredere hos hannen).
- 3
Ryg og vinger
Ryggen er grønlig, og vingerne er blågrå med et enkelt, men tydeligt hvidt vingebånd.
- 4
Størrelse
Musvitten er den største af de almindelige mejser i Europa, hvilket kan hjælpe med at adskille den fra mindre arter som blåmejse og sortmejse.
- 5
Sang
Lyt efter den karakteristiske, gentagne 'ti-tu, ti-tu' sang, som er meget genkendelig og ofte høres fra det tidlige forår.
Habitat og udbredelse
- Biomer
- Tempererede skove, løvskove, blandingsskove, parker, haver, byområder.
- Udbredelsesområde
- Udbredt i det meste af Europa, Nordafrika og store dele af Asien, fra Storbritannien og Portugal i vest til Stillehavskysten i øst, og fra Skandinavien i nord til Mellemøsten i syd.
- Højdeområde
- Fra havniveau op til trægrænsen, typisk under 2000 meter, men kan findes højere i nogle regioner.
- Foretrukne miljøer
- Foretrækker områder med træer og buske, især løvtræer, hvor den kan finde føde og redepladser. Trives godt i menneskeskabte miljøer som haver og parker, hvor der er adgang til foderbræt og redekasser.
Adfærd
- Aktivitetstid
- Diurnal (dagaktiv).
- Fødevaner
- Fødesøger aktivt i træer og buske, ofte hængende på hovedet for at nå insekter og edderkopper under barken eller på blade. Om vinteren supplerer den kosten med frø, nødder og fedt fra foderbræt. Den kan hamstre frø og nødder i barkrevner til senere brug.
- Social adfærd
- Yngler parvis. Uden for ynglesæsonen danner den ofte små flokke, ofte sammen med andre mejsearter, for at søge føde. De er generelt ikke aggressive over for andre arter, men kan være territoriale over for artsfæller i yngletiden.
- Flyvemåde
- Kort, bølgende flugt med hurtige vingeslag. Flyver sjældent over lange afstande i åbent terræn.
- Trækmønster
- Overvejende standfugl i det meste af dens udbredelsesområde. I nordlige og østlige dele af udbredelsen kan der forekomme trækbevægelser, især hos ungfugle, der søger nye territorier. Vintertræk er ofte betinget af fødetilgængelighed.
- Territorial adfærd
- Hanner etablerer og forsvarer et territorium i ynglesæsonen med sang og aggressive udstillinger over for rivaler.
Sang og kald
- Sang
- Sangen er en karakteristisk, gentagen, klar og metallisk 'ti-tu, ti-tu, ti-tu' eller 'sikke-sikke-sikke'. Variationer inkluderer 'ti-ti-tu' eller 'ti-ti-ti-tu'. Sangen er kraftig og kan høres på lang afstand.
- Kald
- Har et bredt repertoire af kald. Et almindeligt kald er et skarpt 'pink' eller 'tink'. Ved alarm udstøder den et hurtigt, raslende 'chichichichi' eller et mere aggressivt 'tsee-tsee-tsee'.
- Hvornår den lyder
- Sangen høres primært fra det tidlige forår (januar/februar) og gennem hele ynglesæsonen (marts-juli). Kald kan høres året rundt.
Yngleadfærd
- Yngletid
- Marts til juli, ofte med 1-2 kuld, sjældent 3.
- Redebygning
- Bygger rede i huller i træer, redekasser, sprækker i mure eller andre hulrum. Reden er en skålformet konstruktion af mos, lav, græs, hår og fjer.
- Kuldstørrelse
- 7-12 æg
- Beskrivelse af æg
- 7-12 æg (typisk 8-10). Æggene er hvide med rødbrune pletter, især i den brede ende. Størrelse ca. 17 x 13 mm.
- Rugetid
- 12-15 dage, primært udført af hunnen.
- Flyvefærdighed
- 18-22 dage efter klækning. Ungerne fodres af begge forældre.
- Forældreomsorg
- Begge forældre deltager i fodring af ungerne. Hunnen ruger, mens hannen bringer føde til hende. Efter klækning fodrer begge forældre ungerne intensivt med insekter og larver.
Hvor findes den
Haver og parker
Musvitter er meget almindelige i beboede områder, især hvor der er træer, buske og foderbræt.
Løv- og blandingsskove
De trives i skovområder, hvor de søger føde i træernes kroner og under barken.
Frugtplantager og alléer
Disse områder tilbyder både føde og egnede redepladser.
Felttip
- Lyt efter sangen. Musvittens sang er meget karakteristisk og ofte det første tegn på dens tilstedeværelse, især om foråret.
- Besøg foderbræt. Om vinteren er musvitter hyppige gæster ved foderbræt, hvor de spiser frø, nødder og fedt.
- Observer træer og buske. De er aktive fødesøgere og kan ofte ses hængende på hovedet i grene, mens de leder efter insekter.
- Tjek redekasser. Musvitter benytter ofte redekasser, så hold øje med aktivitet omkring disse i ynglesæsonen.
Lignende arter
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Blåmejsen er mindre, har en blå hovedhætte, blå vinger og hale, og en gul underside uden den markante sorte stribe. Kindpletterne er også hvide, men omkranset af blåt.
Sortmejse
Periparus ater
Sortmejsen er mindre, har en sort hovedhætte, men med en hvid nakkeplet og to hvide vingebånd. Undersiden er gråhvid, ikke gul, og den mangler den sorte stribe.
Topmejse
Lophophanes cristatus
Topmejsen er let genkendelig på sin karakteristiske spidse top. Den har en sort hagesmæk og en sort stribe gennem øjet, men mangler den gule underside og den brede sorte stribe på brystet.
Hurtige fakta
- Størrelse:
- Største mejse i Europa
- Kendetegn:
- Sort hovedhætte, hvide kinder, gul underside med sort stribe
- Sang:
- Klar 'ti-tu, ti-tu' melodi
- Føde:
- Insekter, frø, nødder
- Habitat:
- Skov, haver, parker
Sjove fakta
- Musvitten er kendt for sin intelligens og evne til at løse problemer, f.eks. at åbne mælkeflasker for at drikke fløden (et historisk fænomen).
- Den sorte stribe på hannens bryst er et signal om dominans; jo bredere striben er, desto mere dominerende er hannen.
- Musvitter kan lære at efterligne andre fugles kald og sange, selvom deres egen sang er meget karakteristisk.
- De er vigtige skadedyrsbekæmpere i haver og skove, da de spiser store mængder insekter og larver.
Videnskabelig klassifikation
- Rige
- Animalia
- Række
- Chordata
- Klasse
- Aves
- Orden
- Passeriformes
- Familie
- Paridae
- Slægt
- Parus
- Art
- Parus major
Udforsk Musvit
Identificér fugle overalt
Gratis på iOS, Android og web. Foto- og lydidentifikation, fuld artsdatabase og din personlige liste.
