Fasan, Almindelig Fasan

Om arten

Fasanen er en stor og farvestrålende fasanfugl, hjemmehørende i Asien, men introduceret bredt i hele verden som jagtfugl. Hannerne er karakteristiske med deres iriserende fjerdragt, lange haler og røde ansigtslapper, mens hunnerne er mere afdæmpede i farverne. Arten er kendt for sin tilpasningsevne til forskellige habitater, herunder landbrugsland, skovbryn og parker.

Størrelse og levetid

Længde

Hanner: 60-90 cm (inkl. hale på 35-50 cm), Hunner: 50-65 cm (inkl. hale på 20-30 cm)

Vingefang

70-90 cm

Vægt

Hanner: 0.8-2.0 kg (typisk 1.2 kg), Hunner: 0.7-1.2 kg (typisk 0.9 kg)

Levetid

Typisk 1-3 år i naturen, op til 7 år i fangenskab.

Kost

Omnivor. Fasaner spiser en bred vifte af fødeemner, herunder frø, korn (især majs, hvede), bær, frugter, rødder, insekter (græshopper, biller), orme og snegle. Kyllinger lever primært af insekter.

Fysiske kendetegn

Fjerdragt

Hannerne har en meget variabel og prangende fjerdragt med iriserende grønne, kobberfarvede og lilla nuancer på hoved og hals. Kroppen er typisk rustrød til gyldenbrun med mørkere aftegninger, ofte med en hvid halsring (afhængig af underart). Halen er lang, spids og tværstribet i brunlige nuancer. Hunnerne er langt mere diskrete, hovedsageligt brunlige med sorte pletter og streger, hvilket giver god camouflage. Deres hale er også kortere end hannens.

Næbform

Kort, kraftigt, kegleformet og gulligt-gråt næb, velegnet til at hakke i jorden og spise frø.

Øjenfarve

Mørkebrun.

Benfarve

Gullig-grå, med kraftige ben og fødder, der er tilpasset til at skrabe i jorden.

Særpræg

Hannes iriserende hoved- og halspartier, den lange hale og de røde, kødfulde hudlapper omkring øjnene (wattles). Hvide halsringe ses ofte, men ikke altid. Hunner er kendetegnet ved deres kryptiske brune fjerdragt og kortere hale.

Ungfugleudseende

Juvenile fugle ligner hunnerne i farve, men er generelt mere plettede og mindre aftegnet. Hanner begynder gradvist at udvikle deres karakteristiske fjerdragt i løbet af efteråret og vinteren i deres første leveår, dog ofte med mindre udtalte haler og ansigtslapper end voksne hanner.

Sæsonændringer

Plumagen ændrer sig ikke markant sæsonmæssigt for voksne fugle, udover det normale fældningscyklus. Hannerne vil dog i yngletiden fremvise deres fulde pragt og deres røde ansigtslapper vil være mere intense og udtalte.

Kønsdimorfisme

Meget udtalt. Hanner er større, har en meget farverig og iriserende fjerdragt, markante røde ansigtslapper og en exceptionel lang hale. Hunner er mindre, har en kortere hale og en kamuflerende brunlig fjerdragt.

Sådan identificeres

1. 1

   Hannen: Prangende fjerdragt

   Se efter de iriserende grønne/kobberfarvede hoved- og halspartier, den lange spidse hale og de karakteristiske røde hudlapper omkring øjnene. Hvide halsringe er også et godt kendetegn.

2. 2

   Hunnen: Kamouflage

   Hunner er diskrete brunlige med mørkere pletter, hvilket giver god camouflage. De er mindre og har en kortere hale end hannerne.

3. 3

   Kald

   Lyden af hannens eksplosive "kok-kok!" kald, ofte efterfulgt af vingeslag, er umiskendelig og afslører ofte fuglens tilstedeværelse, selv når den er skjult.

4. 4

   Adfærd

   Fasaner ses ofte løbende over åbne marker eller veje for at søge skjul i tæt vegetation. Deres pludselige, støjende opflyvning er også et kendetegn.

Habitat og udbredelse

Biomer

Tempererede løvskove, blandede skove, landbrugsområder, græsarealer, hegn, krat, moser og parkområder.

Udbredelsesområde

Oprindeligt Asien (fra Kaukasus til Kina, Korea og Japan), men introduceret med succes i store dele af Europa (inklusive Danmark), Nordamerika, Australien og New Zealand.

Højdeområde

Typisk i lavlandet, men kan findes op til 3000 meter i nogle dele af Asien, afhængigt af lokalitet.

Foretrukne miljøer

Fasaner foretrækker et mosaiklignende landskab med en blanding af åbne marker til fødesøgning og tæt vegetation (hegn, buskadser, skovbryn) til skjul, især for at undgå rovdyr og til at roost om natten.

Adfærd

Aktivitetstid

Dagaktiv. Mest aktive om morgenen og sidst på eftermiddagen, hvor de fouragerer. De tilbringer det meste af dagen i skjul i tæt vegetation og roost'er i træer om natten.

Fødevaner

Fasaner er typisk terrassuelle i deres fødesøgning, hvor de skraber med fødderne i jorden og hakker med næbbet for at finde frø, korn, insekter og rødder. De kan også fouragere i lav vegetation og fra buske. De er mest aktive tidligt om morgenen og sent om eftermiddagen.

Social adfærd

Uden for yngletiden kan fasaner danne små grupper, ofte kønsopdelt, især om vinteren ved føderige steder. I yngletiden er hannerne polygame og etablerer territorier, hvor de parrer sig med flere hunner. Hunnerne bygger rede og tager sig af ungerne alene.

Flyvemåde

Korte, eksplosive og støjende flyveture. De letter pludseligt og flyver lavt over jorden med hurtige vingeslag, ofte kun over korte afstande, før de lander og løber i skjul. De er primært jordboere, men flyver op i træer for at roost om natten.

Trækmønster

Ikke-migrerende. Fasaner er standfugle og forbliver i deres yngleområder året rundt.

Territorial adfærd

Hanner er territoriale i yngletiden og forsvarer et område, hvor de forsøger at tiltrække hunner. De vil vise aggression mod andre hanner gennem lyde, kropssprog og sjældnere fysiske kampe. Hunnerne forsvarer reder og unger kraftigt.

Yngleadfærd

Yngletid

Hovedsageligt fra april til juni. Æglægningen starter typisk i april.

Redebygning

Reden bygges på jorden i tæt vegetation, ofte i en lav fordybning, godt skjult under buske, i højt græs eller kornmarker. Reden er en simpel skål foret med græs, blade og kviste.

Kuldstørrelse

Typisk 8-15 æg, men kan variere fra 6 til op til 20 æg, især hvis hunnen har mistet et tidligere kuld.

Beskrivelse af æg

8-15 æg med en ensfarvet, glat og glansfuld farve, der varierer fra olivenbrun til blågrøn, men oftest grå-oliven.

Rugetid

23-26 dage. Kun hunnen ruger.

Flyvefærdighed

Kyllingerne er redeflydende (precocial) og forlader reden kort efter klækning. De kan flyve korte afstande inden for 10-14 dage og er fuldt flyvedygtige efter cirka 3 uger. De er uafhængige af hunnen efter 10-12 uger.

Forældreomsorg

Hunnen tager sig alene af inkubation og opfostring af kyllingerne. Hannerne bidrager ikke til yngelplejen efter parring.

Hvor findes den

Felttip

1. Morgen- og aftentimer. Fasaner er mest aktive ved daggry og i skumringen, hvor de fouragerer. Dette er de bedste tidspunkter at observere dem på.
2. Vær tålmodig og stille. Fasaner er sky og vil flygte, hvis de føler sig truet. Bevæg dig langsomt og lydløst, og vent ved potentielle skjulesteder.
3. Lyt efter kald. Hannens markante kald er ofte det første tegn på en fasan i nærheden. Lær at genkende dette kald.
4. Hold øje med spor. Fasaner efterlader karakteristiske fodspor i blød jord eller sne. De skraber også i jorden efter føde, hvilket kan være et tegn på deres tilstedeværelse.
5. Brug kikkert. En kikkert er afgørende for at få et detaljeret kig på fuglens fjerdragt og identificere den korrekt, især hunnerne.

Lignende arter

Hurtige fakta

Introduceret art:

Fasanen er oprindeligt fra Asien, men er blevet introduceret i Danmark og mange andre lande som jagtvildt.

Polygam:

Hannen parrer sig typisk med flere hunner i yngletiden.

Terrassuel:

Fasanen tilbringer det meste af sin tid på jorden med at fouragere og søge skjul.

Kort flygetid:

På trods af vinger foretrækker fasanen at løbe væk fra farer og flyver kun korte, eksplosive strækninger.

Sjove fakta

• Fasanen er en af de mest udbredte jagtfugle i verden.
• Der findes mange underarter af fasan, hvilket forklarer variationen i hannernes fjerdragt, især med og uden hvide halsringe.
• Selvom fasaner er introduceret, har de etableret stabile, vilde bestande mange steder og er en integreret del af landskabet.
• Hannens prangende farver og lange hale kan være en ulempe i forhold til rovdyr, men de signalerer også god genetik til potentielle partnere.

Videnskabelig klassifikation

Rige

Animalia

Række

Chordata

Klasse

Aves

Orden

Galliformes

Familie

Phasianidae

Slægt

Phasianus

Art

Phasianus colchicus

Udforsk Fasan, Almindelig Fasan