Sorthovedet kernebider

Om arten

Den sorthovedede kernebider er en mellemstor spurvefugl kendt for hannens iøjnefaldende sorte hoved og orangebrune fjerdragt. Den findes i det vestlige Nordamerika og migrere til Mexico for vinteren. Arten er en typisk beboer i åbne løv- og blandingsskove.

Størrelse og levetid

Længde

18-19 cm

Vingefang

29-32 cm

Vægt

36-54 g

Levetid

Typisk 4-6 år i naturen, op til 10 år er registreret.

Kost

Insekter (kæmpe biller, græshopper, cikader, larver), snegle, edderkopper, frø, bær og frugter. De er dygtige til at åbne frø og insekters hærdede ydre.

Fysiske kendetegn

Fjerdragt

Han: Skinnende sort hoved, ryg og hale. Højryg og bryst er rust-orange til kanelfarvet, lysnende til gul på maven. Hvide pletter på vingerne og to hvide vingebånd. Overgumpen er gulbrun. Hun: Overside mørkebrun med stærk stribning på ryggen. Hovedet er mørkt brunt med en lys stribe gennem øjet og en lys kindstribe. Undertiden er lysere brunlig-gul med mere diffus stribning. To hvide vingebånd er også til stede. Ungfugle ligner hunner men er ofte mere stribede.

Næbform

Kraftigt, kegleformet, lysegråt til rosa næb, ideelt til at knuse frø og insekter.

Øjenfarve

Mørk brun.

Benfarve

Mørkegrå til sort.

Særpræg

Hannens sorte hoved og ruse-orange bryst er ubestridelige. Hunner og ungfugle identificeres bedst ved deres stribede underside, kraftige næb og to hvide vingebånd kombineret med brunt hoved og ryg.

Ungfugleudseende

Ligner hunner, men ofte kraftigere stribet på både over- og underside, og farverne er mere dæmpede. Næbbet kan være mere lyst.

Sæsonændringer

Hanner bevarer deres karakteristiske yngledragt det meste af året. Hunner og ungfugle viser ikke betydelige sæsonmæssige variationer udover fældning.

Kønsdimorfisme

Meget udtalt, hanner er markant mere farverige og kontrasterende end hunner.

Sådan identificeres

1. 1

   Hannens fjerdragt

   Det sorte hoved i kontrast til det orangebrune bryst er det mest afgørende kendetegn.

2. 2

   Hunnens fjerdragt

   Se efter den stribede, brune overside og underside, det kraftige næb og de to hvide vingebånd. Øjenbrynstriben og kindstriben er også gode kendetegn.

3. 3

   Sang

   Den karakteristiske, fyldige og melodiske sang er et fremragende identifikationskendetegn, især i yngleområder.

4. 4

   Næb

   Det store, kegleformede næb adskiller kernebidere fra mange andre spurvefugle.

Habitat og udbredelse

Biomer

Tempererede skove, subtropiske skove.

Udbredelsesområde

Yngler i det vestlige Nordamerika fra det sydvestlige Canada til det centrale Mexico. Overvintrer i det vestlige og centrale Mexico. Sjældne strejffugle kan ses længere østpå.

Højdeområde

Fra havoverfladen op til 2.500 meter i yngleområderne, ofte lavere i overvintringsområderne.

Foretrukne miljøer

Løv- og blandingsskove, især langs flodbredder, skovkanter, åbninger med spredte træer, parker og store haver. Foretrækker områder med tæt underskov til redbygning og fødesøgning.

Adfærd

Aktivitetstid

Dagaktiv.

Fødevaner

Fødesøger primært i træer og buske, men kan også fouragere på jorden. Den er kendt for at åbne insekters hærdede skjold og spise det bløde indre. Spiser adskillige skadedyr, herunder insekter, der er toksiske for andre fugle. Opsøger også bær og frugter.

Social adfærd

Lever typisk alene eller parvis under ynglesæsonen. Kan samles i løse flokke under migration og i overvintringsområder.

Flyvemåde

Bølget flyvemønster, ofte med en serie af hurtige vingeslag efterfulgt af en kort glidefase.

Trækmønster

Langdistancetrækker. Ynglefugle i det vestlige Nordamerika trækker sydpå til Mexico og dele af Mellemamerika for vinteren. Start af forårstræk er typisk i april-maj, og efterårstræk i august-september.

Territorial adfærd

Hanner opretter og forsvarer et yngleterritorium med sang, især i ynglesæsonen.

Yngleadfærd

Yngletid

Maj til juli. To kuld kan forekomme i de sydligste yngleområder.

Redebygning

Reden er en åben, skålformet konstruktion af kviste, barkstrimler, rodtråde og bladvæv, foret med finere materialer. Den bygges af begge forældre, typisk i grenkløfter i buske eller små træer, 2 til 8 meter over jorden.

Kuldstørrelse

2-5 æg.

Beskrivelse af æg

2-5 æg, oftest 3-4. Grønblå til lyseblå med rødbrune eller lilla pletter og prikker, ofte koncentreret i den brede ende.

Rugetid

11-14 dage, begge køn ruger, men hunnen mest.

Flyvefærdighed

10-14 dage efter klækning forlader ungerne reden.

Forældreomsorg

Begge forældre deltager i rugning og fodring af ungerne. Hannen synger ofte fra reden eller tæt derpå. Efter udflyvning passes ungerne af forældrene i yderligere et par uger.

Hvor findes den

Felttip

1. Lyt efter sangen. Sang er ofte den nemmeste måde at finde denne art på, især i ynglesæsonen.
2. Kig i trætoppene. De fouragerer ofte i de øvre dele af træer og buske, men kan komme ned i underskoven eller på jorden.
3. Besøg fodringsstationer. I overvintringsområder kan de besøge fuglefoderbræt for at spise frø.

Lignende arter

Hurtige fakta

Artsnavn:

Sorthovedet kernebider

Videnskabeligt navn:

Pheucticus melanocephalus

Familie:

Kardinaler (Cardinalidae)

Geografisk udbredelse:

Det vestlige Nordamerika (yngleområde), Mexico (overvintringsområde)

Føde:

Insekter, frø, bær, frugter

Konserveringsstatus:

Ikke truet (Least Concern)

Sjove fakta

• Den sorthovedede kernebider er en af de få fuglearter, der kan spise monarksommerfuglelarver uden at blive dårlig, på grund af dens evne til at tolerere giftige kemikalier.
• Både han- og hunfugle synger, hvilket er ualmindeligt for mange fuglearter.
• Den bruger sit kraftige næb til at knuse hårde frø og insekter, som de fleste andre fugle ikke kan håndtere.

Videnskabelig klassifikation

Rige

Dyreriget (Animalia)

Række

Ryghvirveldyr (Chordata)

Klasse

Fugle (Aves)

Orden

Spurvefugle (Passeriformes)

Familie

Kardinaler (Cardinalidae)

Slægt

Kernebider (Pheucticus)

Art

sorthovedet kernebider (Pheucticus melanocephalus)

Udforsk Sorthovedet kernebider