Birdby LogoBirdby
Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus)

Rødstjert

Least Concern

Phoenicurus phoenicurus

Set en fugl? Identificér den straks med Birdby-appen

Åbn appen

Om arten

Rødstjerten er en lille, slank spurvefugl kendt for sin karakteristiske rustrøde hale, som den ofte vipper med. Hannen er farvestrålende med en sort ansigtsmaske, hvid pande og orange underside, mens hunnen er mere afdæmpet brunlig. Den er en trækfugl, der yngler i store dele af Europa og Asien og overvintrer i Afrika.

Størrelse og levetid

Længde
13-14.5 cm
Vingefang
21-24 cm
Vægt
11-20 g
Levetid
2-5 år (op til 10 år i fangenskab)
Kost
Insektæder (insekter, edderkopper, larver), suppleret med bær om efteråret.

Fysiske kendetegn

Fjerdragt
Hannen i yngledragt har en iøjnefaldende sort ansigtsmaske, hvid pande, grå ryg og vinger, og en rustrød bryst og bug. Halen er rustrød med mørke centrale fjer. Hunnen er mere ensartet brunlig-grå på oversiden, lysere på undersiden, med en tydelig rustrød hale. Begge køn har en rustrød hale, der er et nøglekendetegn.
Næbform
Slank, spids og mørk insektsnapper.
Øjenfarve
Mørkebrun.
Benfarve
Mørkebrun til sort.
Særpræg
Den rustrøde hale, som konstant vippes, er det mest karakteristiske træk. Hannens sorte ansigtsmaske og hvide pande er også meget tydelige.
Ungfugleudseende
Ungfugle ligner hunnen, men er mere plettet og skællet på oversiden og brystet, med en rustrød hale.
Sæsonændringer
Hannen har en klar yngledragt. Efterårshanner kan have en mere afdæmpet fjerdragt med brunlige kanter på de sorte fjer, men de karakteristiske farver er stadig tydelige. Hunner og ungfugle ændrer sig mindre markant sæsonmæssigt.
Kønsdimorfisme
Meget udtalt. Hanner er markant mere farvestrålende med sort, hvidt og orange, mens hunner er mere diskret brunlige.

Sådan identificeres

  1. 1

    Halebevægelse

    Hold øje med den karakteristiske, konstant vippende rustrøde hale. Dette er det mest pålidelige kendetegn for begge køn.

  2. 2

    Hannens fjerdragt

    Læg mærke til den sorte ansigtsmaske, hvide pande, grå ryg og orange bryst. Disse farver er umiskendelige.

  3. 3

    Hunnens fjerdragt

    Selvom hunnen er mere afdæmpet, er den rustrøde hale stadig tydelig. Hun er generelt brunlig-grå på oversiden og lysere på undersiden.

  4. 4

    Sang og kald

    Lyt efter den bløde, fløjtende sang og det karakteristiske 'fuit' kald. Sangen er ofte en god indikator for artens tilstedeværelse.

  5. 5

    Adfærd

    Rødstjerten sidder ofte oprejst på en fremtrædende gren, tagryg eller stolpe, hvorfra den spejder efter insekter, før den flyver ud for at fange dem.

Habitat og udbredelse

Biomer
Tempererede skove, boreale skove, buskland, landbrugsland, byområder.
Udbredelsesområde
Yngler i det meste af Europa og det vestlige og centrale Asien. Overvintrer i tropisk Afrika syd for Sahara.
Højdeområde
Fra lavland op til 2000 meter i bjergrige områder.
Foretrukne miljøer
Åbne løvskove, parker, haver, frugtplantager, kirkegårde, gamle træer med huller, skovbryn og lysninger. Foretrækker områder med spredte træer og buske samt åbne områder til insektjagt.

Adfærd

Aktivitetstid
Diurnal (dagaktiv).
Fødevaner
Primært insektæder. Fanger insekter i luften (flyvefangst), fra blade og grene, eller på jorden. Kan også spise bær om efteråret. Er ofte at se sidde på en fremtrædende gren eller stolpe, hvorfra den spejder efter bytte.
Social adfærd
Lever typisk solitært eller i par i yngletiden. Uden for yngletiden kan de ses i små grupper under trækket.
Flyvemåde
Hurtig og adræt flugt, ofte med korte, rykvise bevægelser. Kan 'svirre' i luften for at fange insekter.
Trækmønster
Langdistancetrækfugl. Trækker fra Europa og Asien til Afrika syd for Sahara om efteråret (august-oktober) og vender tilbage om foråret (april-maj).
Territorial adfærd
Meget territorial i yngletiden, hvor hannen forsvarer sit territorium med sang og aggressive udstillinger.

Sang og kald

Sang
En blød, melankolsk og fløjtende sang, der ofte starter med et par klare fløjt efterfulgt af en mere varieret, kvidrende strofe, der kan indeholde imitationer af andre fugle. Lyder ofte lidt 'hakkende' eller 'knirkende' i starten.
Kald
Et blødt, men skarpt 'fuit' eller 'huit', ofte gentaget. Advarselskald er et mere insisterende 'tek-tek-tek'.
Hvornår den lyder
Synger primært i yngletiden fra april til juli, ofte fra en fremtrædende sangpost. Kalder hele året, især under forstyrrelse eller for at holde kontakt.

Yngleadfærd

Yngletid
Maj til juli, ofte med to kuld.
Redebygning
Bygger rede i huller i træer, vægge, fuglekasser eller klippesprækker. Reden er en løs skål af græs, mos og rødder, foret med hår og fjer.
Kuldstørrelse
4-7 æg.
Beskrivelse af æg
4-7 æg, lyseblå og uden pletter, ca. 19 x 14 mm.
Rugetid
11-14 dage, primært udført af hunnen.
Flyvefærdighed
12-15 dage efter klækning.
Forældreomsorg
Begge forældre fodrer ungerne, men hunnen ruger alene.

Hvor findes den

Parker og haver

Især ældre parker med store træer og åbne græsarealer er gode steder. Haver med frugttræer og buske kan også tiltrække dem.

Skovbryn og lysninger

Løvskove med åbne områder, hvor der er adgang til insekter og redehuller i træer.

Kirkegårde

Gamle kirkegårde med store træer og en vis grad af ro er ofte gode levesteder.

Frugtplantager

Områder med mange frugttræer giver både føde og potentielle redepladser.

Felttip

  1. Tidspunkt på dagen. Rødstjerten er mest aktiv om morgenen og sent på eftermiddagen, hvor den synger og jager insekter.
  2. Lyt efter sangen. Dens karakteristiske sang er ofte det første tegn på dens tilstedeværelse. Lær at genkende den.
  3. Scan fremtrædende poster. Kig efter fugle, der sidder oprejst på grene, hegnspæle, tagrygge eller lignende udkigsposter.
  4. Vær tålmodig. Rødstjerten kan være sky, så bevæg dig roligt og brug kikkert for at observere den på afstand.
  5. Tjek fuglekasser. Hvis du har fuglekasser i din have, kan du være heldig at tiltrække et ynglende par.

Lignende arter

Sortrødstjert

Phoenicurus ochruros

Sortrødstjerten er generelt mørkere. Hannen er sodsort med en rustrød hale, men mangler den hvide pande og orange bryst. Hunnen er mørkere gråbrun end Rødstjert-hunnen. Sortrødstjerten foretrækker ofte mere urbane og klippefyldte habitater.

Stenpikker

Oenanthe oenanthe

Stenpikkeren har også en rustrød gump og halerødder, men dens hale har et tydeligt sort T-formet mønster i enden, som Rødstjerten ikke har. Stenpikkeren er mere jordbunden og findes ofte i åbne, stenede landskaber.

Rødhals

Erithacus rubecula

Rødhalsen har et orange bryst og ansigt, men mangler den rustrøde hale. Den er også mere buttet i formen og har en anden adfærd.

Hurtige fakta

Primær føde:
Insekter
Kendetegn:
Rustrød, vippende hale
Trækfugl:
Ja, overvintrer i Afrika
Ynglehabitat:
Huller i træer, fuglekasser
Hannens farver:
Sort, hvid, grå, orange, rustrød

Sjove fakta

  • Rødstjerten er kendt for sin evne til at efterligne andre fugles sange, hvilket den ofte inkorporerer i sin egen melodi.
  • Navnet 'Rødstjert' refererer direkte til dens mest iøjnefaldende træk: den rustrøde hale ('stjert' er et gammelt ord for hale).
  • Den er en af de få fuglearter, der regelmæssigt yngler i fuglekasser med et stort indgangshul, da den foretrækker åbne redepladser.
  • Rødstjerten er en vigtig indikatorart for sunde, varierede skovmiljøer og parker.

Videnskabelig klassifikation

Rige
Animalia
Række
Chordata
Klasse
Aves
Orden
Passeriformes
Familie
Muscicapidae
Slægt
Phoenicurus
Art
Phoenicurus phoenicurus

Udforsk Rødstjert

Identificér fugle overalt

Gratis på iOS, Android og web. Foto- og lydidentifikation, fuld artsdatabase og din personlige liste.

Åbn i appen