Gransanger

Om arten

Gransangeren er en lille, spinkel løvsanger, der er kendt for sin karakteristiske og gentagne sang, som lyder som 'tjif-tjaf'. Den er ofte svær at få øje på i løvtræernes kroner, men dens sang gør den let at registrere. Den er en udbredt trækfugl i Europa og dele af Asien, der tilbringer vinteren i Sydeuropa og Afrika.

Størrelse og levetid

Længde

10-12 cm

Vingefang

15-21 cm

Vægt

6-9 gram

Levetid

Typisk 2-3 år, men kan blive op til 8 år i sjældne tilfælde

Kost

Hovedsageligt insekter og edderkopper, især små larver, bladlus, myg og biller. Om efteråret kan den supplere med bær.

Fysiske kendetegn

Fjerdragt

Voksne fugle har en generelt gråbrunlig ryg med et grønligt skær, der er mest tydeligt på vinger og overgump. Undersiden er gråhvidlig, ofte med et gulligt skær på flankerne. De har en utydelig lys øjenbrynstribe (supercilium) og mørke ben, som er en vigtig kendetegn. Næbbet er spinkelt og mørkt.

Næbform

Spinkelt, spidst og mørkt, velegnet til at fange insekter.

Øjenfarve

Mørkebrun

Benfarve

Mørkebrune til sorte, hvilket er et vigtigt feltkendetegn for at skelne den fra Løvsangeren.

Særpræg

Mørke ben, utydelig øjenbrynstribe, kort håndsvingsfjerprojektion, og frem for alt dens karakteristiske sang 'tjif-tjaf'.

Ungfugleudseende

Juvenile fugle ligner de voksne, men kan have et mere gult skær på undersiden og friskere grønne toner på oversiden.

Sæsonændringer

Fjerdragten ændrer sig ikke markant mellem yngletid og efterår. Dog kan det grønne skær være mest udtalt om foråret efter fældning og falme en smule frem mod efteråret.

Kønsdimorfisme

Ingen tydelig kønsdimorfi i fjerdragt; hanner og hunner ligner hinanden.

Sådan identificeres

1. 1

   Sang

   Den mest pålidelige måde at identificere en Gransanger på er dens karakteristiske 'tjif-tjaf, tjif-tjaf'-sang. Den er unik og forveksles sjældent med andre arter, når man først har lært den.

2. 2

   Benfarve

   De mørke ben er et godt feltkendetegn, især for at skelne den fra Løvsangeren, som har lyse (brune eller gullig-orange) ben.

3. 3

   Øjenbrynstribe

   Gransangerens øjenbrynstribe er kort og ofte utydelig, i modsætning til Løvsangerens, som er længere og mere fremtrædende, ofte gullig.

4. 4

   Fjerdragt

   Generelt gråbrunlig ryg med et svagt grønligt skær, og gråhvidlig bug. Ikke så gul eller grøn som Løvsangeren.

5. 5

   Adfærd

   Vibrerende hale er ret karakteristisk for arten.

Habitat og udbredelse

Biomer

Tempererede skove, boreale skove.

Udbredelsesområde

Yngler i størstedelen af Europa og det vestlige Asien. Vinterkvarterer i Sydeuropa (middelhavsområdet), Nordafrika, dele af Mellemøsten og tropisk Afrika.

Højdeområde

Fra havoverfladen op til subalpine områder, typisk under 2000 meter, men kan findes højere i visse regioner.

Foretrukne miljøer

Foretrækker åbne skove, skovbryn, parker, haver, krat og buske, ofte i nærheden af vand. Den er mere tolerant over for tættere vegetation end Løvsangeren, især nåleskov eller blandingsskov.

Adfærd

Aktivitetstid

Dagaktiv.

Fødevaner

Fouragerer aktivt i løvtræernes kroner og buske, fanger insekter med præcise udflugter (gulper). Den kan også samle insekter fra blade og kviste.

Social adfærd

Lever primært solitært eller parvis i yngletiden. Uden for yngletiden kan den deltage i blandede fourageringsflokke med andre småfugle under trækket.

Flyvemåde

Hurtig, bølgende og uregelmæssig. Korte, hurtige flyvninger mellem grene, ofte ledsaget af sitrende halen. Ved længere træk har den en mere direkte flugt.

Trækmønster

En typisk trækfugl. Ankommer til yngleområderne i marts-april og trækker sydpå fra august til oktober. Trækker især om natten.

Territorial adfærd

Hanner forsvarer territorier intenst i yngletiden, primært med sang. Territorierne er relativt små, men ressourcefulde.

Yngleadfærd

Yngletid

April til juli, ofte med to kuld.

Redebygning

Bygger et kuppelformet rede på eller tæt på jorden, skjult i tæt vegetation, ofte i en tørvkløft, ved foden af en busk eller under en bregne. Reden er lavet af græs, mos og blade, foret med fine strå og hår.

Kuldstørrelse

5-7 æg

Beskrivelse af æg

Lægger typisk 5-7 æg. Æggene er hvide med fine rødbrune eller lilla pletter, ofte mere koncentrerede i den brede ende.

Rugetid

13-15 dage, primært af hunnen.

Flyvefærdighed

12-15 dage efter klækning forlader ungerne reden.

Forældreomsorg

Hunnen ruger og varmer ungerne. Begge forældre fodrer ungerne. Efter ungerne er fløjet fra reden, bliver de typisk fodret i yderligere 2-3 uger.

Hvor findes den

Felttip

1. Lyt efter sangen. Gransangeren er ofte lettere at høre end at se. Lær dens 'tjif-tjaf' sang at kende, og du vil opdage den mange steder.
2. Scan trætoppene. De fouragerer ofte i trætoppene, så brug kikkert til at scanne løvet efter bevægelse.
3. Vær tålmodig. De er små og livlige, så det kræver ofte tålmodighed at få et godt blik på dem.
4. Se efter bevægelser. Selvom du ikke kan se fuglen direkte, kan du ofte spotte den via de konstante bevægelser, når den fouragerer i løvet.

Lignende arter

Hurtige fakta

Trækfugl:

Ja

Yngleområde:

Europa, vestlige Asien

Overvintringsområde:

Sydeuropa, Nordafrika, tropisk Afrika

Kendetegn:

'tjif-tjaf' sang, mørke ben

Føde:

Insekter og edderkopper

Sjove fakta

• Gransangerens navn på flere sprog (f.eks. engelsk 'Chiffchaff', tysk 'Zilpzalp') er onomatopoietisk, altså efterligner dens karakteristiske sang.
• Selvom den kaldes 'Gransanger', foretrækker den ofte løvskove og blandingsskove, især under yngletiden. Navnet kan skyldes, at den ofte observeres i granplanteringer under træk eller i dele af dens udbredelsesområde.
• Gransangere udviser ofte en karakteristisk haledrysning eller hale-vipning, hvilket også kan være et godt kendetegn.

Videnskabelig klassifikation

Rige

Dyr (Animalia)

Række

Chordater (Chordata)

Klasse

Fugle (Aves)

Orden

Spurvefugle (Passeriformes)

Familie

Løvsangerfamilien (Phylloscopidae)

Slægt

Løvsangere (Phylloscopus)

Art

Phylloscopus collybita

Udforsk Gransanger