Set en fugl? Identificér den straks med Birdby-appen
Åbn appenOm arten
Husskaden (Pica pica), også kendt som skaden, er en intelligent og karakteristisk kragefugl, der er vidt udbredt i Europa, Asien og det nordvestlige Afrika. Den er kendt for sin sort-hvide fjerdragt med metallisk glans, lange hale og opportunistiske adfærd. Skaden er en af de mest genkendelige fugle i mange landområder og bymiljøer.
Størrelse og levetid
- Længde
- 44-46 cm (inkl. hale på 20-30 cm)
- Vingefang
- 52-62 cm
- Vægt
- 180-250 g
- Levetid
- 3-5 år i naturen, op til 15 år i fangenskab
- Kost
- Omnivor (altædende)
Fysiske kendetegn
- Fjerdragt
- Voksne skader har en karakteristisk sort og hvid fjerdragt. Hoved, hals, ryg, bryst og overgump er glinsende sort med en grønlig, blålig eller lilla metallisk glans, især i godt lys. Bugen og skulderfjerene er rene hvide. Vingerne er sorte med en tydelig hvid vingeplet, og de yderste svingfjer har en blågrøn metallisk glans. Halen er meget lang, kileformet og sort med en stærk grøn, blå og lilla metallisk glans, der skifter farve afhængigt af lyset.
- Næbform
- Kraftigt, sort og spidst næb.
- Øjenfarve
- Mørkebrune øjne.
- Benfarve
- Sorte ben og fødder.
- Særpræg
- Den lange, kileformede hale, den kontrasterende sort-hvide fjerdragt og den metalliske glans på de sorte fjer er de mest karakteristiske træk. Den hvide vingeplet er også et godt kendetegn i flugt.
- Ungfugleudseende
- Ungfugle ligner de voksne, men deres sorte fjerdragt er mere mat og mangler den metalliske glans. Halen er kortere og mindre glansfuld. De hvide områder kan være en smule grålige, og næbbet kan have en lysere base.
- Sæsonændringer
- Ingen markante sæsonmæssige ændringer i fjerdragten. Fjerdragten kan dog fremstå mere slidt og mindre glansfuld lige før fældning.
- Kønsdimorfisme
- Der er ingen tydelig kønsdimorfi i fjerdragten. Hanner er generelt en smule større og tungere end hunner, men dette er svært at afgøre i felten.
Sådan identificeres
- 1
Fjerdragt
Se efter den skarpe kontrast mellem den glinsende sorte og rene hvide fjerdragt. Den metalliske glans på de sorte fjer er et godt kendetegn i sollys.
- 2
Hale
Den usædvanligt lange, kileformede hale er et af de mest iøjnefaldende træk og er tydelig både i siddende og flyvende tilstand.
- 3
Flugt
Bemærk den karakteristiske flugt med hurtige vingeslag og korte glidefaser. Halen er meget aktiv under flugten.
- 4
Kald
Lyt efter det karakteristiske, skarpe 'tjak-tjak-tjak' eller 'krak-krak-krak' kald, som ofte afslører dens tilstedeværelse, selvom den er skjult.
- 5
Adfærd
Skader er ofte dristige og nysgerrige. De ses ofte fouragere på jorden i åbne områder eller sidde på høje udkigsposter.
Habitat og udbredelse
- Biomer
- Tempererede skove, åbne landskaber med spredte træer, landbrugsland, parker, haver og byområder.
- Udbredelsesområde
- Vid udbredelse i Palæarktis, herunder det meste af Europa, store dele af Asien og det nordvestlige Afrika. I Danmark er den en almindelig ynglefugl over hele landet.
- Højdeområde
- Fra havniveau op til omkring 2.500 meter i bjergrige områder, men typisk i lavlandet og kuperet terræn.
- Foretrukne miljøer
- Skaden foretrækker mosaiklandskaber med en blanding af åbne områder til fødesøgning og tætte buske eller træer til redebygning og skjul. Den er meget tilpasningsdygtig og trives også i menneskeskabte miljøer som byparker og forstæder.
Adfærd
- Aktivitetstid
- Diurnal (dagaktiv).
- Fødevaner
- Skaden er en opportunistisk altæder. Den spiser et bredt udvalg af fødevarer, herunder insekter, orme, snegle, små pattedyr (mus, spidsmus), fugleæg og -unger, ådsler, frugt, bær, korn og menneskeligt affald. Den er kendt for at hamstre føde, især om vinteren.
- Social adfærd
- Skader lever typisk i par, især i yngletiden, men kan danne større flokke uden for yngletiden, især om vinteren, hvor de samles i fælles sovepladser. De er kendt for deres komplekse sociale strukturer og er meget territoriale i yngletiden.
- Flyvemåde
- Flugten er karakteristisk med hurtige, dybe vingeslag afbrudt af korte glidefaser. Den lange hale er meget iøjnefaldende under flugten og bruges til at styre. Den flyver ofte lavt over jorden, men kan også stige højt til vejrs.
- Trækmønster
- Husskaden er primært en standfugl i det meste af sit udbredelsesområde, herunder Danmark. Ungfugle kan dog foretage kortere spredningsbevægelser, og i de nordligste dele af udbredelsesområdet kan der forekomme trækbevægelser i hårde vintre.
- Territorial adfærd
- Meget territoriale i yngletiden, hvor parret forsvarer et redeområde mod andre skader. Uden for yngletiden er de mere tolerante over for hinanden.
Sang og kald
- Sang
- Skaden har ikke en egentlig sang, men et varieret repertoire af lyde, der ofte beskrives som en 'snakkende' eller 'klaprende' lyd. Den kan efterligne andre fuglelyde og har en række bløde, kvidrende lyde, der bruges i sociale interaktioner.
- Kald
- Den mest almindelige kald er et skarpt, gentaget 'tjak-tjak-tjak' eller 'krak-krak-krak', der ofte bruges som alarmkald eller for at markere territorium. Den har også blødere, mere melodiske 'kvækkende' lyde og en række andre vokaliseringer, der bruges i forskellige situationer.
- Hvornår den lyder
- Vokaliserer året rundt, men er mest højlydt og aktiv i yngletiden, hvor parrene kommunikerer og forsvarer deres territorium.
Yngleadfærd
- Yngletid
- Marts til juni, med æglægning typisk i april-maj.
- Redebygning
- Skader bygger store, kuppelformede reder af grene, mudder og rødder, ofte placeret højt i træer eller tætte buske. Reden er foret med blødere materialer som græs, hår og fjer. Karakteristisk er, at reden ofte har et tag af grene, der beskytter mod rovdyr og vejr.
- Kuldstørrelse
- Typisk 4-7 æg, men kan variere fra 3 til 10.
- Beskrivelse af æg
- 4-7 æg, typisk 6. Æggene er grønlig-blå til olivenfarvede med tætte mørkebrune eller grå pletter og streger. Størrelse: ca. 33 x 23 mm.
- Rugetid
- 17-18 dage, primært udført af hunnen.
- Flyvefærdighed
- 22-27 dage efter klækning. Ungerne forlader reden, men fodres stadig af forældrene i flere uger.
- Forældreomsorg
- Begge forældre deltager i fodring af ungerne. Hunnen ruger, mens hannen bringer føde til hende. Efter klækning deltager begge i at skaffe føde til ungerne.
Hvor findes den
Byområder og forstæder
Meget almindelig i parker, haver, kirkegårde og grønne områder i byer, hvor der er adgang til føde og egnede redetræer.
Landbrugsland
Findes ofte i landbrugslandskaber med spredte træer, hegn og småskove, hvor den kan fouragere på marker.
Åbne skovområder
I udkanten af skove og i lysninger, hvor der er en blanding af åbne områder og tæt vegetation.
Felttip
- Lyt efter kaldet. Skadens karakteristiske kald er ofte det første tegn på dens tilstedeværelse. Lyt efter det skarpe 'tjak-tjak-tjak'.
- Søg i høje træer. Skader bygger ofte deres store reder højt i træer, og de bruger også høje træer som udkigsposter.
- Observer fouragering. Hold øje med åbne græsarealer, marker og haver, hvor skader ofte fouragerer på jorden efter insekter og andre smådyr.
- Vær opmærksom på adfærd. Skader er intelligente og nysgerrige. De kan observeres, mens de undersøger genstande, hamstrer føde eller interagerer med andre fugle.
Lignende arter
Sortkrage
Corvus corone
Sortkragen er helt sort og mangler de hvide områder på skaden. Den har også en kortere hale og et kraftigere næb. Sortkragen er generelt mere robust bygget.
Råge
Corvus frugilegus
Rågen er også helt sort, men har en karakteristisk grålig, fjerløs hud omkring næbroden hos voksne fugle. Den har også en mere spids hovedform og en slankere krop end sortkragen. Ligesom sortkragen mangler den de hvide markeringer.
Allike
Corvus monedula
Alliken er mindre end skaden og har en grå nakke og lyse øjne, hvilket adskiller den tydeligt fra skadens sort-hvide mønster og mørke øjne. Alliken er også helt sort bortset fra den grå nakke.
Hurtige fakta
- Videnskabeligt navn:
- Pica pica
- Familie:
- Corvidae (Kragefugle)
- Udbredelse:
- Europa, Asien, Nordvestafrika
- Føde:
- Omnivor (altædende)
- Rede:
- Stor, kuppelformet rede af grene, ofte med tag
- Æg:
- 4-7 grønlig-blå med mørke pletter
Sjove fakta
- Skaden er en af de få ikke-pattedyrarter, der har bestået spejltesten, hvilket indikerer selvbevidsthed.
- De er kendt for at samle skinnende genstande, selvom dette fænomen ofte er overdrevet i folkeeventyr.
- Skader kan danne 'retssale' eller 'parlamenter', hvor en gruppe skader samles omkring en død eller såret skade, hvilket har givet anledning til mange myter og folkehistorier.
- Deres intelligens er sammenlignelig med chimpansers og delfiners.
Videnskabelig klassifikation
- Rige
- Animalia
- Række
- Chordata
- Klasse
- Aves
- Orden
- Passeriformes
- Familie
- Corvidae
- Slægt
- Pica
- Art
- Pica pica
Udforsk Husskade
Identificér fugle overalt
Gratis på iOS, Android og web. Foto- og lydidentifikation, fuld artsdatabase og din personlige liste.
