Halsbåndparakit

Om arten

Halsbåndparakitten er en mellemstor, langhalet papegøje, der er kendt for sin overvejende grønne fjerdragt og karakteristiske halsbånd hos hannen. Den er oprindeligt hjemmehørende i Afrika og Indien, men har etableret vilde populationer i mange byområder verden over, herunder i Europa, som følge af undslupne burfugle. Den er meget social og støjende.

Størrelse og levetid

Længde

38-42 cm (inkl. hale)

Vingefang

42-48 cm

Vægt

95-140 g

Levetid

Op til 20-30 år i naturen, længere i fangenskab

Kost

Herbivor (frø, frugter, nødder, bær, blomster, nektar, knopper)

Fysiske kendetegn

Fjerdragt

Overvejende lysende grøn fjerdragt. Undersiden er ofte lysere gulgrøn. Vingedækfjerene kan have et blåligt skær, især på de yderste fjer. Halefjerene er lange og grønne med blå spidser.

Næbform

Kraftigt, krumt næb. Overnæbbet er rødt med en sort spids, undernæbbet er sort.

Øjenfarve

Lys gul iris med en orange ring omkring pupillen.

Benfarve

Grålig

Særpræg

Den lange, spidse hale er et tydeligt kendetegn. Hannens sorte og lyserøde halsbånd er unikt. Den grønne farve er meget levende.

Ungfugleudseende

Ungfugle ligner hunner, men har et blegere næb (mere orange-rødt) og mangler halsbåndet. Halsbåndet udvikles gradvist over de første 1-3 år.

Sæsonændringer

Ingen markante sæsonbestemte ændringer i fjerdragt.

Kønsdimorfisme

Hannen har et tydeligt sort halsbånd, der strækker sig fra næbbet til nakken, med et lyserødt bånd over nakken. Hunnen mangler det sorte halsbånd og har kun et svagt grågrønt eller mørkere grønt bånd, eller intet bånd overhovedet. Hunner kan også være en smule mindre og have et mindre rødt næb.

Sådan identificeres

1. 1

   Størrelse og form

   Mellemstor papegøje med en meget lang, spids hale, der udgør næsten halvdelen af fuglens længde.

2. 2

   Fjerdragt

   Overvejende lysende grøn. Vær opmærksom på den lysere underside og eventuelle blå nuancer på vingerne.

3. 3

   Halsbånd (køn)

   Hannen har et tydeligt sort halsbånd med et lyserødt bånd over nakken. Hunnen mangler dette eller har kun et svagt grågrønt bånd.

4. 4

   Næb

   Kraftigt, krumt næb. Rødt overnæb med sort spids, sort undernæb.

5. 5

   Kald

   Lyt efter de karakteristiske, høje og skingre 'kree-kree-kree' kald, især når fuglene flyver i flokke.

6. 6

   Adfærd

   Ofte set i flokke, især ved fødesøgningsområder og overnatningspladser. Hurtig og direkte flugt.

Habitat og udbredelse

Biomer

Skovområder, savanne, landbrugsland, parker, haver, byområder

Udbredelsesområde

Oprindeligt Afrika syd for Sahara og det indiske subkontinent. Etablerede vilde populationer findes nu i mange dele af Europa (f.eks. Storbritannien, Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Danmark), Mellemøsten, Japan og USA.

Højdeområde

Fra havniveau op til ca. 2000 meter.

Foretrukne miljøer

Foretrækker åbne skovområder, parker og haver med adgang til store træer til redebygning og overnatning, samt rigelig føde. Trives godt i menneskeskabte miljøer.

Adfærd

Aktivitetstid

Diurnal (dagaktiv).

Fødevaner

Fødesøger i trætoppe og på jorden. Spiser en bred vifte af plantemateriale, herunder frø, nødder, frugter (især æbler, pærer, kirsebær), bær, blomster, nektar, knopper og unge blade. Kan forårsage skade på landbrugsafgrøder og frugtplantager.

Social adfærd

Meget social fugl, der ofte ses i par eller små flokke uden for ynglesæsonen. Kan danne store, støjende overnatningsflokke, der tæller tusinder af individer.

Flyvemåde

Hurtig, direkte og kraftfuld flugt med hurtige vingeslag. Ofte i store, støjende flokke. Flyver ofte i en lige linje over længere afstande.

Trækmønster

Standfugl i det meste af sit udbredelsesområde. Lokale bevægelser kan forekomme i forbindelse med fødesøgning.

Territorial adfærd

Par forsvarer et redeområde under ynglesæsonen, men er ellers ikke stærkt territoriale.

Yngleadfærd

Yngletid

Varierer geografisk. I Europa typisk fra marts til juni.

Redebygning

Redebygger i hule træer, ofte gamle spættehuller, men kan også bruge sprækker i bygninger. Konkurrerer med indfødte arter om redehuller. Reden er en simpel fordybning uden foring.

Kuldstørrelse

2-6 æg, typisk 3-4.

Beskrivelse af æg

Hvide, ovale æg.

Rugetid

22-24 dage, udført af hunnen.

Flyvefærdighed

Ca. 7 uger efter klækning.

Forældreomsorg

Begge forældre fodrer ungerne. Ungerne forbliver afhængige af forældrene i en periode efter udflyvning.

Hvor findes den

Felttip

1. Lyt efter kald. Halsbåndparakitter er meget støjende. Deres høje skrig er ofte det første tegn på deres tilstedeværelse, selv før du ser dem.
2. Søg i trætoppe. De tilbringer meget tid i trætoppe, hvor de søger føde og hviler. Brug en kikkert til at scanne træerne.
3. Besøg kendte lokaliteter. I byer med etablerede populationer er der ofte kendte parker eller områder, hvor de regelmæssigt ses. Spørg lokale ornitologer eller tjek online fugleobservationsrapporter.
4. Tidspunkt på dagen. De er mest aktive om morgenen og sent på eftermiddagen, især ved overnatningspladser.

Lignende arter

Hurtige fakta

Oprindelse:

Afrika og Indien

Introduceret i:

Europa, Mellemøsten, Japan, USA

Social adfærd:

Meget social, danner store flokke

Stemme:

Høje, skingre skrig

Redested:

Træhuller, sprækker i bygninger

Sjove fakta

• Halsbåndparakitten er den eneste papegøjeart, der yngler vildt i Danmark (og flere andre europæiske lande).
• De vilde populationer i Europa stammer primært fra undslupne burfugle, der har tilpasset sig bymiljøet.
• De er kendt for at være meget intelligente og kan lære at efterligne menneskelig tale.
• Deres evne til at tilpasse sig forskellige klimaer og fødekilder har bidraget til deres succes som invasiv art.
• I nogle områder betragtes de som en skadegører på grund af deres potentielle skader på landbrugsafgrøder og konkurrence med indfødte arter om redehuller.

Videnskabelig klassifikation

Rige

Animalia

Række

Chordata

Klasse

Aves

Orden

Psittaciformes

Familie

Psittaculidae

Slægt

Psittacula

Art

Psittacula krameri

Udforsk Halsbåndparakit