Grå Viftehale

Om arten

Den grå viftehale er en lille, adræt og ret almindelig insektædende fugl kendt for sin karakteristiske vifteformede haleføring. Den er meget aktiv, hopper og svinger med halen konstant, mens den jager insekter i luften.

Størrelse og levetid

Længde

14-17 cm

Vingefang

ca. 18-20 cm

Vægt

8-11 g

Levetid

Op til 5-8 år i naturen

Kost

Primært insekter, herunder myg, fluer, møl og små biller, fanget i luften eller fra blade.

Fysiske kendetegn

Fjerdragt

Voksne fugle har en mørkegrå til sortbrun overside, lysere grå til hvidlig underside med en klar hvid hagesmæk og en tynd hvid stribe over øjet (supercilium). Halen er lang og mørk med hvide yderkanter, der tydeligt ses, når den viftes ud. Nogle underarter kan have en rustfarvet eller gulbrun tone på bugen eller flankerne.

Næbform

Lille, fin og spids næb, velegnet til at fange insekter i luften. Sort eller mørkegrå.

Øjenfarve

Mørkebrune øjne.

Benfarve

Mørkegrå til sorte ben og fødder.

Særpræg

Den konstante viften med halen, den hvide hagesmæk og den hvide stribe over øjet er markante træk. Den er også kendt for sin akrobatiske flyvestil.

Ungfugleudseende

Juvenile fugle ligner de voksne, men kan have en mere mat fjerdragt og nogle gange en brungrå tone. De hvide halekanter er mindre tydelige, og den hvide hagesmæk kan være mere ufuldstændig eller sandfarvet.

Sæsonændringer

Ingen markante sæsonmæssige ændringer i fjerdragten.

Kønsdimorfisme

Meget lille eller ingen kønsdimorfisme. Hanner og hunner ligner hinanden i fjerdragt.

Sådan identificeres

1. 1

   Haleføring

   Den grå viftehale vifter konstant og dramatisk med halen, ofte som en åben fane, når den fouragerer eller sidder stille. Dette er et af de mest genkendelige træk.

2. 2

   Hvid hagesmæk

   En klar hvid plet under næbbet og struben er meget tydelig på voksne fugle.

3. 3

   Supercilium

   En fin hvid stribe over øjet er til stede.

4. 4

   Farve

   Mørkegrå til sortbrun overside og lysere grå til hvidlig underside. De hvide yderkanter på halen er også et godt identifikationstræk.

5. 5

   Flyvemåde

   Akrobatisk og uregelmæssig flyvning, med hurtige retningsskift, ofte ledsaget af 'dansende' bevægelser.

Habitat og udbredelse

Biomer

Varierer fra skove, skovområder, buskland, mangrover til haver og parker.

Udbredelsesområde

Udbredt i Australien, New Zealand, Ny Guinea, Solomonøerne, Vanuatu og Ny Kaledonien. Migrerende populationer findes i dele af Australien og Tasmanien.

Højdeområde

Fra havoverfladen op til subalpine områder, typisk under 1800 meters højde.

Foretrukne miljøer

Foretrækker områder med tæt undervegetation, buske og træer, hvor der er rigelig adgang til insekter. Findes ofte nær vandløb eller i fugtige områder.

Adfærd

Aktivitetstid

Dagaktiv.

Fødevaner

Primært insektædende. Jager insekter ved at flyve hurtigt ud fra en siddeplads, snappe dem i luften og derefter vende tilbage til samme eller en anden gren. De kan også fouragere fra løv og bark. Kendt for sin usædvanlige flugt, hvor den 'danser' i luften for at forstyrre insekter.

Social adfærd

Ensomme eller parvis. Kan lejlighedsvis ses i blandede flokke af insektædende fugle uden for ynglesæsonen. De nærmer sig ofte mennesker uden frygt.

Flyvemåde

Dartende, akrobatisk og uregelmæssig flyvning, karakteriseret ved hurtige retningsskift og konstant viften med halen.

Trækmønster

Nogle populationer er standfugle, mens andre er trækfugle. Australske populationer migrerer i et nord-sydligt mønster, hvor sydlige populationer bevæger sig nordpå om vinteren.

Territorial adfærd

Territoriale i ynglesæsonen, hvor de forsvarer deres rede- og fourageringsområde mod andre viftehaler og småfugle.

Yngleadfærd

Yngletid

Varierer geografisk, men typisk september til januar (forår/sommer) i Australien og New Zealand.

Redebygning

Bygger en lille, pæn kopformet rede af græs, barkstrimler og spindelvæv, ofte placeret i en gaffel på en vandret gren. Spindelvævet bruges til at binde reden sammen og fæstne dem til grenen, ofte med en 'hale' af spindelvæv hængende nedenunder.

Kuldstørrelse

2-4 æg pr. kuld, ofte 2 kuld pr. sæson.

Beskrivelse af æg

2-4 æg, typisk cremefarvede til gråhvide med små brune eller grå pletter, især omkring den store ende.

Rugetid

12-16 dage.

Flyvefærdighed

14-17 dage efter klækning.

Forældreomsorg

Begge forældre deltager i redebygning, inkubation og fodring af ungerne. Ungerne forbliver hos forældrene i en periode efter de er fløjet fra reden.

Hvor findes den

Felttip

1. Lyt efter sangen. Den lyse, klokkelignende sang er et godt tegn på dens tilstedeværelse, især i ynglesæsonen.
2. Se efter bevægelse. Da den er så aktiv, vil du ofte opdage den ved dens konstante bevægelse og viften med halen, før du ser dens farver.
3. Vær tålmodig. Den kan være tillidsfuld og komme tæt på, især hvis du står stille, da den muligvis vil bruge dig som en 'insekt-forstyrrer'.
4. Kig i tæt buskads. Selvom den jager i det åbne, hviler og bygger den ofte rede i tættere vegetation.

Lignende arter

Hurtige fakta

Verdensrekord-vifter:

Den 'vifter' sin hale op til 100 gange i minuttet under fouragering.

Flyvende jæger:

Fanger insekter i luften med utrolig smidighed.

Tillidsfuld:

Ofte ingen frygt for mennesker, og kommer tæt på.

Sjove fakta

• Den grå viftehale er kendt for at følge større dyr, inklusiv mennesker, for at fange de insekter, der bliver skræmt op af deres bevægelser.
• Arten udviser en unik 'dansende' flyvning, hvor den skifter retning hurtigt og ustabilt, hvilket antages at forvirre og forstyrre insekter, hvilket gør dem lettere at fange.
• I New Zealand er der en melanistisk (sort) form af den grå viftehale, kendt som 'sort fantail', som tilhører samme art og nogle gange kan ses yngle med den 'pied' (almindelige) form.

Videnskabelig klassifikation

Rige

Animalia

Række

Chordata

Klasse

Aves

Orden

Passeriformes

Familie

Rhipiduridae

Slægt

Rhipidura

Art

Rhipidura fuliginosa

Udforsk Grå Viftehale