Tyrkerdue

Om arten

Tyrkerduen er en mellemstor due med en slank kropsform, kendetegnet ved sin ensartede sandbrune til gråbrune fjerdragt og et karakteristisk sort halsbånd med hvid kant. Den er kendt for sin hurtige og omfattende spredning i det 20. århundrede fra Asien til Europa og etablering i Nordamerika. Arten er en opportunistisk og tilpasningsdygtig fugl, der trives i menneskeskabte landskaber.

Størrelse og levetid

Længde

30-34 cm

Vingefang

47-55 cm

Vægt

120-220 g

Levetid

Typisk 3-7 år i naturen, op til 10-15 år i fangenskab.

Kost

Frø, korn, bær, skud og lejlighedsvis små hvirvelløse dyr.

Fysiske kendetegn

Fjerdragt

Voksne fugle har en ensartet lys sandbrun til gråbrun fjerdragt på kroppen og hovedet, der er lysere på undersiden og vingedækkerne. Ryggen og vingespidserne er lidt mørkere. En karakteristisk sort, halv-kraveformet halsring med en hvid kant er fremtrædende i nakken, men går ikke helt rundt om halsen. Håndsvingfjerene er mørkebrune. Undervingerne er lysegrå. Halen er grå i midten med brede sorte baser på ydre halefjer og hvide spidser, der er særligt tydelige i flugt. Der er ingen tydelige sæsonbestemte ændringer i fjerdragten.

Næbform

Kort, slankt og mørkt hornfarvet, næsten sort.

Øjenfarve

Mørkebrune, med en smal rød orbitalring.

Benfarve

Rødlige til mørkerøde.

Særpræg

Det sorte halsbånd med hvid kant, den ensartede, blege fjerdragt og den karakteristiske gentagne 'koo-KOO-kook' stemme. I flugt ses tydeligt mørke svingfjer og hvide halefjerspidser.

Ungfugleudseende

Juvenile fugle ligner voksne, men mangler det sorte halsbånd, eller det er kun svagt antydet. Deres fjerdragt kan virke lettere plettet, og iris er mere gråbrun. Halsbåndet udvikles typisk fuldt ud efter den første fældning.

Sæsonændringer

Ingen markante sæsonbetingede ændringer i fjerdragt.

Kønsdimorfisme

Mænd og kvinder er identiske i fjerdragt og størrelse, hvilket gør dem umulige at skelne i felten baseret på udseende alene.

Sådan identificeres

1. 1

   Farve og størrelse

   Ensartet bleg sandbrun til gråbrun fjerdragt, mellemstor due (mindre end ringdue, større end spurv), med en slank form.

2. 2

   Halsbånd

   Det mest karakteristiske kendetegn er det sorte, halvkraveformede halsbånd med den hvide kant i nakken. Dette halsbånd finder man ikke hos andre lignende duer i Europa.

3. 3

   Stemme

   Kendt for sin tre-stavelses 'koo-KOO-kook' kald, hvor den midterste stavelse er fremhævet. Dette er en meget genkendelig og gentagen lyd.

4. 4

   Hale

   I flugt kan man se de hvide spidser på de ydre halefjer, samt den mørke halefjersbase.

5. 5

   Adfærd

   Ofte ses den i byområder, parker og haver, hvor den søger føde på jorden eller sidder på tage og ledninger. Den er generelt tillidsfuld over for mennesker.

Habitat og udbredelse

Biomer

Tempererede skove, semi-ørken, byområder, landbrugsland.

Udbredelsesområde

Oprindeligt fra Asien, har den spredt sig over hele Europa og er en introduceret art i Nordamerika. Findes nu bredt i hele Palæarktisk region og den nearktiske zone.

Højdeområde

Forekommer typisk fra havniveau op til 1500-2000 meter i nogle områder, sjældent højere.

Foretrukne miljøer

Byområder, forstæder, parker, haver, landbrugsområder, kornlagre, foderpladser og skovbryn. De foretrækker områder med lettilgængelig føde og beskyttede redepladser, ofte nær menneskelige bosættelser.

Adfærd

Aktivitetstid

Dagaktiv. Mest aktive tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen.

Fødevaner

Hovedsageligt jordfødende, hvor den søger efter frø, korn og nedfaldne bær. Ses ofte ved foderbrætter, i nærheden af kornlagre, landbrugsjord og i haver. Kan også spise små insekter og larver. Fouragerer ofte i små til store flokke, især om vinteren.

Social adfærd

Lever typisk i par eller små familiegrupper. Uden for ynglesæsonen kan de danne større flokke, især ved foderkilder. De er ikke sky og opholder sig ofte tæt på mennesker.

Flyvemåde

Direkte, hurtig og kraftfuld flugt med hurtige vingeslag. Glideflyvning er almindelig. Ved start flyver den ofte med flagrende vinger efterfulgt af et glid. Visuelle hvide halefjerspidser er tydelige i flugten.

Trækmønster

Overvejende en standfugl i de fleste af dens udbredelsesområder. Dog foretager unge fugle og fugle fra nordligere bestande ofte spredningsbevægelser efter ynglesæsonen, hvilket har bidraget til artens ekspansion. Disse bevægelser er ikke en organiseret migration i de fleste tilfælde.

Territorial adfærd

Ynglende par etablerer og forsvarer et lille territorium omkring reden under ynglesæsonen, men er ellers ret tolerante over for artsfæller uden for selve redeområdet.

Yngleadfærd

Yngletid

Varierende, men typisk fra marts til oktober i Europa. De kan have flere kuld (op til 3-6) pr. år, hvis forholdene er gunstige, hvilket bidrager til deres hurtige populationsvækst.

Redebygning

Reden er en skrøbelig konstruktion af kviste og smågrene, ofte bygget i træer, buske, på bygninger, elmaster eller andre strukturer. Begge forældre deltager i redebygningen.

Kuldstørrelse

Normalt 2 æg per kuld.

Beskrivelse af æg

2 skinnende hvide, elliptiske æg.

Rugetid

14-18 dage, udført af begge forældre.

Flyvefærdighed

Ungerne forlader reden 15-19 dage efter klækning. De er uafhængige kort tid efter.

Forældreomsorg

Begge forældre deltager aktivt i inkubation og opfostring af ungerne, herunder fodring med 'due-mælk' (kro-mælk).

Hvor findes den

Felttip

1. Lyt efter kaldet. Tyrkerduens karakteristiske 'koo-KOO-kook' er ofte den letteste måde at opdage den på, selv når den er skjult af blade. Den kalder ofte vedvarende fra en høj position.
2. Søg på jorden. De fouragerer primært på jorden. Kig på åbne områder som plæner, gårdspladser og under foderbrætter.
3. Tjek højere punkter. Tyrkerduer sidder gerne på høje udsigtsposter som tage, skorstene, trætoppe, elledninger eller antenner. Disse steder bruger de til at kalde fra og spejde efter fare.
4. Besøg foderbrætter. De er hyppige gæster ved foderbrætter, især om vinteren, hvor de søger korn og frø.
5. Observer i flugt. Vær opmærksom på den i flugt, hvor de mørke svingfjer og de hvide spidser på halefjerene er tydelige markører.

Lignende arter

Hurtige fakta

Status:

Standfugl i Danmark

Ankomst til Danmark:

Første gang observeret i 1948, ynglefund i 1950, har spredt sig voldsomt siden.

Introduceret art?:

Nej, naturlig spredning fra Asien.

Ynglehækkende:

Ja, meget almindelig ynglefugl.

Unikke kendetegn:

Sort nakkehalsbånd med hvid kant; tre-stavelses kald.

Føde:

Frø, korn, bær.

Sjove fakta

• Tyrkerduen er en af de hurtigst spredende fuglearter i verden. Den kolonialiserede store dele af Europa på få årtier i midten af det 20. århundrede.
• Arten blev først observeret i Danmark i 1948 og ynglede for første gang i 1950, hvorefter den hurtigt etablerede sig som en almindelig ynglefugl.
• På grund af dens evne til at tage mange kuld på et år og dens tilpasningsevne til menneskeskabte miljøer, har den haft stor succes med at udvide sit udbredelsesområde.
• Dens videnskabelige navn 'decaocto' stammer fra græsk og betyder 'atten', et navn der hentyder til en legende, hvor en tjenestepige fik 18 mønter for sin dårlige service, hvilket gav ophav til duens kald.

Videnskabelig klassifikation

Rige

Animalia

Række

Chordata

Klasse

Aves

Orden

Columbiformes

Familie

Columbidae

Slægt

Streptopelia

Art

Streptopelia decaocto

Udforsk Tyrkerdue