Birdby LogoBirdby
Stær (Sturnus vulgaris)

Stær

Least Concern

Sturnus vulgaris

Set en fugl? Identificér den straks med Birdby-appen

Åbn appen

Om arten

Stæren (Sturnus vulgaris), også kendt som den almindelige stær, er en mellemstor spurvefugl, der er kendt for sin iriserende fjerdragt, karakteristiske gangart og evne til at efterligne andre fugles lyde. Den er en meget social fugl, der ofte ses i store flokke, især uden for ynglesæsonen, hvor de danner spektakulære murmurationer.

Størrelse og levetid

Længde
19-22 cm
Vingefang
37-42 cm
Vægt
60-90 g
Levetid
2-5 år i naturen (op til 20 år i fangenskab)
Kost
Omnivor (insekter, orme, snegle, bær, frugt, frø, korn, affald)

Fysiske kendetegn

Fjerdragt
Voksne stære har en skinnende sort fjerdragt med en metallisk glans i lilla, grønne og blå nuancer, især i yngledragten. Om vinteren er fjerdragten dækket af hvide eller lysebrune pletter, som slides af i løbet af foråret, hvilket afslører den mere ensartede, iriserende yngledragt. Vingerne er mørke med lyse kanter på fjerene.
Næbform
Kegleformet og spids. I ynglesæsonen er næbbet gult med en blålig base hos hannen og en lyserød base hos hunnen. Uden for ynglesæsonen er næbbet mørkere, ofte sortbrunt.
Øjenfarve
Mørkebrun
Benfarve
Rødbrune til lyserøde
Særpræg
Kort hale, trekantede vinger i flugt, karakteristisk vraltende gangart på jorden. Den iriserende fjerdragt og de hvide pletter om vinteren er gode kendetegn.
Ungfugleudseende
Ungfugle er ensfarvet gråbrune med en lysere strube og bug. Næbbet er mørkt. De får gradvist voksenfjerdragt i løbet af deres første efterår og vinter, ofte med en blanding af gråbrune og plettede sorte fjer.
Sæsonændringer
Vinterdragt: Sort fjerdragt med mange hvide/lysebrune pletter, især på ryggen og bugen. Næbbet er mørkt. Yngledragt: Pletterne slides af, og fjerdragten fremstår mere ensartet skinnende sort med metallisk glans. Næbbet bliver gult (med blålig base hos han, lyserød hos hun).
Kønsdimorfisme
Subtil. Hanner har typisk en blålig base på næbbet i ynglesæsonen, mens hunner har en lyserød base. Hannens fjerdragt kan også være mere intenst iriserende. Pletterne om vinteren er ofte mere udtalte hos hunner.

Sådan identificeres

  1. 1

    Fjerdragt

    Se efter den skinnende sorte fjerdragt med metallisk glans (lilla, grøn, blå) og de karakteristiske hvide pletter om vinteren. Ungfugle er ensfarvet gråbrune.

  2. 2

    Næb

    Bemærk næbbets farve: gult i ynglesæsonen (med blålig base hos han, lyserød hos hun) og mørkt uden for ynglesæsonen.

  3. 3

    Gangart

    Stæren har en karakteristisk vraltende gangart på jorden, hvor den ofte stopper op og stikker næbbet i jorden.

  4. 4

    Flugt

    I flugt ses de trekantede vinger og den hurtige, direkte flugt. I store flokke danner de imponerende murmurationer.

  5. 5

    Sang og kald

    Lyt efter den varierede sang med fløjt, skrat og efterligninger. De har også et skarpt 'tjiirrr' kald.

Habitat og udbredelse

Biomer
Tempererede skove, græsarealer, landbrugsland, byområder, forstæder
Udbredelsesområde
Oprindeligt udbredt i Europa og Asien. Introduceret til Nordamerika, Australien, New Zealand, Sydafrika og andre steder, hvor den er blevet en invasiv art.
Højdeområde
Fra havniveau op til ca. 2000 meter, men foretrækker lavere højder.
Foretrukne miljøer
Åbne landskaber med spredte træer, parker, haver, landbrugsjord, byer og landsbyer. De foretrækker områder med adgang til føde på kortklippet græs og træer eller bygninger til redepladser og overnatning.

Adfærd

Aktivitetstid
Diurnal (dagaktiv)
Fødevaner
Stære er opportunistiske fouragerere. De søger føde på jorden, ofte ved at stikke næbbet ned i jorden for at finde insekter og orme. De spiser også bær, frugt, frø og korn. I byområder kan de også spise affald. De er kendt for at følge plove for at finde eksponerede insekter og larver.
Social adfærd
Meget social, især uden for ynglesæsonen, hvor de danner store flokke, der kan tælle tusinder eller endda millioner af individer. I ynglesæsonen er de mere territoriale, men kan stadig yngle i løse kolonier.
Flyvemåde
Direkte og hurtig flugt med hurtige vingeslag. I store flokke udfører de synkroniserede, akrobatiske manøvrer kendt som murmurationer, især ved solnedgang, før de går til ro.
Trækmønster
Delvis trækfugl. Nordlige populationer er trækfugle, der overvintrer i Sydeuropa og Nordafrika. Sydlige populationer er standfugle. Danske stære er primært trækfugle, der trækker til Vesteuropa (f.eks. Storbritannien, Holland, Belgien) om vinteren, men et stigende antal overvintrer i Danmark.
Territorial adfærd
I ynglesæsonen forsvarer hannen et lille område omkring redehullet. Uden for ynglesæsonen er de ikke territoriale og samles i store flokke.

Sang og kald

Sang
Stærens sang er kompleks og varieret, bestående af en blanding af fløjt, klik, skrat og efterligninger af andre fugle (f.eks. vibe, rødben, gøg) og endda menneskeskabte lyde. Sangen er ofte lang og kan indeholde gentagne fraser. Hanner synger for at tiltrække hunner og forsvare territorium.
Kald
Almindelige kald inkluderer et skarpt 'tjiirrr' eller 'tjuik', et metallisk 'klik' og forskellige alarmkald. I flokke er de meget vokale med en konstant snakken og kvidren.
Hvornår den lyder
Synger mest intenst i ynglesæsonen (forår og tidlig sommer), men kan også synge uden for denne periode. Kald høres året rundt, især i flokke.

Yngleadfærd

Yngletid
April til juli, ofte med to kuld.
Redebygning
Reden bygges i hulrum, f.eks. træhuller, redekasser, sprækker i bygninger eller under tagsten. Reden er en rodet konstruktion af græs, kviste, blade, fjer og andet blødt materiale. Hanner begynder ofte at bygge reden for at tiltrække en hun.
Kuldstørrelse
4-6 æg
Beskrivelse af æg
4-6 æg, lyseblå eller lysegrønne, uden pletter. Glatte og skinnende.
Rugetid
11-15 dage, udført af begge forældre, men primært hunnen.
Flyvefærdighed
20-22 dage efter klækning. Ungerne forlader reden, men fodres stadig af forældrene i en periode.
Forældreomsorg
Begge forældre deltager i inkubation og fodring af ungerne. Hanner kan være polygame og parre sig med flere hunner, men hjælper stadig med at fodre ungerne i de reder, de har etableret.

Hvor findes den

Parker og haver

Almindelig i byparker og private haver, især hvor der er græsplæner og træer.

Landbrugsland

Ofte set på marker, især under pløjning, hvor de søger efter insekter og orme.

Byområder

Meget tilpasningsdygtig og findes i de fleste byer og landsbyer, hvor de kan finde redepladser i bygninger.

Kystområder

Kan ses i kystnære områder, især under trækperioder og i overvintringsområder.

Felttip

  1. Tidlig morgen og sen eftermiddag. Stære er mest aktive med fouragering tidligt om morgenen og sent om eftermiddagen.
  2. Murmurationer. For at opleve de spektakulære murmurationer skal man finde store overnatningspladser ved solnedgang, især om efteråret og vinteren. Disse kan ofte findes i rørskove eller tætte trægrupper.
  3. Lyt efter sangen. Stærens varierede sang er et godt tegn på dens tilstedeværelse, især i ynglesæsonen.
  4. Følg landbrugsmaskiner. På landet kan man ofte finde stære, der følger traktorer, der pløjer eller høster, da det blotlægger insekter.

Lignende arter

Solsort

Turdus merula

Solsorten er helt sort (han) eller mørkebrun (hun) uden metallisk glans eller pletter. Den har et orange næb og er generelt mere slank. Solsorten hopper, hvor stæren vralter.

Råge

Corvus frugilegus

Rågen er betydeligt større end stæren (ca. 45-49 cm). Den er helt sort med et gråligt, fjerløst område ved næbroden hos voksne. Rågen har en tungere flugt og en dybere stemme.

Sortkrage

Corvus corone

Sortkragen er også betydeligt større end stæren (ca. 45-50 cm) og helt sort. Den mangler det grålige område ved næbroden, som rågen har. Sortkragen har en kraftigere stemme og en mere robust bygning.

Hurtige fakta

Videnskabeligt navn:
Sturnus vulgaris
Familie:
Sturnidae (Stære)
Størrelse:
19-22 cm
Vægt:
60-90 g
Fjerdragt:
Sort med metallisk glans og hvide pletter (vinter)
Næb:
Gult (ynglesæson), mørkt (vinter)
Kost:
Omnivor (insekter, bær, frø)
Habitat:
Åbne landskaber, byer, landbrugsland
Social adfærd:
Meget social, danner store flokke
Træk:
Delvis trækfugl
Murmurationer:
Kendt for store, synkroniserede flokkebevægelser

Sjove fakta

  • Stæren er en af de mest udbredte fuglearter i verden og er blevet introduceret til mange lande uden for sit oprindelige udbredelsesområde.
  • Deres evne til at efterligne lyde er bemærkelsesværdig; de kan efterligne andre fugle, dyr og endda menneskelig tale.
  • De spektakulære murmurationer, hvor tusindvis af stære flyver i synkroniserede mønstre, menes at være en forsvarsmekanisme mod rovfugle.
  • Stæren blev introduceret til Nordamerika i 1890, da omkring 100 fugle blev sluppet løs i Central Park, New York, af en Shakespeare-entusiast, der ønskede at introducere alle fugle nævnt i Shakespeares værker. I dag er der over 200 millioner stære i Nordamerika.
  • I Danmark er stæren kendt for fænomenet 'Sort Sol', hvor millioner af stære samles i marskområderne i Sønderjylland før overnatning, hvilket skaber enorme, mørke skyer på himlen.

Videnskabelig klassifikation

Rige
Animalia
Række
Chordata
Klasse
Aves
Orden
Passeriformes
Familie
Sturnidae
Slægt
Sturnus
Art
Sturnus vulgaris

Udforsk Stær

Identificér fugle overalt

Gratis på iOS, Android og web. Foto- og lydidentifikation, fuld artsdatabase og din personlige liste.

Åbn i appen