Gravand

Om arten

Gravanden er en stor og karakteristisk andefugl, der ofte ligner en mellemting mellem en gås og en and. Den er kendt for sin slående sort-hvide fjerdragt med et rustrødt brystbånd og en karakteristisk rød næbknop. Den findes ofte på kystnære områder og salte vådområder. Dens adfærd er unik for en andefugl, herunder dens redevalg i jordhuler, ofte gravet af ræve eller kaniner, deraf dens danske navn 'gravand'.

Størrelse og levetid

Længde

58-71 cm

Vingefang

110-133 cm

Vægt

800-1500 g

Levetid

Typisk 10-15 år i naturen, op til 20 år

Kost

Primært små hvirvelløse dyr såsom snegle, muslinger, krebsdyr og orme fundet i mudder og sand. Også insektlarver og lejlighedsvis plantemateriale.

Fysiske kendetegn

Fjerdragt

Voksne har en markant sort-hvid fjerdragt. Hovedet og den øverste del af halsen er glinsende sortgrøn. Et bredt rustrødt brystbånd strækker sig over ryggen. Ryggen er hvid, dækfjerene er sorte, og vingeforet er hvidt ved hvile. Vingens svingfjer er sorte med et grønligt spejl. Bugen er hvid med en sort stribe langs midten til halen. Benene er lyserøde. En tydelig rød næbknop sidder ved næbroden.

Næbform

Rødt, opadvendt og en karakteristisk tydelig rød knop ved næbroden, særligt fremtrædende hos hannen i yngletiden.

Øjenfarve

Mørkebrun

Benfarve

Lyserøde

Særpræg

Sortgrønt hoved, rustrødt brystbånd, rødt næb med stor knop (især han), hvid krop med sort bugstribe og sorte skuldre/vingespidser. I flugt ses tydeligt hvide vinger med sorte svingfjer og et grønligt vingespejl.

Ungfugleudseende

Unge fugle er betydeligt mere dæmpede i farverne. De har gråbrunt hoved og ryg, hvid hage og strube, og rustrødt anstrøg på flankerne. Næbbet er gråligt-lyserødt uden knop. Den karakteristiske sorte bugstribe mangler, og det rustrøde brystbånd er fraværende eller kun antydet. Førstedragten ligner hunnens, men med brunlige nuancer.

Sæsonændringer

Den mest markante sæsonændring er hannens næbknop, der bliver mere prominent og intensivt rød under yngleperioden. Fjerdragten forbliver ellers relativt konstant, dog kan fjerdragten falme let hen over sommeren inden fældningen.

Kønsdimorfisme

Hannen er generelt lidt større end hunnen. Hannens næbknop er mere prominent og rødere i yngletiden. Hunnen er ofte lidt mattere i farverne, og hendes næbknop er mindre eller næsten fraværende uden for yngletiden.

Sådan identificeres

1. 1

   Plumage

   Det mest slående kendetegn er den klare sort-hvide fjerdragt med det rustrøde brystbånd. Vingerne er hvide med sorte svingfjer og et grønt vingespejl.

2. 2

   Næb

   Det klart røde næb med den karakteristiske røde knop ved roden er unikt, især hos hannen i yngletiden.

3. 3

   Størrelse og form

   En stor andefugl, der ligner en mellemting mellem en and og gås, med lang hals og oprejst holdning.

4. 4

   Adfærd

   Ofte set på mudderbanker ved kysten, hvor den fouragerer. Dets valg af jordhuler til rede er også et godt kendetegn.

5. 5

   Kald

   Hunnens skingre 'rak-rak-rak' og hannens dybere 'hoo-hoo' er karakteristiske.

Habitat og udbredelse

Biomer

Kystnære områder, brakvand, flodmundinger, tidevandsflader, lavvandede laguner, salte græsarealer og marskområder.

Udbredelsesområde

Yngler i kystområder i Europa og Asien, fra Vesteuropa østpå til det østlige Kina. Overvintrer mod syd i Europa, Nordafrika og det sydlige Asien.

Højdeområde

Primært på eller nær havoverfladen, op til ca. 200 meter.

Foretrukne miljøer

Særligt mudderflader og sandbanker, hvor den kan fouragere, samt kystnære græsarealer og klitter til redebrug. Foretrækker områder med relativt lav vegetation og adgang til jordhuler.

Adfærd

Aktivitetstid

Hovedsageligt dagaktiv. Fouragerer mest effektivt ved lavvande, hvor mudderfladerne er blottede.

Fødevaner

Fouragerer ved at søge føde i blød bund ved at dappe med næbbet eller 'mudderstamping' – træder hurtigt med benene for at hvirvle bytte op. Ofte ses den dyppe hovedet og halsen under vandoverfladen. Har også en filterføde-teknik til at si små partikler, med specielle lameller i næbbet.

Social adfærd

Lever normalt parvis eller i små familiegrupper i ynglesæsonen. Uden for yngletiden er de meget selskabelige og danner store flokke, især under fældningen. De kan ses i tusindvis på fældningspladser som på Helgoland, Tyskland.

Flyvemåde

Stærk og hurtig flugt med regelmæssige vingeslag. Flyver ofte i små flokke i V-formation eller som en uordnet klynge. I flugt ses de tydelige hvide vinger og det grønne vingespejl.

Trækmønster

Delvis trækfugl. Nordligere populationer trækker sydpå for at overvintre, mens sydligere populationer er standfugle. Mange europæiske fugle samles i sensommeren på fældningspladser, f.eks. på Helgoland, inden de spreder sig til overvintringsområder.

Territorial adfærd

Par forsvarer et yngleterritorium omkring reden og foderpladser nær reden. Aggressive over for rivaler i yngletiden, og hannen forsvarer hunnen og ungerne mod potentielle trusler.

Yngleadfærd

Yngletid

Yngler typisk fra april til juli, med æglægning i april-maj.

Redebygning

Reden placeres i en jordhule, ofte i gamle ræve-, kanin- eller grævlingegrave, men kan også bruge hulrum i træer eller klippesprækker. Reden polstres med plantemateriale og rigeligt dun. Hunnen vælger og indretter reden.

Kuldstørrelse

8-16 æg, gennemsnitligt 8-10.

Beskrivelse af æg

8-16 cremehvide eller gullighvide æg uden pletter. De er ovale og glatte.

Rugetid

Ca. 29-31 dage, udført udelukkende af hunnen.

Flyvefærdighed

Ungerne er flyvefærdige efter ca. 45-50 dage. De er dog 'redeforladere' (præcoziale) og forlader reden kort efter klækning.

Forældreomsorg

Hunnen tager sig af rugningen. Begge forældre deltager i at vogte og lede ællingerne til fødepladser, ofte kan flere familier slå sig sammen i store 'creches' med få voksne til at overvåge mange unger, mens andre voksne fælder.

Hvor findes den

Felttip

1. Tidspunkt. Bedst at observere ved lavvande, når store mudderflader blottes og fuglene fouragerer.
2. Steder. Besøg kendte vadehavsområder, kystlaguner eller større flodudløb. Gravænder er ofte lette at se på åbne arealer.
3. Kald. Lyt efter de karakteristiske kald, især hunnens skingre 'rak-rak-rak', som kan afsløre deres tilstedeværelse, selv på afstand.
4. Fældningsflokke. I sensommeren kan enorme flokke af gravænder observeres på fældningspladser, som f.eks. på Helgoland, hvor de samles for at fælde deres svingfjer.

Lignende arter

Hurtige fakta

Gennemsnitlig levetid:

10-15 år

Yngleperiode:

April-juli

Kuldsstørrelse:

8-16 æg

Føde:

Vandlevende hvirvelløse dyr

Habitat:

Kystnære vådområder

Trækfugl status:

Delvis trækfugl

Sjove fakta

• Gravanden er den eneste andefugl i Europa, der ofte yngler i jordhuler, ofte gamle ræve- eller kaningrave, hvilket har givet den dens danske navn.
• Flere gravandfamilier kan slå sig sammen og danne store 'børnehaver' eller 'creches', hvor få voksne vogter mange ællinger, mens andre voksne fælder.
• I sensommeren samles tusindvis af gravænder på specifikke fældningspladser, hvor de midlertidigt mister evnen til at flyve, mens de skifter fjerdragt.
• Gravanden er nem at kende og en af de mest farverige kystfugle i Danmark.

Videnskabelig klassifikation

Rige

Animalia

Række

Chordata

Klasse

Aves

Orden

Anseriformes

Familie

Anatidae

Slægt

Tadorna

Art

Tadorna tadorna

Udforsk Gravand