Solsort

Om arten

Solsorten er en almindelig og velkendt drosselart i Europa, Asien og Nordafrika. Den er kendt for sin karakteristiske sang og sin tilpasningsevne til forskellige habitater, herunder byområder. Når der tales om 'Solsort (med albinisme/leucisme)', refereres der til individer af arten Turdus merula, der udviser genetiske mutationer, som resulterer i en delvis eller fuldstændig mangel på pigment i fjerdragten. Dette er ikke en separat underart, men en fænotypisk variation inden for arten.

Størrelse og levetid

Længde

23-29 cm

Vingefang

34-38 cm

Vægt

80-125 g

Levetid

2-5 år i naturen, op til 20 år i fangenskab

Kost

Omnivor (insekter, orme, snegle, bær, frugt)

Fysiske kendetegn

Fjerdragt

Normalt er hannen glinsende sort med et gult næb og en gul øjenring. Hunnen er mørkebrun med en lysere strube og et mørkere næb. Ungfugle er plettede og brunlige. Individer med albinisme vil have en fuldstændig mangel på melanin, hvilket resulterer i hvid fjerdragt og røde øjne (på grund af blodkarrene, der skinner igennem). Individer med leucisme vil have en delvis mangel på melanin, hvilket kan resultere i hvide pletter, hvide fjer eller en generelt lysere fjerdragt, men med normal øjenfarve (sort/brun). Graden af hvidhed kan variere fra enkelte hvide fjer til næsten helt hvid krop.

Næbform

Kegleformet, spidst. Normalt gult hos hannen, mørkere hos hunnen. Hos albinoer kan næbbet være lysere, ofte lyserødt eller gulligt-hvidt. Hos leucistiske fugle kan næbfarven være normal eller have lysere pletter.

Øjenfarve

Mørkebrun hos normale fugle. Hos albinoer er øjnene røde. Hos leucistiske fugle er øjnene normalt mørkebrune.

Benfarve

Mørkebrun til sort hos normale fugle. Hos albinoer kan benene være lyserøde. Hos leucistiske fugle kan benfarven være normal eller have lysere pletter.

Særpræg

Den mest markante forskel er den hvide fjerdragt, der skyldes albinisme eller leucisme. Dette kan variere fra enkelte hvide fjer til en fuldstændig hvid fugl. Røde øjne indikerer ægte albinisme, mens normale øjne med hvid fjerdragt indikerer leucisme. Adfærd og sang er identisk med normale solsorte.

Ungfugleudseende

Ungfugle er normalt plettede og brunlige. Hos leucistiske ungfugle kan pletterne være hvide eller lysere. Ægte albino-ungfugle vil være helt hvide fra starten.

Sæsonændringer

Ingen sæsonbestemte ændringer i fjerdragt udover fældning. Fænotypen med albinisme/leucisme er permanent.

Kønsdimorfisme

Hos normale solsorte er der tydelig kønsdimorfi (sort han med gult næb/øjenring, brun hun med mørkt næb). Hos albinoer og leucistiske fugle kan kønsbestemmelse være vanskeligere baseret på fjerdragt alene, da pigmentmangel maskerer de normale kønsforskelle. Dog kan næbfarve og adfærd stadig give indikationer.

Sådan identificeres

1. 1

   Fjerdragt

   Se efter hvide områder i fjerdragten. Dette kan være alt fra enkelte hvide fjer til en næsten helt hvid fugl. Hvis hele fuglen er hvid, og øjnene er røde, er det albinisme. Hvis fuglen er hvid eller delvist hvid, men øjnene er mørke, er det leucisme.

2. 2

   Øjenfarve

   Røde øjne er det definitive tegn på ægte albinisme. Mørke øjne (som hos normale solsorte) i kombination med hvid fjerdragt indikerer leucisme.

3. 3

   Næb- og benfarve

   Hos albinoer vil næb og ben ofte være lyserøde eller meget lyse. Hos leucistiske fugle kan disse farver være normale eller have lysere pletter.

4. 4

   Adfærd og sang

   Uanset fjerdragt vil en solsort med albinisme/leucisme udvise samme adfærd og sang som en normal solsort. Lyt efter den karakteristiske melodiske sang og de skarpe advarselskald.

5. 5

   Størrelse og form

   Bevarer solsortens typiske størrelse og kropsform, selvom fjerdragten er unormal.

Habitat og udbredelse

Biomer

Skov, parker, haver, byområder, landbrugsland, hegn, krat

Udbredelsesområde

Europa, Nordafrika, Asien (introduceret til Australien og New Zealand)

Højdeområde

Havoverfladeniveau op til 2000 meter

Foretrukne miljøer

Tæt vegetation, buske og træer til skjul og redebygning, åbne områder til fødesøgning. Meget tilpasningsdygtig til menneskeskabte miljøer.

Adfærd

Aktivitetstid

Dagaktiv (diurnal), mest aktiv morgen og aften.

Fødevaner

Søger føde på jorden, ofte ved at vende blade og jord med næbbet. Spiser insekter, regnorme, snegle, larver, bær og frugt. Kan også besøge foderbrætter.

Social adfærd

Territorial i yngletiden, især hannen. Uden for yngletiden kan de samles i mindre flokke, især ved fødekilder eller overnatningssteder. Individer med albinisme/leucisme udviser samme sociale adfærd som normale solsorte, selvom de kan være mere udsatte for prædation.

Flyvemåde

Direkte, bølgende flugt over kortere afstande. Kan virke tung i flugten. Ofte flyver den lavt mellem buske og træer.

Trækmønster

Delvis trækfugl. Nordlige populationer trækker sydpå om vinteren, mens sydlige og vestlige populationer ofte er standfugle. I Danmark er solsorten primært standfugl, men mange trækfugle fra Skandinavien og Østeuropa overvintrer her.

Territorial adfærd

Hannen etablerer og forsvarer et territorium i yngletiden med sang og aggressive udstillinger mod rivaler.

Yngleadfærd

Yngletid

Marts til juli, ofte 2-3 kuld per sæson.

Redebygning

Reden bygges af hunnen, typisk i tæt buskads, hække, træer eller på bygninger. Den er skålformet og konstrueret af græs, mos, kviste og mudder, foret med fine rødder og græs.

Kuldstørrelse

3-5 æg

Beskrivelse af æg

3-5 æg, typisk blågrønne med rødbrune pletter, især i den brede ende. Størrelse ca. 29 x 21 mm.

Rugetid

12-14 dage, primært udført af hunnen.

Flyvefærdighed

12-15 dage efter klækning forlader ungerne reden, men fodres stadig af forældrene i yderligere 2-3 uger.

Forældreomsorg

Begge forældre fodrer ungerne, men hunnen står for det meste af rugningen.

Hvor findes den

Felttip

1. Vær opmærksom på usædvanlige farver. Hold øje med fugle, der afviger fra den normale sorte (han) eller brune (hun) fjerdragt. Hvide pletter eller en helt hvid krop er tegn på albinisme/leucisme.
2. Lyt efter sangen. Solsortens sang er meget karakteristisk og kan hjælpe med at identificere arten, selvom fjerdragten er unormal. En hvid fugl, der synger som en solsort, er sandsynligvis en solsort med pigmentfejl.
3. Observer adfærd. Solsorte med albinisme/leucisme vil udvise samme fødesøgningsadfærd (vende blade, hakke i jorden) og bevægelsesmønstre som normale solsorte.
4. Tidspunkt på dagen. Solsorte er mest aktive i de tidlige morgentimer og sent på eftermiddagen/aftenen, hvilket er de bedste tidspunkter at observere dem.

Lignende arter

Hurtige fakta

Videnskabeligt navn:

Turdus merula

Familie:

Turdidae (Drosler)

Fænotype:

Albinisme/Leucisme (genetisk pigmentmangel)

Kost:

Omnivor (insekter, orme, bær, frugt)

Habitat:

Skov, haver, parker, byområder

Sang:

Melodisk, fløjtende

Status:

Ikke truet (Least Concern)

Sjove fakta

• Albinisme og leucisme er genetiske mutationer, der kan forekomme hos mange fuglearter, ikke kun solsorte.
• Albino-fugle har ofte dårligere syn og er mere udsatte for solskoldning og prædation på grund af deres manglende camouflage.
• Leucistiske fugle kan have en bred vifte af hvide mønstre, fra enkelte hvide fjer til næsten helt hvide kroppe, og deres overlevelseschancer er ofte bedre end ægte albinoer, da de bevarer normal øjenfarve og dermed bedre syn.
• Observationer af hvide solsorte er relativt sjældne, men de fanger ofte opmærksomhed og rapporteres af fuglekiggere.
• Solsorten er en af de mest almindelige og velkendte fugle i Europa og er ofte en af de første fugle, man hører synge om morgenen.

Videnskabelig klassifikation

Rige

Animalia

Række

Chordata

Klasse

Aves

Orden

Passeriformes

Familie

Turdidae

Slægt

Turdus

Art

Turdus merula

Udforsk Solsort