Birdby LogoBirdby
Lomvie (Uria aalge)

Lomvie

Least Concern

Uria aalge

Set en fugl? Identificér den straks med Birdby-appen

Åbn appen

Om arten

Lomvien (Uria aalge), også kendt som almindelig lomvie, er en stor havfugl i alkefamilien. Den er kendt for sin oprejste holdning på land og sin dygtighed under vandet, hvor den jager fisk. Den er en koloni-ynglende art, der danner tætte kolonier på stejle klippekyster.

Størrelse og levetid

Længde
38-46 cm
Vingefang
61-73 cm
Vægt
850-1200 g
Levetid
Op til 30 år i naturen
Kost
Kødæder (piscivor)

Fysiske kendetegn

Fjerdragt
Voksne fugle i yngledragt har sortbrun overside, hoved og hals, med en skarp afgrænsning til den hvide underside. I vinterdragt er struben og kinderne hvide, med en mørk stribe bag øjet. Nogle individer (bridled form) har en hvid ring omkring øjet og en hvid stribe bagud derfra.
Næbform
Slankt, spidst og sort næb.
Øjenfarve
Mørkebrun.
Benfarve
Mørke, næsten sorte ben og fødder.
Særpræg
Den oprejste holdning på land, den sorte overside og hvide underside, samt det slanke næb. Den hvide stribe bag øjet i vinterdragt er et godt kendetegn.
Ungfugleudseende
Ungfugle ligner voksne i vinterdragt, men har ofte et kortere og tyndere næb, og den mørke farve på oversiden kan være mere brunlig. Den hvide stribe bag øjet er ofte mindre tydelig eller mangler helt.
Sæsonændringer
Yngledragt (sortbrun hoved og hals) fra ca. marts til august. Vinterdragt (hvid strube og kinder med mørk øjenstribe) fra september til februar.
Kønsdimorfisme
Ingen tydelig kønsdimorfi i fjerdragt eller størrelse.

Sådan identificeres

  1. 1

    Størrelse og form

    En stor, slank alkefugl med en oprejst holdning på land. Ligner en lille pingvin.

  2. 2

    Næb

    Slankt, spidst og helt sort næb, uden tværstribe (i modsætning til alken).

  3. 3

    Fjerdragt (yngledragt)

    Sortbrun overside, hoved og hals, skarpt afgrænset til den hvide underside. Ingen hvid stribe bag øjet.

  4. 4

    Fjerdragt (vinterdragt)

    Hvid strube og kinder, med en tydelig mørk stribe, der strækker sig bagud fra øjet. Oversiden forbliver sortbrun.

  5. 5

    Adfærd

    Dykker ofte efter føde. Flyver med hurtige vingeslag lavt over vandet. Yngler i tætte kolonier på klippehylder.

  6. 6

    Kald

    Dyb, brummende 'arrr' eller 'grrr' lyd, især i ynglekolonierne.

Habitat og udbredelse

Biomer
Marine, kystnære områder, klippekyster.
Udbredelsesområde
Nordlige Atlanterhav og Stillehav. Yngler langs kysterne af Nordamerika, Grønland, Island, Europa (inkl. Færøerne, Storbritannien, Norge, Danmark) og Asien. Overvintrer i lignende, men ofte mere sydlige, kystnære farvande.
Højdeområde
Havoverfladeniveau til klippekyster op til flere hundrede meters højde.
Foretrukne miljøer
Stejle klippekyster og øer til ynglekolonier. Åbent hav og kystnære farvande med rigelig føde (småfisk) uden for yngletiden.

Adfærd

Aktivitetstid
Diurnal.
Fødevaner
Dykker efter fisk (sild, tobis, lodde, torskeyngel) og krebsdyr. Bruger vingerne til at 'flyve' under vandet og kan dykke til betydelige dybder (op til 180 meter, men typisk 30-60 meter).
Social adfærd
Meget social, især i ynglekolonierne, hvor tusindvis af fugle kan yngle tæt sammen. Danner store flokke på havet uden for yngletiden.
Flyvemåde
Hurtig, direkte flugt med hurtige vingeslag. Har svært ved at lette fra vandet og kræver ofte et langt tilløb. På land er den kluntet og går oprejst.
Trækmønster
Delvis trækfugl. Nordlige populationer trækker sydpå om vinteren, mens sydligere populationer er mere standfugle eller foretager kortere spredningsbevægelser. Ungfugle spreder sig ofte længere end voksne.
Territorial adfærd
Territorial omkring redepladsen i kolonierne, men ikke aggressivt territorial på havet.

Sang og kald

Sang
Lomvien har ingen egentlig sang. Dens vokaliseringer er primært kontaktkald og advarselskald.
Kald
Typiske kald er dybe, brummende 'arrr' eller 'grrr' lyde, ofte gentaget. I kolonierne er der en konstant kakofoni af disse lyde, der kan lyde som en lavmælt, dyb snurren eller brummen. Kan også udstøde et skarpere 'karr-karr' ved forstyrrelse.
Hvornår den lyder
Primært i ynglekolonierne, hvor de er meget vokale. Mindre vokale på havet.

Yngleadfærd

Yngletid
Maj til juli.
Redebygning
Yngler i tætte kolonier på smalle klippehylder, afsatser eller flade klippetoppe. Bygger ikke en egentlig rede, men lægger ægget direkte på den bare klippe.
Kuldstørrelse
1 æg.
Beskrivelse af æg
Et enkelt, pæreformet æg, der varierer meget i farve og mønster (hvidt, grønligt, blåt, brunt med pletter og streger). Den pæreformede facon forhindrer ægget i at rulle ned fra klippehylden.
Rugetid
28-34 dage, udført af begge forældre.
Flyvefærdighed
18-25 dage. Ungen forlader reden, før den er flyvefærdig, og hopper fra klippen ned i havet, hvor den mødes af hannen, som fortsætter med at fodre den i flere uger.
Forældreomsorg
Begge forældre ruger og fodrer ungen. Efter ungen har forladt reden, tager hannen sig af den på havet, mens hunnen ofte vender tilbage til kolonien for at genopbygge reserver.

Hvor findes den

Klippekyster og fuglefjelde

De bedste steder at se lomvier er ved store ynglekolonier på stejle klippekyster, f.eks. på Færøerne, Island, Norge, Storbritannien (f.eks. Bempton Cliffs) og Grønland. I Danmark yngler de i mindre antal på Bornholm (Hammeren) og Græsholmen ved Christiansø.

Åbent hav og kystnære farvande

Uden for yngletiden kan lomvier ses på åbent hav og i kystnære farvande, ofte i flokke, hvor de dykker efter føde. De kan observeres fra færger eller kysten, især under træk.

Felttip

  1. Besøg ynglekolonier. For den mest imponerende oplevelse, besøg en ynglekoloni i yngletiden (maj-juli). Brug en kikkert til at observere fuglene på klippehylderne og i vandet nedenfor.
  2. Se efter dykkende fugle. På havet, hold øje med fugle, der dykker og kommer op igen. Lomvier er dygtige dykkere og kan være under vandet i lang tid.
  3. Lyt efter kald. I kolonierne er lydniveauet højt. Lyt efter de karakteristiske brummende kald, der er typiske for lomvier.
  4. Vær opmærksom på årstiden. Husk på forskellen mellem yngledragt og vinterdragt, når du identificerer fuglene uden for yngletiden.

Lignende arter

Alk

Alca torda

Alken er generelt mere kompakt bygget, har et kortere, tykkere næb med en hvid tværstribe i yngledragten, og en mere afrundet hovedform. Lomvien har et slankere næb og en mere spids hovedform. I vinterdragt har alken en mere udbredt hvid farve på kinderne, der strækker sig længere op mod øjet, og mangler den mørke øjenstribe, som lomvien har.

Søkonge

Alle alle

Søkongen er betydeligt mindre end lomvien (ca. halv størrelse) og har et meget kort, stumpet næb. Den er også mere nordlig i sin udbredelse.

Svartbag

Larus marinus

Svartbagen er en stor måge med kraftigt næb og lyse ben. Selvom den også er sort og hvid, er dens proportioner og adfærd meget forskellige fra lomvien. Lomvien er en dykker, mens svartbagen er en overfladejæger/skraldespiser.

Hurtige fakta

Dykkerdybde:
Op til 180 meter
Ægform:
Pæreformet
Kolonistørrelse:
Kan tælle hundredtusinder af individer
Føde:
Småfisk og krebsdyr
Yngleplads:
Stejle klippekyster

Sjove fakta

  • Lomviens pæreformede æg er en evolutionær tilpasning, der forhindrer det i at rulle ned fra de smalle klippehylder, hvor den yngler. I stedet ruller det i en cirkel.
  • Ungerne forlader reden, før de kan flyve, ved at hoppe fra klippen ned i havet. Dette kaldes 'fledging' og er en farlig, men nødvendig del af deres livscyklus.
  • Lomvier er blandt de dybeste dykkende fugle og kan holde vejret i flere minutter under vandet.
  • Den 'bridled' form af lomvien, med den hvide øjenring og stribe, er mere almindelig i nogle populationer end andre, men årsagen er ikke fuldt ud forstået.

Videnskabelig klassifikation

Rige
Animalia
Række
Chordata
Klasse
Aves
Orden
Charadriiformes
Familie
Alcidae
Slægt
Uria
Art
Uria aalge

Udforsk Lomvie

Identificér fugle overalt

Gratis på iOS, Android og web. Foto- og lydidentifikation, fuld artsdatabase og din personlige liste.

Åbn i appen