Birdby LogoBirdby

Papegøje (generisk term)

Varierer meget fra 'Ikke truet' til 'Kritisk truet' (mange arter er truede pga. tab af levesteder og illegal handel)

Varierer afhængigt af arten

Set en fugl? Identificér den straks med Birdby-appen

Åbn appen

Om arten

Papegøjer er en mangfoldig orden af fugle, der omfatter over 400 arter. De er kendt for deres farverige fjerdragt, stærke, krumme næb, opretstående holdning og zygodactyle fødder (to tæer fremad, to bagud). Mange arter er også kendt for deres intelligens og evne til at efterligne lyde og menneskelig tale. Størrelse, levested og adfærd varierer betydeligt mellem arterne.

Størrelse og levetid

Længde
8 cm (pygmæpapegøjer) til 100 cm (hyacintara)
Vingefang
15 cm til 150 cm (afhængig af art)
Vægt
10 g (pygmæpapegøjer) til 4 kg (kakapo)
Levetid
10-80 år (varierer meget efter art, mange store papegøjer lever længe)
Kost
Herbivor (frø, nødder, frugt, nektar, pollen, knopper), nogle arter supplerer med insekter

Fysiske kendetegn

Fjerdragt
Ekstremt varieret; ofte meget farverig med nuancer af grøn, blå, gul, rød. Nogle arter er mere afdæmpede i farver som grå eller hvid. Fjerdragten er typisk tæt og glat.
Næbform
Kraftigt, krumt og kroget næb, ideelt til at knække nødder og frø samt til klatring. Overnæbbet er længere og buet over undernæbbet. Farven varierer fra sort, grå, hvid til rødlig.
Øjenfarve
Varierer meget; kan være mørkebrun, rød, orange, gul eller hvid, ofte med en tydelig øjenring.
Benfarve
Typisk grå, sort eller lyserød. Zygodactyle fødder med skarpe kløer, velegnede til at gribe og klatre.
Særpræg
Krumt næb, zygodactyle fødder, ofte farverig fjerdragt, opretstående holdning. Mange har en cere (vokshud) ved næbroden. Kakaduer har en karakteristisk fjerkam på hovedet.
Ungfugleudseende
Ungfugle ligner ofte de voksne, men kan have mere afdæmpede farver, et mindre udviklet næb, eller en anden øjenfarve (f.eks. mørkere øjne hos unge kakaduer, der lysner med alderen).
Sæsonændringer
Generelt ingen markante sæsonbestemte ændringer i fjerdragt. Fjerfældning sker typisk gradvist over året.
Kønsdimorfisme
Hos mange arter er der ingen tydelig kønsdimorfisme i fjerdragten. Hos andre kan hannen være mere farverig eller have specifikke markeringer (f.eks. Eclectus-papegøjer, hvor hannen er grøn og hunnen rød). DNA-test er ofte nødvendig for at bestemme køn.

Sådan identificeres

  1. 1

    Fjerdragtens farver og mønstre

    Noter de dominerende farver (grøn, rød, blå, gul) og eventuelle specifikke markeringer på hoved, vinger eller hale. Dette er ofte det første og mest tydelige kendetegn.

  2. 2

    Størrelse og kropsform

    Vurder fuglens samlede størrelse (lille, mellemstor, stor) og dens proportioner. Er den slank eller robust? Har den en lang hale eller en kort, firkantet hale?

  3. 3

    Næbbet

    Bemærk næbbets størrelse, form og farve. Er det meget stort og kraftigt (f.eks. araer) eller mindre og mere spinkelt? Er det sort, hvidt, rødt?

  4. 4

    Vokaliseringer

    Lyt til fuglens kald og skrig. Er de høje og skingre, eller mere fløjtende? Mange arter har karakteristiske kontaktkald.

  5. 5

    Adfærd og flugt

    Observer hvordan fuglen flyver (hurtigt, langsomt, bølgende) og dens sociale adfærd (lever den alene, i par eller store flokke?).

  6. 6

    Levested

    Hvilken type habitat befinder fuglen sig i? Dette kan hjælpe med at indsnævre mulige arter, da mange papegøjer har specifikke habitatpræferencer.

Habitat og udbredelse

Biomer
Tropiske og subtropiske skove, regnskove, savanner, græslande, buskland, bjergrige områder, kystområder. Nogle arter har tilpasset sig bymiljøer.
Udbredelsesområde
Hovedsageligt på den sydlige halvkugle, især i Syd- og Mellemamerika, Afrika, Asien, Australien og Oceanien. Få arter findes i Nordamerika.
Højdeområde
Havoverfladeniveau til over 3.000 meter, afhængig af art.
Foretrukne miljøer
Tætte skovområder med rigelig adgang til frugttræer, frøbærende planter og vandkilder. Hule træer er essentielle for redebygning.

Adfærd

Aktivitetstid
Diurnal (dagaktive). De er mest aktive om morgenen og sent på eftermiddagen, hvor de søger føde og socialiserer.
Fødevaner
Primært planteædere. De bruger deres kraftige næb til at knække hårde nødder og frø, pille frugt og udvinde nektar fra blomster. Mange arter er opportunistiske og kan æde en bred vifte af plantemateriale. Nogle arter, som lorier, er specialiserede nektarædere.
Social adfærd
De fleste papegøjer er meget sociale fugle, der lever i par eller flokke, som kan variere i størrelse fra små familiegrupper til store samlinger på tusinder af individer. De kommunikerer ofte højlydt og udviser komplekse sociale interaktioner.
Flyvemåde
Varierer fra hurtig og direkte flugt med kraftige vingeslag til mere bølgende flugt. Mange store papegøjer har en karakteristisk langsommere, men kraftfuld flugt. De er ofte meget adrætte i luften.
Trækmønster
De fleste papegøjer er standfugle. Nogle arter foretager lokale eller regionale nomadiske bevægelser i respons på fødetilgængelighed, især i tørre områder.
Territorial adfærd
Varierer. Nogle arter er territoriale omkring deres redeplads i ynglesæsonen, mens andre er mere tolerante over for andre par i nærheden. Fødesøgningsområder er ofte delt med andre flokmedlemmer.

Sang og kald

Sang
Papegøjer er ikke kendt for melodiske sange i traditionel forstand. Deres vokaliseringer er ofte komplekse og kan omfatte en række skrig, fløjt, kvidren og gurglelyde. Mange arter er dygtige til at efterligne lyde fra deres omgivelser, herunder menneskelig tale.
Kald
Høje, gennemtrængende skrig og kald bruges til kommunikation inden for flokken, advarsler om rovdyr og til at holde kontakt under flugt. Kontaktkald er ofte artsspecifikke. Alarmkald er typisk skarpe og gentagne.
Hvornår den lyder
Mest vokale om morgenen og aftenen, når de forlader og vender tilbage til deres sovepladser, samt under fødesøgning og sociale interaktioner.

Yngleadfærd

Yngletid
Varierer geografisk og efter art, ofte synkroniseret med regntiden eller perioder med rigelig fødetilgængelighed.
Redebygning
De fleste papegøjer er hulerugere og bygger reder i naturlige træhuller, udhulede grene, termitboer eller klippesprækker. Nogle arter, som munkeparakitten, bygger store fællesreder af kviste.
Kuldstørrelse
1-8 æg, men 2-5 æg er mest almindeligt.
Beskrivelse af æg
Æggene er typisk hvide, runde eller let ovale. Størrelsen varierer meget med arten.
Rugetid
18-30 dage, afhængig af art.
Flyvefærdighed
30-90 dage, afhængig af art. Ungerne forbliver ofte afhængige af forældrene i en periode efter udflyvning.
Forældreomsorg
Begge forældre deltager typisk i inkubation (hunnen mest) og opfostring af ungerne. De fodrer ungerne med opgylpet føde.

Hvor findes den

Tropiske og subtropiske skove

De primære levesteder for de fleste papegøjearter, især regnskove i Sydamerika, Afrika og Sydøstasien.

Savanner og græslande

Nogle arter, især i Australien og Afrika, foretrækker mere åbne landskaber med spredte træer.

Byområder og parker

Visse arter, som munkeparakitten og halsbåndsparakitten, har etableret vilde populationer i byer uden for deres oprindelige udbredelsesområde.

Zoologiske haver og fugleparker

For at se et bredt udvalg af papegøjearter og lære om dem i et kontrolleret miljø.

Felttip

  1. Lyt efter kald. Papegøjer er ofte mere hørbare end synlige. Lær de karakteristiske kald for de arter, du leder efter.
  2. Søg i fødekilder. Papegøjer samles ofte ved frugttræer, blomstrende buske eller vandhuller. Tidlig morgen og sen eftermiddag er gode tidspunkter.
  3. Brug kikkert. Mange papegøjer opholder sig højt i trækronerne, så en god kikkert er essentiel for detaljeret observation.
  4. Vær tålmodig og stille. Papegøjer kan være sky. Bevæg dig langsomt og undgå pludselige bevægelser for at undgå at skræmme dem væk.
  5. Konsulter lokale guider. I områder med mange papegøjearter kan en lokal guide være uvurderlig for at finde og identificere specifikke arter.

Lignende arter

Forskellige papegøjearter

Psittaciformes

Identifikation af specifikke papegøjearter kræver ofte detaljeret kendskab til fjerdragtens farver og mønstre, størrelse, næbform, øjenfarve og specifikke vokaliseringer. Geografisk udbredelse er også en vigtig faktor.

Hurtige fakta

Antal arter:
Over 400
Primær kost:
Frø, nødder, frugt
Næbtype:
Krumt, kroget
Fodtype:
Zygodactyl (to tæer frem, to tilbage)
Intelligens:
Meget intelligent, kan efterligne lyde
Social adfærd:
Lever ofte i flokke

Sjove fakta

  • Kakapoen (Strigops habroptilus) fra New Zealand er verdens eneste flyveløse papegøje og er nataktiv.
  • Nogle papegøjearter, som f.eks. gråpapegøjen, er kendt for deres exceptionelle evne til at efterligne menneskelig tale og forstå ords betydning.
  • Papegøjer har en usædvanlig lang levetid sammenlignet med andre fugle af lignende størrelse, hvor nogle store arter kan leve i over 80 år.
  • Deres zygodactyle fødder giver dem et fremragende greb og gør dem i stand til at holde fødevarer op til munden, ligesom mennesker bruger hænderne.
  • Mange papegøjearter danner livslange parbånd.

Videnskabelig klassifikation

Rige
Animalia
Række
Chordata
Klasse
Aves
Orden
Psittaciformes
Familie
Psittacidae, Cacatuidae, Psittaculidae
Slægt
Varierer (f.eks. Amazona, Psittacus, Ara)
Art
Varierer (f.eks. Amazona aestiva, Psittacus erithacus, Ara macao)

Udforsk Papegøje (generisk term)

Identificér fugle overalt

Gratis på iOS, Android og web. Foto- og lydidentifikation, fuld artsdatabase og din personlige liste.

Åbn i appen